Fremsat den 20. oktober 2020 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statsstøtte kun gives til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, hvis den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.

Bemærkninger til forslaget

Indledning

Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 32 (Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund), folketingsåret 2019-2020. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 32 som fremsat, og tillæg F, møde 115, kl. 10:20.

I foråret 2020 fremsatte Dansk Folkeparti beslutningsforslaget B 32 om forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleve?rne har udenlandsk baggrund. Forslaget blev forkastet ved andenbehandlingen, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte for forslaget.

B 32 var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund), som blev behandlet i Folketingssamlingen 2017-18. B 68 kom ikke til afstemning, da det efter førstebehandlingen stod klart, at der desværre ikke kunne samles flertal for forslaget. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2017-18, tillæg A, B 68 som fremsat, og tillæg F, møde 76, kl. 13:47.

I forbindelse med behandlingen af B 68 oversendte det daværende Undervisningsministerium den 28. marts 2018 et brev til det daværende Folketingets Undervisningsudvalg. Af brevet fremgik, at B 68 efter Justitsministeriets umiddelbare vurdering rejste væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 70. Det fremgik endvidere, at Justitsministeriet vurderede, at forslaget også ville rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14.

Ny vurdering fra Justitsministeriet

I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag nr. B 32 foretog Justitsministeriet efter aftale med Børne- og Undervisningsministeriet en ny vurdering af B 32. Børne- og undervisningsministeren oversendte på den baggrund den 17. juni 2020 et brev til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende Justitsministeriets vurdering af beslutningsforslaget. Justitsministeriets notits herom var vedlagt brevet.

Det fremgår af brevet, at det fortsat er Justitsministeriets vurdering, at forslaget om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det fremgår dog videre, at Justitsministeriet ikke længere vurderer, at B 32 rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70 (B 32 - bilag 4 (folketingsåret 2019-20)).

B 32 blev andenbehandlet den 18. juni 2020, dagen efter at Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg modtog brevet om Justitsministerens ændrede vurdering af B 32. På den baggrund var det langtfra alle ordførere, der havde nået at se og få kendskab til den ændrede vurdering.

Det betød, at hovedparten af ordførerne fortsat var af den opfattelse, at Justitsministeriet mente, at B 32 rejste spørgsmål i forhold til grundlovens § 70, herunder partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. I et fælles betænkningsbidrag fra de tre partier til B 32 begrunder V, KF og LA således deres afvisning af forslaget med, at Justitsministeriet har vurderet, at forslaget er et udtryk for indirekte diskrimination, og at det strider mod grundlovens § 70. De tre partier bebrejder endvidere Socialdemokratiet, idet Socialdemokratiet i 2018, da partiet var i opposition, tilkendegav, at de ville støtte et enslydende beslutningsforslag, hvor Socialdemokratiet efterfølgende har skiftet holdning og afviser B 32, med henvisning til at forslaget ikke overholder grundloven (betænkning over beslutningsforslag B 32 (folketingsåret 2019-20)).

Forslagsstillerne bemærker, at den ændrede vurdering fra Justitsministeriet betyder, at de fire partiers hovedbegrundelse for at stemme nej til B 32 ikke længere eksisterer.

Forslagsstillerne bemærker, at Justitsministeriet som nævnt fortsat vurderer, at forslaget rejser væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men ikke tager stilling til, hvorvidt forslaget måtte være i strid med konventionen, og det er afgørende.

Genfremsættelse af forslaget

På den baggrund genfremsætter Dansk Folkeparti beslutningsforslaget. Børne- og Undervisningsministerens brev af 17. juni 2020 til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg samt Justitsministeriets notits om sagen, som er dateret den 16. juni 2020, er omdelt som bilag til beslutningsforslaget (B 38 - bilag 1).

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen således inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statsstøtte til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.

Danmark har en stolt og langvarig friskoletradition, som også afspejler sig i grundlovens § 76, der fastslår, at der i Danmark er undervisningspligt, men at der ikke er en skolepligt. Der skal således være plads til friskoler, som udgør et alternativ til folkeskolen, hvis friskolerne kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den danske friskoletradition er noget, som vi skal være stolte af og værne om. Vi må dog også sikre os, at reglerne vedrørende friskoler ikke giver mulighed for at oprette skoler, som strider imod det danske samfunds værdier og selve hensigten med friskoletraditionen. Det har f.eks. aldrig været formålet at give plads til skoler, som modvirker integration af udlændinge i det danske samfund eller understøtter dannelse af parallelsamfund, som er kendetegnet ved et livssyn, som strider fundamentalt mod danske værdier og normer. Alle skoler i Danmark skal være med til at fremme integration, også friskoler.

