Beretning afgivet af Børne- og
Undervisningsudvalget den 28. april 2021
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget konstaterer, at forældre til
børn, der er tildelt støtte i forbindelse med
undervisningen i folkeskolen i mindre end 9 timer ugentligt, ikke
har mulighed for at få prøvet en klage over indholdet
og kvaliteten af denne støtte i Klagenævnet for
Specialundervisning.
Udvalget finder det urimeligt, at der ikke
er lige adgang for forældre til at indbringe klager over en
skoleleders afgørelse om støtte til elever i
folkeskolen. Der bør være en generel ret til at
få prøvet en afgørelse vedrørende
støtte til elever i folkeskolen ved en uvildig instans.
Udvalget noterer, at børne- og
undervisningsministeren ved første behandlingen af B 39 har
udtrykt enighed i, at der er behov for at se nærmere på
retssikkerheden for de børn, som har et støttebehov
på under 9 timer, og ved samme lejlighed har ministeren
tilkendegivet, at regeringen vil indbyde udvalget til
drøftelser herom, når den igangværende
evaluering af inkluderende læringsmiljøer og
specialundervisning er afsluttet i 2021.
Udvalget opfordrer på den baggrund
børne- og undervisningsministeren til inden udgangen af 2021
at fremlægge forslag, der sikrer, at forældre eller
forældremyndighedsin?d????ehavere til børn i
folkeskolen, der har et støttebehov på mindre end 9
timer om ugen, får adgang til at klage over den tildelte
støtte til Klagenævnet for Specialundervisning.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20.
oktober 2020 og var til 1. behandling den 3. december 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
P.u.v.
Anders Kronborg
formand