Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 25. marts 2021

1. Ændringsforslag

Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, LA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener uforandret, at der skal tages et opgør med muslimske fri- og privatskoler, der drives på et grundlag, som strider mod danske værdier og hæmmer integrationen. Folkeskolen er en af de vigtigste veje til god integration. Den udgør fundamentet for et stærkt og velfungerende samfund, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs af forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Derfor ser S også med stor bekymring på den stigende opdeling, der finder sted i vores skolesystem. Vi kan ikke acceptere, at der ydes støtte til skoler, hvor børn med minoritetsbaggrund koncentreres og afskæres fra de normer og omgangsformer, som vores samfund bygger på. Vi betragter det som vores opgave som regeringsparti at finde en konkret og holdbar model, der sætter en stopper for støtten til skoler, hvor elevsammensætningen er så skæv som den, der beskrives i beslutningsforslaget, og dermed dæmme op for den opdeling, vi ser i vores uddannelsessystem. Vi forventer derfor hurtigst muligt under hensyn til coronahåndteringen at fremsætte en konkret model til det formål.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget er dybt bekymrede over, at vi ser parallelsamfund, hvor man har egne normer og værdier, og V finder, at det er et kæmpestort problem, at der i nogle områder er skoler, der har for høj en koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er ingen tvivl om, at V ønsker at sætte en stopper for friskoler, der modarbejder integration i Danmark.

Det er dog ikke alle friskoler med et flertal af elever med udenlandsk baggrund, som modarbejder integrationen. Der er mange forskellige slags friskoler, f.eks. internationale skoler, der også vil blive ramt af forslaget. Desuden er forslaget grundlovsstridigt. Der ligger en vurdering fra Justitsministeriet, som siger, at fratagelse af statstilskuddet, med henvisning til at en vis andel af eleverne har udenlandsk baggrund, vil være udtryk for indirekte diskrimination og være i strid med grundlovens § 70.

V har den holdning, at der er andre veje at gå. Den tidligere VLAK-regerings aftale om »Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030« fra 2018 skal sørge for, at der kommer blandede boliger og en blandet befolkningssammensætning, således at vi ikke får de ghettoer, der bagefter »flytter« ind i skolerne. Vi er godt på vej til at få en langt bredere sammensætning af vores befolkning i områderne, og det vil smitte af på skolerne.

V har også i den tidligere VLAK-regering i fællesskab strammet op på tilsynet med de frie grundskoler, og stramningerne ser ud til at virke. Der er allerede nogle skoler, der har fået frataget statstilskuddet, og der er også skoler, som ikke lever op til loven, der kommer under opsyn. V er endvidere villige til at se på, om de nuværende regler for tilsynet er tilstrækkelige.

V har også noteret sig, at der er forskel på Socialdemokratiets holdning, når de er i opposition, og når partiet er i regering. I 2018, da Folketinget behandlede et nærmest enslydende beslutningsforslag, sagde den nuværende udlændinge- og integrationsminister: »Vi planlægger at stemme ja«. Og han sagde videre: »Og med de ord kan vi støtte beslutningsforslaget.« Nu siger ministeren, at man ikke støtter forslaget. Det har under debatten ikke været muligt at få oplyst, hvorfor Socialdemokratiet har skiftet holdning. Dermed udstilles Socialdemokratiets politiske hykleri i dette beslutningsforslag.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til teksten

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):

1) Teksten affattes således:

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statstilskud til friskoler betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke er baseret på islamiske værdier.«

[Statstilskud til friskoler skal være betinget af, at skolen ikke er baseret på islamiske værdier]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af beslutningsforslaget, at statstilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Med ændringsforslaget foreslås det, at statsstøtte til friskoler ikke kun betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund, men også betinges af, at skolen ikke må være baseret på islamiske værdier. Det fremgår af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.: »Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene«. Ud fra loven burde det således allerede i dag være klart, at friskoler med et islamisk værdigrundlag ikke er berettiget til at modtage et offentligt tilskud. Kendetegnende for islam er nemlig, at den som ideologi er i opposition til demokratiet, de personlige frihedsrettigheder, trosfriheden og ligestillingen mellem kønnene. Jo mere plads, man giver islam i samfundet, jo mindre plads bliver der til demokrati, frihed og ligestilling.

5. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. oktober 2020 og var til 1. behandling den 3. december 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Katrine Robsøe (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Maja Torp (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.