Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF),
Niels Flemming Hansen (KF),
Egil Hulgaard (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF),
Marcus Knuth (KF),
Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at placere Hizbollah på EU's
terrorliste
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår offentligt at stemple
Hizbollah som én samlet terrororganisation og samtidig
arbejde aktivt for, at EU placerer Hizbollah på sin
terrorliste.
Bemærkninger til forslaget
Hizbollah (»Guds parti«) opstod i
1983 fra asken af borgerkrigene i Libanon som et udtryk for den
stigende styrke, Libanons shiamuslimske befolkningsgruppe
efterhånden tiltog sig. Libanons shiamuslimer var opmuntret
af deres trosfællers islamiske revolution i Iran i 1979, og
lige siden har Iran stået for den militære
finansiering, træning og udrustning af Hizbollah, som i dag
er den altdominerende militære magt i Libanon. Læs mere
om Hizbollah i artiklen »De er landets største
narkobaroner og har flere våben end militæret. Nu er
Guds eget parti i problemer« bragt på Berlingskes
hjemmeside den 15. august 2020.
I 1985 udgav Hizbollah sit første
manifest, hvori de erklærede, at de vil udslette Israel,
bekrige vestlige magter og sværge evig troskab til
præstestyret i Iran.
I 2017 blev det estimeret, at Hizbollah har op
mod 10.000 aktive krigere og 20.000 i reserven. Dertil kommer et
enormt arsenal af våben, kampvogne og droner, jf. »De
er landets største narkobaroner og har flere våben end
militæret. Nu er Guds eget parti i problemer«,
Berlingskes hjemmeside, den 15. august 2020. Gruppen er den
ikkestatslige aktør i verden, der har flest krigere og tunge
våben, og ifølge U. S. State Departments rapport
»Country Reports on Terrorism 2019« støtter Iran
Hizbollah med mere end 700 mio. dollar om året.
EU tilføjer den militære del
til terrorlisten
I 2013, efter Hizbollah havde involveret sig i
den syriske borgerkrig på Bashar al-Assads side, valgte EU at
føje den libanesiske organisation til sin liste over
terrororganisationer. Men EU besluttede kun at sætte
én del af Hizbollah på terrorlisten, nemlig den
militære del, de væbnede styrker.
Opdeling af organisationen skete efter
protester fra bl.a. Frankrig, der ikke ønskede at stemple
hele Hizbollah som terrororganisation. Begrundelsen var, at en
stempling af organisationen som helhed kunne rokke ved den
skrøbelige politiske balance i Libanon, hvor Hizbollah stod
- og står - som en dominerende magt.
Hizbollah er én samlet
organisation
Ikke engang Hizbollah selv anerkender
imidlertid, at organisationen kan opdeles i to. I 2000 sagde
Hizbollahs vicegeneralsekretær Naim Qassem:
»Hezbollah's secretary-general is the head of the Shura
Council and also the head of the Jihad Council, and this means,
that we have one leadership, with one administration«, jf.
artiklen »Debating the Hezbollah Problem«, Matthew
Levitt, den 22. januar 2018, The Washington Institute for Near East
Policy.
Samme vicegeneralsekretær uddybede sit
udsagn i 2012:
»We don't have a military wing and a
political one; we don't have Hezbollah on one hand and the
resistance party on the other… Every element of Hezbollah,
from commanders to members as well as our various capabilities, are
in the service of resistance, and we have nothing but resistance as
a priority.«, jf. artiklen »Debating the Hezbollah
Problem«, Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The Washington
Institute for Near East Policy.
Danmark bør gøre som
Holland
Allerede tilbage i 2004 konkluderede Hollands
efterretningstjeneste, at 1) Hizbollahs militære gren har
været direkte involveret i terrorhandlinger, 2) Hizbollahs
militære del og politiske del er kontrolleret af ét
koordinerende råd, og 3) da der tydeligvis er en forbindelse
mellem delene af organisationen, har Holland ændret sin
politik og skelner ikke længere mellem den militære og
den politiske gren i Hizbollah, jf. rapport fra den hollandske
efterretningstjeneste »General Intelligence and Security
Service (AIVD) 2004 Annual Report«.
Storbritannien, Holland, USA og de 22
medlemmer af Den Arabiske Liga samt de fleste golfstater skelner
ikke længere mellem Hizbollahs forskellige grene. Det betyder
imidlertid ikke, at visse af disse lande ikke parallelt kan
føre en pragmatisk dialog med Hizbollahs politiske ledere,
når det gavner dem selv.
Flere lande har i dag placeret hele Hizbollah
på deres terrorliste. Det gælder Israel, USA, Canada,
Australien, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Holland,
Tjekkiet, Serbien, Kosovo, Litauen, Estland, Argentina, Colombia,
Honduras, Paraguay og Guatemala.
Resultatet af anerkendelse af opdelingen af
Hizbollah
Der er i dag ingen tvivl om, at Hizbollah som
parti fungerer som Irans forlængede arm og sørger for,
at Hizbollahs militær leverer fodfolk til de krige, som Iran
vælger at engagere sig i. Det står også klart, at
en skelnen mellem Hizbollahs politisk-religiøse ledelse og
Hizbollahs militære ledelse er både kunstig,
konstrueret og forkert. Hizbollah er på en og samme tid
politikere, teologer og hellige krigere.
Opdelingen har resulteret i, at Hizbollah har
kunne gemme sig bag tilsyneladende uskyldige og godgørende
organisationer, der reelt fungerer som pengemaskiner for
organisationen i Europa.
At placere Hizbollah som helhed på en
terrorliste vil gøre det muligt at ramme finansieringen af
Hizbollahs militære indsatser og terroraktiviteter. Samtidig
vil en beslaglæggelse af Hizbollahs pengemidler i Europa ikke
udelukke kontakter og forhandlinger med organisationens
ledelse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der
ikke længere er nogen grund til, at Europa fastholder den
diplomatiske illusion, at Hizbollah består af folkevalgte
politikere, som ikke har ansvar for, kontrol over eller kontakt til
Hizbollahs autonome militærenheder og terrorceller. Det er en
maskepi, som ikke engang tjener Libanons demokratiske og liberale
kræfter.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
Folketinget pålægger regeringen at stemple Hizbollah
som én samlet terrororganisation og samtidig arbejde aktivt
for, at EU placerer Hizbollah på sin terrorliste.
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
placere Hizbollah på EU's terrorliste.
(Beslutningsforslag nr. B 276)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.