Fremsat den 20. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mette Hjermind Dencker (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ældrelov, der skal sikre ældre
medborgere en række lovfæstede og uomtvistelige
rettigheder, indføre minimumsnormeringer på
ældreområdet og styrke Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med landets plejehjem m.v.
Folketinget pålægger regeringen
senest i indeværende folketingsår at fremsætte et
lovforslag om en ældrelov, der skal sikre ældre
medborgere en værdig behandling, nærværende
omsorg og direkte indflydelse på egen hverdag.
Ældreloven vil derudover skulle indeholde indførelse
af minimumsnormeringer i ældreplejen, en styrkelse af
tilsynet med plejehjem og en række andre initiativer, der
alle har til formål at bekæmpe den forråelse i
ældreplejen, som plejehjemssagerne fra Aarhus og Randers var
klare eksempler på.
Bemærkninger til forslaget
De skjulte optagelser fra plejehjemmene i
Aarhus og Randers viste en række forhold i ældreplejen,
som det i forslagsstillernes optik er nødvendigt at rette op
på. Dette kan ske ved indførelsen af en reel
ældrelovgivning, der bl.a. kan indeholde de nedenfor
beskrevne elementer.
Gennem årene har vi set en række
grusomme eksempler på svigt i ældreplejen, hvoraf nogle
er beskrevet i nedenstående artikler: »92-årig er
næsten blind og vil på plejehjem, men kommunen siger
nej«, nyheder.tv2.dk, den 14. januar 2019 og
»Ældre-direktør forfærdet efter
plejesvigt: Kan sammenlignes med coronakrisen«,
nyheder.tv2.dk, den 29. juli 2020.
Der er brug for at sikre ældreplejen mod
yderligere svækkelser gennem sparerunder i kommunerne. Der er
desuden behov for nationale standarder, såkaldte
minimumsnormeringer, på ældreområdet, så
medarbejderne i ældreplejen har mulighed for at udøve
den omsorg og pleje, som de ældre borgere har brug for. De
konkrete minimumsnormeringer skal tilrettelægges i samarbejde
med relevante interessenter på området, herunder
Ældre Sagen og Alzheimerforeningen.
Det nuværende ældretilsyn, som
føres af Styrelsen for Patientsikkerhed, er en del af en
4-årig forsøgsordning, der udspringer af
satspuljeaftalen for 2018-2021. Når forsøgsordningen
udløber, vil styrelsens tilsyn med personlig hjælp,
omsorg og pleje efter serviceloven ophøre. Sker dette, vil
kommunernes tilsyn med sig selv være det eneste tilsyn med
ældreplejens overholdelse af pligterne i serviceloven. Det er
forslagsstillernes klare overbevisning, at forsøgsordningen
med Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn skal
gøres permanent.
Samtidig med at tilsynet gøres
permanent, er der behov for at øge antallet af uanmeldte
tilsynsbesøg for at sikre, at flest mulige enheder får
besøg af tilsynet. Der skal desuden etableres en direkte
hotline til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan benyttes af
både pårørende og ansatte, hvis de oplever, at
en ældre medborger udsættes for omsorgssvigt.
Retten til omsorg fremgår i dag ikke
specifikt af servicelovens § 83, men den seneste tids
afsløringer på ældreområdet
bekræfter behovet for, at der i lovgivningen tilføjes
en reel ret til omsorg for de ældre. Med indførelsen
af en reel omsorgsret vil ældretilsynet kunne reagere, hvis
det konstateres, at borgeren ikke får den omsorg, han eller
hun har krav på.
Ældre medborgere skal inddrages og
være med til at bestemme over deres eget liv. Det
gælder også i tilfælde, hvor den ældre
medborger lider af en demenssygdom og måske kun i nogle
tilfælde selv kan træffe beslutninger.
Klippekortordningen er et godt eksempel på en ordning, hvor
den ældre borger selv kan vælge, hvad den ekstra
hjælp, de har krav på, skal bruges til. Det kan
være en tur til frisøren, en cykeltur eller et ekstra
bad m.v. I flere kommuner har man imidlertid valgt ikke at
videreføre klippekortordningen.
Klippekortordningen bør
lovfæstes, så det bliver en rettighed for den
ældre medborger, som bopælskommunen ikke kan spare
eller prioritere væk.
De ældre medborgere skal i højere
grad have mulighed for frit valg, f.eks. i relation til valg af
plejehjem eller hjemmehjælpsordning. Flere steder i landet er
der ikke mange valgmuligheder for de ældre, og nogle gange
bliver borgerne ikke vejledt om muligheden for at vælge andet
end den kommunale løsning. Der skal derfor indføres
en ret til frit valg, hvor der findes alternativer til det
kommunale tilbud. Her er det afgørende, at de
pårørende i forbindelse med visitationen bliver
tilstrækkeligt vejledt om de alternativer, der er til
kommunale plejehjem samt hjemmepleje.
På børneområdet er der en
underretningspligt, hvor lærere, pædagoger og
almindelige borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis
de har mistanke om omsorgssvigt i hjemmet. Det samme skal
gælde på ældreområdet, så
pårørende og personale ikke oplever, at deres
bekymringer bliver overhørt.
Endelig er det nødvendigt at
indføre tiltag, der kan sikre, at personalet på
plejehjemmene har de rette faglige kompetencer, men også at
de har en grundlæggende empatisk og omsorgsfuld tilgang til
arbejdet med mennesker. Det kan indebære en ændring af
kravene til sosu-uddannelsen, som i sig selv vil være til
gavn for de ældre medborgere, der har brug for omsorg og
pleje i det daglige.
Økonomiske konsekvenser
Ældreloven, som skal sikre ældre
en værdig og tryg tilværelse, finansieres gennem
besparelser på udlændingeområdet, herunder
genindførelse af deltagerbetalingen for danskundervisning
for udenlandske arbejdstagere. Til afskaffelsen af
deltagerbetalingen blev der afsat 145 mio. kr. årligt fra
2021.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
ældrelov, der skal sikre ældre medborgere en
række lovfæstede og uomtvistelige rettigheder,
indføre minimumsnormeringer på
ældreområdet og styrke Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med landets plejehjem m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 35)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.