Desværre har der været en del eksempler på friskoler, som misbruger friskolesystemet til at oprette skoler, som fremmer parallelsamfund og skader integrationen ved at fremme antidemokratiske værdier. Det er forslagsstillernes opfattelse, at risikoen for, at en friskole i praksis hæmmer integrationen og fremmer dannelsen af parallelsamfund, øges, jo mere en friskoles værdier og livssyn adskiller sig fra det danske samfunds. Dette vil eksempelvis særlig gælde friskoler, som er baseret på et ikkevestligt verdenssyn. Det samme vil være tilfældet for friskoler, som har et flertal af elever med en anden baggrund end dansk.

Statsstøtte til friskoler bør betinges af elevernes integration

Dansk Folkeparti ønsker med dette beslutningsforslag at sikre, at friskoler nægtes adgang til statsstøtte, hvis de har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og hvis de modvirker integration af disse elever.

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen således inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der betinger, at statststøtte kun gives til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, hvis den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.

Forslaget indebærer, at friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, pålægges at dokumentere, at de ikke modvirker integration af disse elever. Forslaget omfatter »elever med udenlandsk baggrund«, hvilket vil sige elever, som ikke er danske statsborgere, og elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Forslaget indfører ikke et forbud mod bestemte friskoler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan modtage statstilskud, nemlig friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste om behovet for at fremme integrationen af elever med udenlandsk baggrund i det danske samfund. Forslaget omfatter disse friskoler, fordi der efter forslagsstillernes opfattelse er risiko for, at parallelsamfund opstår netop på skoler, som er præget af en ikkedansk kultur. Forslagsstillerne finder det således rimeligt, at sådanne skoler pålægges et ekstra dokumentationskrav for at kunne få statstilskud.

En friskole, som er omfattet af beslutningsforslaget, kan opnå statstilskud ved at dokumentere, at skolen ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Forslagsstillerne foreslår således, at der indføres en ny procedure for disse skoler, så der foretages en vurdering af skolernes indsats for at fremme integrationen og dermed mindske risikoen for, at parallelsamfund opstår. Eksempelvis kan følgende kriterier indgå i vurderingen:

- Om skolen har en høj grad af diversitet i elevsammensætningen, eller om den samlede gruppe af elever har minoritetsbaggrund med en ensartet national, etnisk og kulturel oprindelse.

- Om der i elevsammensætningen er en overrepræsentation af tosprogede børn med behov for særlig sprogstøtte.

- Om der i elevsammensætningen er en overrepræsentation af elever fra udsatte boligområder.

- Om skolen aktivt fremmer integrationen, f.eks. ved at give eleverne en forståelse for danske værdier som ligestilling, demokrati, åndsfrihed m.v. og for religions placering i det danske samfund ifølge grundloven.

- Om der er tidligere eksempler på integrationsskadelige tiltag.

- Om en betydelig andel af eleverne har kortvarigt og midlertidigt ophold i Danmark.

- Om der er en overrepræsentation af elever med andet statsborgerskab end dansk.

- Om der er en overrepræsentation af elever med statsborgerskab fra andre lande end EU- og EØS-lande.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget kan gennemføres i overensstemmelse med både grundloven og Danmarks menneskeretlige forpligtelser.

Beslutningsforslaget indebærer lovlig forskelsbehandling, som forfølger et sagligt formål, og der er proportionalitet mellem forslagets formål og forslaget om at stille et nyt dokumentationskrav til visse skoler.

For forslagsstillerne er det åbenlyst, at der vil være et sagligt behov for at tage stilling til en friskoles mulighed for at integrere elever i det danske samfund, hvis skolen i overvejende grad har elever, som stammer fra en anden kultur end den danske. Omvendt vil det også være unødigt formalistisk, hvis man kræver, at alle friskoler skal dokumentere, at de fremmer integrationen, herunder også skoler med et flertal af elever med en dansk baggrund. Formålet med forslaget er at fremme integrationen af elever med udenlandsk baggrund, at forebygge dannelsen af parallelsamfund og at bevare sammenhængskraften i det danske samfund. Dette er alle saglige formål, som kan begrunde forskelsbehandling.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den foreslåede ordning også vil være proportionel, da hensigten med forslaget ikke er at afskære statstilskud for en stor gruppe af skoler. Med forslaget vil der derimod indføres en ordning, som kan frasortere skoler, som udgør et problem for integrationen af elever med udenlandsk baggrund.

Skriftlig fremsættelse

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

(Beslutningsforslag nr. B 38)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.