Fremsat den 9. marts 2021 af Carl Valentin (SF),
Jacob Mark (SF),
Signe Munk (SF) og Rasmus Nordqvist (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en reklamer ja
tak-ordning
Folketinget pålægger regeringen at
indføre en reklamer ja tak-ordning, der vedtages senest i
løbet af folketingsåret 2022-23, så kun de
borgere, der aktivt tilkendegiver, at de ønsker at modtage
trykte reklamer (forstået som adresseløse
forsendelser), får dem omdelt til deres adresse.
Bemærkninger til forslaget
De mange trykte reklamer, der hvert år
sendes ud til de danske husstande, er et alvorligt
miljøproblem. En kortlægning udgivet af
Miljøstyrelsen i 2018 viser, at der i 2016 blev omdelt mere
end 113.000 t trykte reklamer, hvilket betød, at
tilbudsaviser udgjorde hele 35 pct. af det samlede pap- og
papiraffald fra private husstande (»Kortlægning af
papir- og pappotentialet fra private husholdninger 2016«,
Miljøstyrelsen, juni 2018). Det koster os næsten
200.000 t CO2-ækvivalens om
året, og det er samtidig med til at gøre Danmark til
et af de mest affaldsgenererende lande i EU.
De trykte reklamer bliver sendt ud, selv om et
flertal af danskerne mener, at de modtager for mange gratisaviser.
En analyse lavet af Coop i 2020 viser, at op mod 55 pct. af
danskerne støtter et forbud mod husstandsomdelte trykte
reklamer (»Flertal ønsker tilbudsavisen
afskaffet«, Coop Analyse, 2020).
Løsningen har ligget lige for i mange
år. En reklamer ja tak-ordning er en aktiv tilvalgsordning
for trykte reklamer, hvor kun de borgere, der aktivt tilkendegiver,
at de gerne vil have reklamerne, får dem omdelt til deres
adresse. Formålet er at sikre, at kun de borgere, der rent
faktisk ønsker at modtage reklamerne, får dem
tilsendt, hvilket mindsker det spild, der er forbundet med den
eksisterende ordning. Dette vil gavne både borgeren,
miljøet og klimaet. Forslaget om en reklamer ja tak-ordning
har desuden fået bred opbakning hos grønne
civilsamfundsaktører som reklamer ja tak, Danmarks
Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Rådet for
Grøn Omstilling, Plastic Change og Oceana.
I 2011-2012 undersøgte den
daværende SRSF-regering mulighederne for at indføre en
reklamer ja tak-ordning, men på det tidspunkt ville
Europa-Kommissionen ikke godkende løsningen, da den
angiveligt stred mod EU's konkurrenceregler.
Danske og tyske ngo'er har
efterfølgende peget på, at den juridiske vurdering
sandsynligvis ikke holder. En reklamer ja tak-ordning bør
kunne godkendes efter EU's miljøgaranti, idet der er
videnskabeligt belæg for, at husstandsomdelte trykte reklamer
har store negative konsekvenser for miljø og klima.
Endvidere er der indikationer på, at Europa-Kommission har
ændret sin vurdering.
Regeringen forpligtede sig i aftalen
»Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi«, der blev indgået af et stort flertal
af Folketingets partier (S, V, RV, SF, EL, KF, LA og ALT) i juni
2020, til endnu en gang at undersøge muligheden for at
indføre en reklamer ja tak-ordning i Danmark
(»Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi«, regeringen.dk, den 16. juni
2020). Det fremgår desuden af Folketingets EU-Oplysnings
hjemmeside, at regeringen har været i kontakt med
Europa-Kommissionen om emnet (»Skal vi sige Ja tak til
reklamer? «, eu.dk, den 22. november 2020). Regeringen har
altså taget første skridt, hvilket er positivt.
Forslagsstillerne anmoder med dette beslutningsforslag derfor om,
at der gøres alvor af intentionerne.
Skriftlig fremsættelse
Carl Valentin
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en reklamer ja tak-ordning.
(Beslutningsforslag nr. B 262)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.