Fremsat den 9. marts 2021 af Søren Søndergaard (EL),
Jan E. Jørgensen (V),
Rasmus Nordqvist (SF),
Henrik Vinther Olesen (RV),
Katarina Ammitzbøll (KF),
Ole Birk Olesen (LA),
Torsten Gejl (ALT) og Uffe Elbæk (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om dansk traktatkrænkelsessag ved
EU-Domstolen mod Polens indførsel af lgbtq-frie zoner
Folketinget pålægger regeringen i
forlængelse af indførslen af lgbtq-frie zoner i Polen
at rejse en traktatkrænkelsessag ved Den Europæiske
Unions Domstol mod den polske stat for brud på EU-traktatens
artikel 2 om Unionens værdier.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er, at
Folketinget vedtager, at Danmark rejser en
traktatkrænkelsessag ved Den Europæiske Unions Domstol
mod Polen i forlængelse af indførsel af en række
lgbtq-frie zoner i landet.
Artikel 259 i EU-traktaten (TEUF) åbner
for, at EU-lande kan starte en traktatkrænkelsesprocedure mod
andre medlemslande. Nærmere bestemt er det anført, at
en medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat har
overtrådt en traktatpålagt forpligtelse i EU´s
traktatgrundlag, kan bringe denne stat for Den Europæiske
Unions Domstol.
Under den polske valgkamp i 2019
erklærede præsidentkandidat Andrzej Duda krig mod det,
han døbte som »lgbt-ideologien« (»Polens
præsident erklærer krig mod
»LGBT-ideologien«: Den er mere farlig end
kommunismen«, dr.dk, den 15. juni 2020). Siden marts 2019 har
ca. 100 kommuner officielt erklæret sig for værende
lgbtq-frie zoner som led i regeringens hetz mod
lgbtq-miljøet. Det svarer til et areal, der dækker ca.
en tredjedel af hele Polen (»Over hundrede LGBT-frie zoner i
Polen: »Det er rystende««, bt.dk, den 2. marts
2020).
Ud over at være en symbolsk
erklæring, der gør det klart, at regeringen anser
denne gruppe som værende andenrangsborgere, har det en
række afledte konsekvenser for lgbtq-personer. Institutioner,
organisationer og medier har vidnet anonymt om, at de aktivt
forsøger at undgå associationer med lgbtq-rettigheder
alene af frygt for at miste finansiering. Medier melder om, at de
er blevet mål for sager ved domstole som konsekvens af
indhold, der har oplyst om eller argumenteret for
lgbtq-rettigheder. Lgbtq-personer har desuden oplevet at blive
afvist betjening i butikker som eksempelvis apoteker.
Lgbtq-aktivister har også oplevet søgsmål
foranlediget af lokale myndigheder eller konservative
organisationer (»Memorandum on the stigmatisation of LGBTI
people in Poland«, Europarådets
menneskeretskommissær, den 3. december 2020).
Indførslen af lgbtq-frie zoner skal ses
i sammenhæng med, at lgbtq-personers frihed og rettigheder
generelt er under pres i Polen. Rainbow Europe, der vurderer
leveforhold og rettigheder for lgbtq-personer i Europa, giver Polen
15,84 pct. på følgende skala: »0% (gross
violations of human rights, discrimination) and 100% (respect of
human rights, full equality)« (Country ranking, Rainbow
Europe, citeret den 3. marts 2021). Samlet er Polen på 42.
pladsen ud af 49 europæiske lande og samt på
sidstepladsen af lande inden for EU i Rainbow Europes vurdering
(Country ranking, Rainbow Europe, citeret den 3. marts 2021).
EU's værdigrundlag er nedfældet i
traktatens artikel 2:
»Unionen bygger på værdierne
respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati,
ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne,
herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.
Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et
samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling,
tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem
kvinder og mænd« (Traktaten om Den Europæiske
Union, artikel 2).
Forslagsstillerne mener, at lgbtq-frie zoner
er et brud på artikel 2. Det er en indskrænkelse af
rettigheder for personer, der tilhører et mindretal, og
dermed i strid med grundlæggende menneskerettigheder.
Forslagsstillerne vil ligeledes påpege, at zonerne er i
modstrid med forpligtelserne i artiklen om at udvise tolerance,
retfærdighed og solidaritet.
Det bemærkes, at EU selv har
påpeget, at zonerne er i strid med EU's grundlæggende
værdier. I sommeren 2020 afviste Europa-Kommissionen at
udbetale midler til seks polske byprojekter, da byerne er placeret
i kommuner, der har erklæret sig som lgbtq-frie zoner
(»EU straffer Polen på pengepungen for LGBT-frie
zoner«, Euroinvestor, den 29. juli 2020).
Ligestillingskommissær Helena Dalli skrev som begrundelse
følgende på Twitter: »EU-værdier og
grundlæggende rettigheder skal respekteres af medlemslande og
statslige myndigheder (…) Det er grunden til, at seks
ansøgninger om bysamarbejde fra polske myndigheder, som har
vedtaget de LGBT-frie zoner, er blevet afvist.« (»EU
straffer Polen på pengepungen for LGBT-frie zoner«,
Euroinvestor, den 29. juli 2020).
Forslagsstillerne mener, at Folketinget og
Danmark bør afsøge veje for at få Polen til at
leve op til sine traktatmæssige forpligtelser. Danmark
bør ikke sidde disse krænkelser overhørig.
EU-Domstolen har flere gange vist sig
effektiv, når det kommer til at håndhæve
markedsprincipperne, eksempelvis de fire bevægeligheder i
traktaten - for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser.
Det bør prøves juridisk ved EU-Domstolen, om denne
kan være ligeså effektiv og konsekvent, når det
kommer til overholdelse af menneskerettigheder og beskyttelse af
mindretal, der er traktatfæstede forpligtelser på lige
fod med markedsprincipperne.
Folketinget bør derfor få
prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol, om
indførslen af zonerne kan blive dømt ulovlig i
henhold til traktatens artikel 2.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om dansk
traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen mod Polens
indførsel af lgbtq-frie zoner.
(Beslutningsforslag nr. B 266)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.