Fremsat den 9. april 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forsøgsordning med frilandsbyer
Folketinget pålægger regeringen at
igangsætte en 4-årig forsøgsordning senest i
2021, hvor minimum fem og gerne ti landsbyer og små og mindre
øer får frihed til at udvikle og igangsætte
udviklingsinitiativer, som har til formål at styrke
lokalsamfundet, levevilkår og nærdemokrati.
Forsøgsordningen formidles og evalueres løbende for
at kunne vurdere, om og i så fald hvilke initiativer der vil
kunne fortsætte efter den 4-årige
forsøgsperiode.
Bemærkninger til forslaget
Formål
Formålet med at etablere en
forsøgsordning med frilandsbyer er gennem en række
konkrete gennemførte forsøgsprojekter at opnå
ny viden om og praktiske erfaringer med udviklingsinitiativer til
gavn for lokalsamfund. Lokalsamfund i landsbyer og på
små og mindre øer skal have større frihed fra
regler og barrierer til at demonstrere sådanne nye
udviklingsinitiativer og derved bidrage til
landdistriktspolitikken.
Baggrund
Regeringen ønsker at give syv kommuner
fuldstændig frihed på et udvalgt
velfærdsområde (Statsministerens redegørelse i
henhold til grundlovens § 38, Folketingstidende 2020-21,
tillæg G, R 1 redegørelse). Udvalgte landsbyer og
små og mindre øer bør også have frihed
til at kunne udvikle sig.
Udviklingen i landdistrikterne og på de
små og mindre øer er udfordret, hvilket er afspejlet i
et generelt fald i befolkningstal og udtynding af funktioner og
servicer gennem mange år. Alligevel er der mulighed for at
vende udviklingen, dels på grund af en voksende interesse for
at indrette sin tilværelse anderledes end i de store byer,
dels på grund af et voksende ønske om en decentral
udvikling.
Flere har fået øjnene op for
mulighederne ved at bo og arbejde tæt på naturen i
overskuelige samfund med mere plads og større indflydelse
på hverdagen. Dette har coronakrisen i den grad bestyrket med
en folkevandring til de små samfund i denne sommer. Samtidig
bevirker den digitale infrastruktur, at afstandsbarrierer i
højere grad end tidligere kan overvindes, og at ny
erhvervsudvikling også kan finde sted i landsbyer og på
de små og mindre øer.
I landdistrikterne er man vant til selv at
tage mange initiativer til at sikre den lokale
sammenhængskraft, og denne evne hos landsbyerne demonstrerer
en kolossal samfundsværdi. Af nød og lyst har man
lært at gå forrest selv, men mange gode idéer
støder imidlertid også ind i en mur af barrierer,
når de handler om andet end fritidslignende aktiviteter.
Forløsningen af potentialer for mere og
ny udvikling i lokalsamfundene vil forudsætte, at relevante
funktioner og tilbud af mere strukturelt betydende art er til
stede. Det kan kræve mere, end hvad de bestående rammer
muliggør. Her tænkes eksempelvis på sikring af
attraktive bomuligheder, erhvervsudvikling og arbejdsfaciliteter,
omsorgsfunktioner, nødvendige servicer og infrastruktur i
det hele taget.
Nye og større udviklingstiltag i
landsbyer og på de små og mindre øer kalder
på nye tilgange i vores systems regler og forvaltning,
så lokalsamfundenes kræfter styrkes og kan komme
yderligere i spil.
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. 270, folketingsåret 2020-21 (der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21,
sektion A, B 270 som fremsat, tilbagetaget den 23. marts 2021).
Forslagets indhold
Ved at give borgerne i landsbyerne og på
de små og mindre øer mulighed for og dermed
incitamenter til at skabe nye, visionære og eksperimenterende
initiativer, vil man i samme ombæring styrke
levevilkår, ejerskab og nærdemokrati. Det kommer ikke
alene landsbyens og øernes borgere til gode, men vil gavne
hele Danmark.
Forsøgsordningen skal omfatte mindst
fem og gerne ti udvalgte landsbyer og små og mindre
øer, der får mulighed for at lave strategiske
udviklingstiltag og føre dem ud i livet. I processen
identificeres og ophæves så vidt muligt
afgørende og begrænsende regler og barrierer på
forsøgsbasis. Det vil typisk være statslige og
kommunale regler, procedurer og praksisser. Det er dog et krav for
samtlige projekter, at de skal have et vist almennyttigt sigte og
gavne det brede flertal, ligesom de ikke må sigte på at
ødelægge naturværdier eller gøre skade
på miljøet. Hoteller, boliger og sommerhuse vil derfor
være udelukket, mens f.eks. en havneudvidelse vil være
i et øsamfunds interesse.
