Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. december 2020
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, SF, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal i
udvalget (DF, KF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter, at Danmark, hvis Danmark overhovedet skal modtage
kvoteflygtninge, prioriterer modtagelse af forfulgte kristne.
Tilbage i 00'erne begyndte Danmark at modtage kvoteflygtninge, der
ikke kom fra muslimske lande. Det var godt. Desuden lægges
til grund, at når der i forslaget står »andre
religiøse minoriteter«, så er der igen tale om
kristne minoriteter, ikke andre.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget finder
ikke, at tiden er inde til, at Danmark skal modtage
kvoteflygtninge. Udlændingepolitikken skal først
løses fra bunden. Når vi en dag igen kan modtage
kvoteflygtninge, vil det være en god idé at modtage
forfulgte kristne. Regeringen har imidlertid allerede vedtaget at
modtage kvoteflygtninge. Set i det lys er beslutningsforslaget en
forbedring, og Nye Borgerlige kan derfor støtte
forslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20.
oktober 2020 og var til 1. behandling den 19. november 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen
(S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie
Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl
Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL)
Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V)
Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen
(V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen
(V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Morten
Messerschmidt (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |