Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 1. juni 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)) vil ved 2. (sidste) behandling redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at Venstre er meget store tilhængere af en
ensartet CO2-afgift. Derfor er
Venstre også rigtig glade for den aftale, vi indgik den 8.
december 2020 med regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en
omfattende grøn skattereform, som jo netop indeholder en
ensartet afgift på CO2. Det er
endnu ikke fastlagt, hvilket niveau afgiften skal ligge på.
Der skal ikke bare indføres en ensartet CO2-afgift. Afgiften skal være god og
effektiv og være på det helt rigtige niveau. Derfor er
der nedsat en ekspertgruppe, som skal belyse mulige modeller for,
hvordan afgiften kan indføres. Ekspertgruppen afleverer
første delrapport i slutningen af 2021, og i efteråret
2022 skal ekspertgruppen aflevere den anden og sidste rapportering.
Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.
Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre
Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget er enige i, at en høj
ensartet afgift på CO2-ækvivalenter er afgørende
for, at Danmark når sit 70-procentsreduktionsmål. SF og
RV har presset på i relevante forhandlinger for at samle et
bredt politisk flertal for en afgift på CO2-ækvivalenter og for at få
udarbejdet en konkret model for afgiften. SF og RV er enige med
forslagsstilleren i, at der snart bør træffes en
principbeslutning om niveauet for en kommende afgift på
CO2-ækvivalenter, men vi vil
gerne se ekspertgruppens anbefalinger, inden vi fortsætter
arbejdet. Det har vi som aktive aftaleparter i aftalen om en
grøn skattereform desuden også forpligtet os til.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9.
marts 2021 og var til 1. behandling den 3. maj 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på beslutningsforslaget.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) fmd. Jens Joel
(S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag
(RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg
Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria
Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack
Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov
(KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |