Fremsat den 20. oktober 2020 af Jakob Sølvhøj (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at give forældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9 timers støtte om ugen i skolen, mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning over den tildelte støtte. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser skal fungere som beslutningsgrundlag, så forslaget kan behandles politisk med henblik på en ændring af reglerne. Den økonomiske vurdering skal ligge klar inden udgangen af 2020, med henblik på at der vil kunne lovgives i samlingen 2020-21.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag B 21 (Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov), fremsat af Enhedslisten den 23. oktober 2018. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, B 21 som fremsat, og tillæg F, møde 32, kl. 10:18.

Efter førstebehandlingen af B 21 besluttede det daværende Folketingets Undervisningsudvalg at sende beslutningsforslaget i skriftlig høring blandt en bred gruppe af interessenter. Udvalget afholdt den 29. november 2019 en lukket høring med deltagelse af de interessenter, der havde afgivet høringssvar. Efterfølgende har udvalget drøftet muligheden for at afgive en beretning om forældres adgang til at få behandlet klager ved Klagenævnet for Specialundervisning, når deres børn har behov for under 9 timers støtte om ugen i folkeskolen. Udvalget nåede dog ikke at færdiggøre behandlingen af beslutningsforslaget inden udgangen af folketingsåret 2019-20.

Forældre til børn, der er tildelt støtte i folkeskolen i mindre end 9 timer om ugen, har ikke mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning over indholdet og kvaliteten af den støtte, som børnene modtager i forbindelse med undervisningen.

Forslagsstillerne har under den lange udvalgsbehandling noteret sig, at der i udvalget har været en bred anerkendelse af, at 9-timersreglen kan udgøre en uheldig barriere for forældres mulighed for at indbringe klager for Klagenævnet for Specialundervisning over tildelt støtte i skolen, og at der derfor er et behov for at få afdækket de økonomiske konsekvenser ved at ophæve denne regel.

Forslagsstillerne ønsker med det reviderede beslutningsforslag, at der tilvejebringes en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at skabe klageadgang, så forslaget på den baggrund kan forhandles politisk med henblik på at ændre reglerne. Med lov nr. 379 af 28. april 2012 om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v., der blev vedtaget af Folketinget i april 2012, blev det fastlagt, at der ikke længere skulle træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev om specialundervisning, når det drejer sig om elever med behov for støtte i skolen i mindre end 9 undervisningstimer om ugen.

Formuleringen af folkeskolens bestemmelser om klageadgang blev ved lovændringen justeret i overensstemmelse hermed. Der blev ved lovændringen samtidig tilføjet en ny begrænsning af klagenævnets kompetence, således at Klagenævnet for Specialundervisning fremover kun kan ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke rimeligt, at forældre til børn, der er tildelt mindre end 9 timers støtte om ugen i skolen, ikke har mulighed for at få prøvet skolelederens beslutning ved Klagenævnet for Specialundervisning, for så vidt angår støttens indhold og kvalitet.

FN's handicapkomité angiver, som opfølgning på Danmarks første beretning (CRPD/C/DNK/1):

»Komitéen ser med bekymring på beretninger om, at børn, der har brug for mere end 9 timers specialundervisning om ugen, kan indgive en klage til Specialundervisningsrådet i modsætning til børn, der har brug for mindre end 9 timers specialundervisning om ugen, og som ikke kan indgive en klage til en uafhængig myndighed over en eventuel mangel på tilstrækkelig støtte i undervisningen.«

Komitéen opfordrer Danmark til at ændre sin »lovgivning for at sikre, at alle børn med handicap kan indgive en klage til en uafhængig myndighed, hvis de ikke modtager tilstrækkelig støtte i undervisningen«, jf. Retsudvalget, alm del - bilag 142, folketingsåret 2014-15, 1. samling.

Fejl i mange afgørelser

Af »Årsrapport 2019 - Klagenævnet for Specialundervisning« fremgår det, at ud af de 177 realitetsbehandlede klager på folkeskoleområdet, blev kommunens afgørelse ændret i 34 pct. af tilfældene, mens nævnet i 10 pct. af sagerne sendte dem tilbage til kommunen med besked om at behandle sagen på ny (»Årsrapport 2019 - Klagenævnet for Specialundervisning«, Klagenævnet for Specialundervisning, marts 2020). Det store antal medhold i klager skal ses i relation til, at der med lovændringen fra 2012 blev indført den særlige formodningsregel, der tilsiger, at det »vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud«. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 103 som fremsat.

Det store antal fejl og medhold i klager vækker således bekymring i forhold til retssikkerheden for de børn, der har behov for under 9 timers støtte i skolen og dermed ikke har mulighed for at indbringe en skoleleders beslutning for klagenævnet.

Forældrenes manglende klageadgang til klagenævnet er særdeles problematisk, i betragtning af at skoleledere, der er tillagt kompetence til at træffe beslutning om specialpædagogisk bistand m.v. inden for skolens egne rammer til børn, hvis støttebehov er mindre end 9 timer om ugen, også har det fulde ansvar for budgetrammen til denne bistand og støtte. Det er skolelederen, der beslutter, om inklusionsmidler skal anvendes til holddeling, tolærerordninger, inklusionsmedarbejdere, undervisningsassistenter, supplerende undervisning, anden faglig støtte m.v. Ved eventuelle klager fra forældre skal skolelederen således vurdere en klage over egne dispositioner (»Specialundervisning på folkeskoleområdet. Inspiration til den økonomiske styring«, VIVE, 2018).

Den manglende klageadgang betyder ifølge Danske Handicaporganisationer, at der mangler en måde at løse konflikter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige om, hvad barnet har behov for af støtte. Det giver risiko for situationer, hvor børn bliver nødt til at blive hjemme fra skole, mens forældre og skole bliver enige om, hvordan konflikten løses (»Forældre til børn med handicap savner mulighed for at klage over skoletilbud«, DR Nyheder, den 18. juli 2018).

Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at pålægge regeringen at tilvejebringe en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at give forældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9 timers støtte i skolen om ugen, mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning over den tildelte støtte. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser skal fungere som beslutningsgrundlag, så forslaget kan behandles politisk med henblik på at ændre reglerne.

Skriftlig fremsættelse

Jakob Sølvhøj (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov.

(Beslutningsforslag nr. B 39)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.