Fremsat den 9. marts 2021 af Stén Knuth (V),
Marlene Ambo-Rasmussen (V),
Kristian Jensen (V), Anni Matthiesen (V),
Ellen Trane Nørby (V) og Maja Torp (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre arbejdet med
uddannelsesparathedsvurderingen hos elever i de ældste
klasser i grundskolen og at indføre tilbud om
uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af maj 2021 at nedsætte en arbejdsgruppe, der
skal undersøge, hvordan brugen af
uddannelsesparathedsbegrebet af elever i 8. og 9. klasse kan
ændres, således at vurderingen
»ikke-parate« erstattes af en vurdering af, hvad eleven
rent faktisk er parat til. Endvidere skal der udarbejdes en
vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at tilbyde
individuel uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse
i grundskolen.
Bemærkninger til forslaget
Ændring af arbejdet med vurdering af
elevers uddannelsesparathed (UPV)
Efter de nuværende regler skal alle
elever i 8. klasse have foretaget en vurdering af deres
uddannelsesparathed (UPV). UPV'en er en vurdering af, om elever i
grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde
på en ungdomsuddannelse. Vurderingen foretages af skolen, der
indberetter vurderingen til www.optagelse.dk, hvorefter den
kommunale ungeindsats foretager en helhedsvurdering af den
pågældende elev. Elevens uddannelsesparathed foretages
ad to omgange i 8. klasse, hvorefter der foretages en
opfølgning på vurderingen i 9. klasse, hvis eleven
vurderes at være »ikke-parat«.
Forslagsstillerne finder det decideret
uhensigtsmæssigt, at elever kan stemples
»ikke-parate«. Forslagsstillerne mener, at alle unge er
parate til uddannelse, men ikke alle unge er parate til samme
uddannelse. Forslagsstillerne frygter, at vurderingen
»ikke-parat« kan være stigmatiserende for den
unge, og at den kan risikere at blive en væsentlig blokering,
der forhindrer den unge i at komme godt videre fra grundskolen og
ind på den rette ungdomsuddannelse
(»Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-parate elever i
grundskolen«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020).
Alle elever i de ældste klasser skal
forberedes til at starte på en ungdomsuddannelse, men
indsatsen skal tilrettelægges på en måde,
således at den ikke påfører eleven et
unødvendigt nederlag, der kan mindske den unges faglige
selvtillid. Forslagsstillerne mener, at UPV'en skal medføre,
at den unge støttes, motiveres og hjælpes på vej
til en god start på et uddannelsesforløb ud fra den
forudsætning, at alle er »parate« til uddannelse.
For de fleste vil det være en direkte vej til uddannelse, for
andre forskellige veje til uddannelse f.eks. via forberedende
grunduddannelse (fgu), 10. klasse, arbejde, højskole,
arbejdsmarkedsuddannelser (amu) og lign.
Forslagsstillerne har forud for
fremsættelsen af beslutningsforslaget afholdt
rundbordssamtaler med bl.a. grundskoler, gymnasier, fgu-elever,
vejledere og skole- og vejlederledere, der alle udtrykker behov for
flere muligheder for at styrke arbejdet med at gøre flere
unge klar til en ungdomsuddannelse. Dette er, påpeger
interessenterne på området, fortsat det største
og mest udfordrende problem i grundskolen. Herudover har eleverne
givet udtryk for, at de oplever, at UPV'en bliver et stempel for de
elever, der vurderes »ikke-parate«, som
efterfølgende kan føles svært at ryste af.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har for
nylig udgivet rapporten »Uddannelsesparathed og indsatser for
ikke-parate elever i grundskolen« fra 2020, som viser, at
uddannelsesparathedsvurderingen er kompleks og indeholder
både positive og negative elementer for alle involverede
parter. Det fremgår bl.a., at over halvdelen af de elever,
der vurderes ikkeuddannelsesparate, oplever, at UPV'en er med til
at påvirke dem, mens ca. en tredjedel af de
»ikke-parate« elever oplever, at en
ikkeparathedsvurdering direkte er demotiverende.
Det fremgår af undersøgelsen, at
UPV'en også har positive elementer, idet mange lærere
bruger UPV'en som et værktøj til at motivere eleverne
til at gøre en ekstra indsats, så eleverne allerede i
8. klasse får tid og mulighed for at arbejde på netop
at blive uddannelsesparate. Undersøgelsen viser også,
at for mange elever har det en positiv effekt at få et skub,
som giver eleverne lyst til at yde en ekstra indsats. Den
betragtning erklærer forslagsstillerne sig enige i. Det er
desuden forslagsstillernes synspunkt, at de faglige
forudsætninger for elever i grundskolen, fra den
første UPV foretages i 8. klasse, kan nå at blive
forbedret betydeligt, inden de skal starte på en
ungdomsuddannelse.
Rapporten viser endvidere, at over halvdelen
af de elever, der blev vurderet »ikke-parate« i
både 8. og 9. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse 2
år efter grundskolen. Disse elever er sandsynligvis optaget
ved optagelsesprøve eller samtale. En vurdering, der
foretages i starten af 8. klasse, skal derfor ikke være
tungtvejende eller afgørende for, hvorvidt en elev kan
starte på den ønskede ungdomsuddannelse efter
grundskolens 9. klasse.
Rapporten giver ifølge
forslagsstillerne anledning til at overveje, hvordan UPV som
værktøj kan tilrettelægges, så den i
højere grad bliver en motiverende faktor frem for en negativ
påvirkning for unge, der i dag vurderes
»ikke-parate«.
Forslagsstillerne foreslår på den
baggrund, at regeringen sammen med Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg udarbejder et kommissorium og nedsætter
en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan arbejdet med
uddannelsespara??t?hedsvurderingen kan ændres, så ingen
elever risikerer at blive stemplet som »ikke-parate«,
men i stedet »parate« og herved hjælpes på
vej til en god start på et uddannelsesforløb efter
grundskolen.
Den nedsatte arbejdsgruppe skal konkret komme
med forslag til, hvordan uddannelsesparathedsvurderingen, herunder
samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats og folkeskolen, kan
tilrettelægges, så der i højere grad fordres en
målrettet støtteindsats til elever, der har behov for
dette, frem for at eleven får mærkatet
»ikke-parat«. Arbejdsgruppens anbefalinger skal
efterfølgende forhandles politisk og danne afsæt for
en bedre uddannelsesparathedsvurdering, hvor de unge sættes i
centrum.
Uddannelsesvejledning til alle
unge
Det er forslagsstillernes opfattelse, at alle
unge i 8. og 9. klasse skal have mulighed for at få
individuel vejledning i valg af uddannelse.
Efter de gældende regler skal
kommunalbestyrelsen sørge for, at der tilrettelægges
en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der
ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 5,
stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Elever i de ældste klasser i grundskolen, som vurderes at
få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller
gennemføre en uddannelse, og som derfor erklæres
»ikke-parate« har således mulighed for at
få en særlig målrettet individuel vejledning i
uddannelsesvalg.
Unge, hvor skolen har vurderet, at de er
uddannelsesparate, har ikke denne mulighed, men skal tilbydes
vejledning, f.eks. tilrettelagt som kollektiv vejledning, eller
søge vejledning om uddannelsesvalg digitalt. Denne praksis
mener forslagsstillerne ikke er hensigtsmæssig.
Det er forslagsstillernes klare overbevisning,
at elever, selv om de vurderes uddannelsesparate, har behov for
målrettet vejledning i valg af uddannelse fra personer med en
uddannelses- eller erhvervsvejlederuddannelse. Det er endvidere
forslagsstillernes vurdering, at det også er af
samfundsmæssig interesse, at alle elever i de ældste
klasser i grundskolen har mulighed for at få denne vejledning
i valg af uddannelse, da vejledningen efter forslagsstillernes
opfattelse vil kunne mindske risikoen for senere frafald fra og
omvalg af en ungdomsuddannelse. Ligeledes vil et tilbud om
målrettet vejledning til alle elever være med til at
sikre, at eleverne finder ro og tryghed i processen med at skulle
vælge deres ungdomsuddannelse.
Det er på den baggrund, at
forslagsstillerne foreslår, at alle unge i 8. og 9. klasse
skal have et tilbud om målrettet individuel
uddannelsesvejledning, så målrettet
uddannelsesvejledning bliver et tilbud for alle unge og ikke kun de
unge, der er erklæret »ikke-parate«. Derfor vil
forslagsstillerne med dette beslutningsforslag pålægge
regeringen at udarbejde en vurdering af de økonomiske
konsekvenser ved at indføre et målrettet individuelt
vejledningstilbud til alle elever i 8. og 9. klasse. Vurderingen af
de økonomiske konsekvenser skal fungere som et
beslutningsgrundlag, så forslaget efterfølgende kan
behandles politisk med henblik på en ændring af
reglerne om den gældende uddannelsesvejledningspraksis.
Forslagsstillerne ønsker, at den
økonomiske vurdering skal ligge klar inden udgangen af maj
2021.
Skriftlig fremsættelse
Stén Knuth
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ændre arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen hos elever
i de ældste klasser i grundskolen og at indføre tilbud
om uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse.
(Beslutningsforslag nr. B 271)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.