Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 1. juni 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin indstilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin indstilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Susanne Zimmer (UFG)

S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) er enige i beslutningsforslagets intention om at sikre, at der er den rette og lettilgængelige hjælp og støtte til forældre, som uventet mister et barn. Det er afgørende, at der bliver rakt ud til forældre i en så stor livskrise. Vi skal sikre, at forældrene gribes af samfundet og ikke overlades til selv at finde rundt i systemet, men i stedet tilbydes hjælp af relevante myndigheder, organisationer m.v.

S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) noterer sig, at regeringen - som det foreslås i beslutningsforslaget - vil sikre den rette viden om sorgprocesser og krisekommunikation ved at lade Sundhedsstyrelsen se nærmere på udviklingen af et kursus, som skal sikre den nyeste viden om sorgprocesser og krisekommunikation blandt sundhedsplejerskerne, med henblik på at styrke deres kompetencer yderligere i forhold til at kunne yde relevant støtte til forældre, som mister deres barn ved uventet død.

S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) noterer sig, at regeringen derudover vil se nærmere på, hvordan der sikres hensigtsmæssigt samarbejde og deling af oplysninger mellem myndigheder, så forældrene får den rette vejledning og f.eks. sundhedsplejen får besked, når et barn går bort. Det bemærkes i den forbindelse, at sundhedsplejerskers kerneopgaver er sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, hvor formålet er at sikre alle børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) bemærker, at også allerede igangsatte initiativer vil bidrage til at løse de udfordringer, som beslutningsforslaget adresserer. Der er således afsat 7,5 mio. kr. i perioden 2021-2024 til Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød, som skal sikre, at foreningen kan yde rådgivning og støtte til den større målgruppe af forældre, der har mistet et barn (under 18 år). Foreningen forventer desuden at opdatere informationsmateriale til forældre, så der er et godt overblik over, hvor man som forældre kan finde hjælp. Det gælder både i forhold til det praktiske og til støtte til sorgproces. Yderligere er der afsat 8 mio. kr. i perioden 2020-2023 til at videreføre bevillingen til Det Nationale Sorgcenter, og der er afsat 2,5 mio. kr. i 2021 og 2022 til at styrke Sorglinjen, som er etableret i samarbejde mellem Det Nationale Sorgcenter og TrygFonden.

I forhold til forslagets konkrete gennemførelse bemærker S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG), at opgaver af mere praktisk karakter, f.eks. at bistå forældre med at undersøge en eventuel forsikringsdækning og at ansøge om sorgorlov, ikke er en del af sundhedsplejerskers kompetence- og ansvarsområde, at sygehuset og familiens praktiserende læge spiller en central rolle i forløbet, og at der ikke i alle tilfælde er en sundhedsplejerske med et nært kendskab til familien, som også fremført af Forældre og Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød. Derfor finder S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG), at den konkrete imødekommelse af de behov, der beskrives i forslaget, skal indrettes, så der sikres brug af de mest relevante kompetencer og roller i et godt samarbejde til gavn for familierne.

I lyset af ovenstående er S, SF, RV, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG) enige i forslagets intention, og hovedelementerne i forslaget støttes på den baggrund.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. marts 2021 og var til 1. behandling den 19. maj 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.