Fremsat den 9. marts 2021 af Hans Andersen (V),
Morten Dahlin (V) og Anne Honoré Østergaard (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om genindførelse af opholdskravet for ret
til dagpenge
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. maj 2021 at genindføre opholdskravet for
dagpenge, som den tidligere Venstreledede regering indførte,
således at man fremover igen skal have en fast tilknytning og
have bidraget til det danske samfund for at kunne modtage
dagpenge.
Bemærkninger til forslaget
Det er et helt grundlæggende
ønske fra Venstre, at man skal have en tæt tilknytning
til det danske samfund og bidrage til det danske fællesskab,
før man kan modtage offentlige ydelser.
Venstre støtter derfor
optjeningsprincipper på offentlige ydelser, da det sender et
klart signal til omverdenen om, at forudsætningen for adgang
til de fulde offentlige ydelser i Danmark er, at man har en fast
tilknytning til det danske samfund og også har bidraget til
Danmark gennem en længere årrække.
Det var årsagen til, at Venstre var med
til at indføre et opholdskrav for ret til dagpenge, sidst vi
havde regeringsansvaret. Opholdskravet betød, at man skulle
opholde sig i riget, eller i et andet EU/EØS-land eller i
Schweiz i 7 år inden for de seneste 12 år for at
få ret til danske dagpenge. Det mener Venstre forsat er ret
og rimeligt.
Forslaget skal ikke lægge hindringer i
vejen for det globale arbejdsmarked eller varetagelsen af danske
interesser. Forslagsstillerne ønsker fortsat at
understøtte et internationalt orienteret dansk erhvervsliv,
ved at danske medarbejdere, som har arbejdet i udlandet i en
årrække, og andre danskere, som har opholdt sig
arbejdsmæssigt i udlandet, undtages for opholdskravet. Det
handler f.eks. om ophold i udlandet som beskæftiget i
offentlig dansk interesse eller i en dansk virksomhed i udlandet,
og der skal også være en række undtagelser for
studerende og forskere. Desuden vil ægtefæller,
samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til
personer, der vil opfylde undtagelserne, kunne medregne opholdet
til opfyldelsen af opholdskravet.
Det er også vigtigt at understrege, at
et opholdskrav for ret til dagpenge øger gevinsten ved at
overgå fra offentlig forsørgelse til
beskæftigelse og understøtter, at det bedre kan betale
sig at arbejde. Når det bedre kan betale sig at arbejde, vil
flere udlændinge få fodfæste på
arbejdsmarkedet, og det vil være godt for integrationen,
fordi den bedste integration foregår på jobbet.
Den socialdemokratiske regering og dens
støttepartier har desværre valgt en anden vej. De
mener tilsyneladende, at der skal være lettere adgang for
udlændinge til danske velfærdsydelser, og regeringen
har derfor afskaffet opholdskravet for ret til dagpenge.
Da den socialdemokratiske regering valgte at
afskaffe opholdskravet, oplyste regeringen, at otte ud af ti af
dem, der var omfattet af opholdskravet, var tredjelandsborgere
(Beskæftigelsesudvalget, L 85, svar på
spørgsmål 1, folketingsåret 2019-20).
Regeringen har oplyst, at afskaffelsen af
opholdskravet koster ca. 134 mio. kr. i 2021 og 147 mio. kr. fra
2022 og frem (Beskæftigelsesudvalget, L 85, lovforslaget som
fremsat, folketingsåret 2019-20).
Der er derfor et provenu på 147 mio. kr.
om året ved at genindføre opholdskravet for ret til
dagpenge. Det er et provenu, som vil kunne bruges på andre
prioriterede områder - i stedet for, som regeringen
gør, at bruge dem på udlændinge, der ikke har
bidraget til det danske samfund.
Folketinget pålægger derfor
regeringen at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at det
opholdskrav for ret til dagpenge, som regeringen har afskaffet,
genindføres senest den 1. maj 2021.
Skriftlig fremsættelse
Hans Andersen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge.
(Beslutningsforslag nr. B 252)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.