Særligt gælder for planloven og
strandbeskyttelseslinjen, at områder omfattet af disse love
ikke skal indgå i projekterne i første ombæring.
Planloven afventer en evaluering og en revision, som forventes at
løse nogle af de eksisterende problemer med loven.
Forslagsstillerne ønsker derfor ikke, at denne indgår
i frilandsbyprojektet her, men eventuelt i fremtidige projekter,
når vi kender resultatet af den nye planlovs virkninger. For
strandbeskyttelseslinjen kan forslagsstillerne godt se udfordringer
for særlig øer, som har en omfattende
strandbeskyttelseslinje, men vi opfordrer til, at disse
gennemgås for at forstå, om det er praksis eller
lovgivning, som skaber udfordringerne.
Et eksempel på muligheder i
frilandsbymodellen, hvor man kunne dispensere fra de gældende
regler, kunne være i bygningsreglementet, der i dag
gør det svært at etablere tiny houses, fordi de
høje krav til isolering udgør en udfordring. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis en gruppe borgere
ønsker at lave et bæredygtigt og selvforsynende
arbejdsfællesskab med tiny houses, men hvor kravet om 40 cm
isolering i væggene ifølge bygningsreglementet
modarbejder meningen med et tiny house.
Indholdet i og rækkevidden af de minimum
fem forsøg skal følges og evalueres inden for en
4-årig forsøgsperiode, selv om de fulde effekter
oftest vil kunne have en længere tidshorisont.
En række love og administrationen af dem
kan danne barrierer for lokalsamfundenes idéer og indsatser
generelt set - på godt og ondt.
Formålet med frilandsbyerne er at skabe
udvikling og innovation. I forsøgsordningen er det meningen,
at selve idéudviklingen af initiativer skal foretages uden
skelen til den eksisterende lovgivning, dog med de nævnte
undtagelser. Eventuelle barrierer og begrænsende lovgivning
identificeres efterfølgende for således at kunne blive
sat ud af kraft i forbindelse med gennemførelse af
forsøget.
Forsøgene vil derfor også
gå på tværs af ressortministerier og
forudsætter, at silotænkning og styring brydes ned. I
den videre udvikling af forsøgsordningen kan det være
relevant på forhånd at have identificeret, om der er
enkelte regler, som der ikke kan afviges fra, jf.
beslutningsforslagets del om planloven.
I udvælgelsesprocessen frem mod
forsøgene skal der lægges vægt på, at de
pågældende forsøg har en karakter, så de
kan få frilandsbystatus, og at de er forskellige i både
omfang og karakter. Enkelte eksempler på mulige forsøg
kunne være:
1. Det
gode seniorliv
Man overtager og gør samdrift af hel-
og halvoffentlige og private servicer målrettet
landsbyens/øens seniorer lokal. Det kan eksempelvis
være indkøb, rengøring, mad, pleje, transport,
samvær og oplevelser. Det er dels for at skabe hele og
fleksibelt tilpassede løsninger for seniorer, dels for at
involvere flere lokale borgere og skabe lokal beskæftigelse
og mere liv i hverdagen for alle parter i lokalsamfundet. Der
bliver antagelig tale om en fælles erhvervslignende
virksomhed med socialøkonomisk status, f.eks. i form af et
andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) eller et
anpartsselskab (ApS). Her må det forventes, at f.eks.
styrelsesloven vil give udfordringer, fordi det typisk er kommunale
opgaver.
2. Miniandelsbyen
Beboerne ejer og har fælles drift af
fælles arealer med fælles landbrug, adgang til natur og
indretning af muligheder for naturturisme. Der er et særligt
sigte på inddragelse af børnene og et samarbejde med
skolen. Produkterne høstes, forarbejdes og sælges
så vidt muligt lokalt, men de indgår særlig i
lokale fællesspisninger og i naturturismen. Hele landsbyen er
involveret efter interesser og ressourcer, hvor måske et
a.m.b.a., en erhvervsdrivende fond eller et ApS står for
etablering og drift i samarbejde med de øvrige lokale
aktører. I et forsøg som dette vil
landsbrugslovgivningen, sundheds- og veterinærlovgivningen
m.v. kunne udgøre forhindringer.
3. Nye bo-
og arbejdsfællesskaber
Der foretages fælles opkøb af
ejendomme og arealer med indretning og drift af attraktive
lejemål og workzones/mødesteder både til lokale
og tilflyttere. Nogle vil alene bo, andre arbejde (delvis) eller
blot deltage på grund af samværet og det kreative
miljø. Lokalsamfundet kan eventuelt erhverve en nedlagt
bolig og omdanne et areal til parcelhusformål til et
område med tiny houses og mobile boligløsninger.
Lokalsamfundet kunne etablere et ApS til formålet.
4. Landsbyen med børn og unge i
centrum
Et antal husstande kan i samarbejde med det
eksisterende lokalsamfund indrette en landsby, hvor der tages
særlig hånd om børns og unges samvær og
dagligliv. Det gælder f.eks. fælles løsninger
for pasning, alskens arrangementer, transport, spændende
fysiske rammer m.v. En del af skoleundervisningen og egnens
ungdomsfester kunne foregå i landsbyen, når landsbyens
voksne stod bag. Lokalsamfundet skal organiseres til at kunne
løfte opgaven, men fordi der er en forskydning af rollerne i
flere sammenhænge på tværs af offentlige
myndigheder, spøger forhindringer i medfør af
styrelsesloven og skoleforvaltningen foruden de forhindringer, der
kan opstå i forbindelse med lokaler m.v.
5. Grønne fællesskaber
Projektet er båret af et ønske om
en grøn og bæredygtig profil i landsbyen eller
på øen. Et eksempel kan være et ønske om
at lave fælles løsninger for energiforsyning til
opvarmning af boliger i form af eksempelvis varmepumper eller andre
former for energifællesskaber. Et andet eksempel kan
være ønsker om fælles
spildevandshåndtering ved f.eks. brug af biokuber. I begge
situationer kan eksisterende lovgivning besværliggøre
eller umuliggøre realisering. Et tredje eksempel kunne
være, at landsbyen eller øen ønsker mulighed
for at erhverve landbrugsjord rundt om bebyggelsen for at lave
natur og rigere biodiversitet i nærområdet.
Forsøgsordningen varer i første
omgang 4 år. Den kan eksempelvis iværksættes i
overensstemmelse med nedenstående proces.
Det første år inviterer det
koordinerende ministerium landsbyer og små og mindre
øer til at komme med forslag til udviklingsinitiativer.
Kandidater udvælges efter på
forhånd fastlagte kriterier som f.eks. forslagets perspektiv,
vision, geografi, lokal kapacitet til at gennemføre
projektet, kommunens indstilling til projektet og en vis
egenfinansiering. I udformningen af forslaget skal der tages
stilling til, hvilken rolle kommunen, som frilandsbyen ligger i,
skal spille. Forslagsstillerne forestiller sig, at en indstilling
kunne udformes i samarbejde mellem kommunen, byrådet og
lokalrådet.
I løbet af det første år
udformer de udvalgte landsbyer og små og mindre øer
planer for deres forsøgsprojekt og mobiliserer sig til det,
hvor bl.a. barrierer identificeres og om muligt ophæves (for
en periode).
I løbet af andet, tredje og fjerde
år afprøver de udvalgte landsbyer og små og
mindre øer deres forsøgsprojekt, så langt de
kan komme inden forsøgsperiodens udløb.
Evaluering og formidling af forsøgene
finder sted løbende. Det vil navnlig omfatte identifikation
af barrierer og foreløbige resultater, idet mange af
aktiviteterne vil have en længere horisont end selve
forsøgsordningen. Formidlingen henvender sig både til
relevante beslutningstagere og alle landsbyer og små og
mindre øer.
Når den 4-årige
forsøgsordning er afsluttet, fortsætter ordningen (og
de lokale aktiviteter), så vidt det er relevant og muligt, og
der træffes forholdsregler til tilpasning af lovgivning og
administration.
Forsøgsordningen bør have et
basisbudget, som staten bidrager med, og som dækker udgifter
til administration af forsøgsordningen, gennemførelse
af de konkrete initiativer og den løbende formidling og
evaluering. Der bør forudsættes en mindre grad af
medfinansiering fra frilandsbyerne. Herudover kan det organiseres,
således at en eller flere fonde også kan bidrage
økonomisk.
Den konkrete organisering bør besluttes
i et samarbejde mellem regeringen, kommunerne og relevante
civilsamfundsorganisationer som f.eks. Danmarks
Naturfredningsforening, Landdistrikternes Fællesråd og
Sammenslutningen af Danske Småøer og
videninstitutioner som eksempelvis Københavns
Universitet.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
forsøgsordning med frilandsbyer.
(Beslutningsforslag nr. B 292)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.