B 251 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af bistand til det palæstinensiske selvstyre.

Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat den 9. marts 2021 af af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

20201_b251_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. marts 2021 af af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om fjernelse af bistand til det palæstinensiske selvstyre

Folketinget pålægger regeringen at standse enhver form for økonomisk bistand til det palæstinensiske selvstyre.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at det palæstinensiske selvstyre ikke understøttes økonomisk med bidrag fra den danske stat.

Et sådant skridt er nødvendigt, fordi der er tvivl om, hvorvidt den økonomiske bistand til det palæstinensiske selvstyre anvendes til de formål, den skal. F.eks. har Weekendavisen kunnet påvise, at det palæstinensiske selvstyre anvender offentlige midler til at belønne og forsørge dømte terrorister og deres familier artiklen »Svindel for milliarder«, Weekendavisen, den 15. april 2016).

Det er forslagsstillernes overbevisning, at danskerne principielt ikke skal betale skat, der går til Palæstina. Ønsker man at hjælpe Palæstina og palæstinenserne, må det være af egen, frivillig drift. Det skal danskerne ikke tvinges til.

Danmark er et af mange lande, der yder økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre. Ifølge artiklen »Danida in Palestine« på den danske repræsentation i Ramallahs hjemmeside, ramallah.um.dk, blev der afsat 445 mio. kr. i udviklingsbistand til Palæstina i perioden 2016-2020. Ifølge Danidas hjemmeside er der allerede givet økonomisk støtte på ca. 37,5 mio. kr. i 2016 og ca. 123,4 mio. kr. i 2017 og i 2018 var støtten på ca. 124 mio. kr., jf. »Gaza/Vestbredden«, openaid.um.dk.

Ifølge finansloven 2021 videreføres landeprogrammet for perioden 2021-2025, hvor der allerede er givet tilsagn om 200 mio. kr. til Palæstina i 2021 og forventning om sammenlagt 450 mio. kr. frem til 2025 afhængigt af prioriteringerne på de kommende finanslovsforslag.

Da Danmark ikke på nogen måde skal være med til at bidrage økonomisk til finansiering af terror og danskerne på ingen måde bør tvinges til at betale til Palæstina uagtet formålet, bør den danske økonomiske støtte til det palæstinensiske selvstyre indstilles.

Skriftlig fremsættelse

Peter Seier Christensen (NB):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af bistand til det palæstinensiske selvstyre.

(Beslutningsforslag nr. B 251)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.