B 242 Forslag til folketingsbeslutning om indkaldelse til forhandlinger om rettigheder til fødende.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh/Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat den 9. marts 2021 af Pernille Skipper (EL), Peder Hvelplund (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

20201_b242_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. marts 2021 af Pernille Skipper (EL), Peder Hvelplund (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om indkaldelse til forhandlinger om rettigheder til fødende

Folketinget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger inden sommerferien 2021 med henblik på at sikre en række minimumsrettigheder til fødende og deres partnere og derigennem også sikre forbedrede arbejdsforhold for de ansatte i svangreomsorgen.

Bemærkninger til forslaget

I februar 2021 kunne man i Politiken læse et opråb fra over halvdelen af landets jordemødre og 300 jordemoderstuderende om arbejdsforholdene i svangreomsorgen på de offentlige fødegange. Mange af underskriverne har allerede forladt faget eller har skiftet til den private sektor på grund af arbejdsforholdene. Budskabet var: »I er ved at kvæle både os, kvinderne i vores varetægt og det fag, vi brænder for« (»Dårlige arbejdsvilkår samler en tredjedel af landets jordemødre i en fælles protest«, Politiken, den 2. februar 2021).

Der er med andre ord ikke bare brug for at uddanne flere jordemødre, men at forbedre forholdene, så de gider blive i faget.

Flere kvinder er i den seneste tid også stået frem i medierne og har fortalt om en svangreomsorg, der ikke er rustet til at være der for dem. De fortæller om traumatiske oplevelser, jordemødre, der løber rundt mellem flere fødende på én gang, om at stå alene på gaden ganske få timer efter fødslen og om ikke at få hjælp hverken til ammeetablering eller til at behandle de psykiske men efterfølgende.

Den kritiske situation er et resultat af en mangeårig udvikling, et symptom på nedskæringer i det danske sundhedsvæsen og udsultning af svangreomsorgen, og det har konsekvenser både i form af sundhedsproblemer, tilknytningsproblemer og forværrede fødselsdepressioner.

I flere år har vi også kunnet se, hvordan flere og flere fødende og deres partnere køber sig til både nærværende fødselsforberedelse, trygge fødsler på en privatklinik og en efterfølgende indlæggelse på et privat barselsafsnit. Men dette burde efter Enhedslistens opfattelse ikke kun være forbeholdt dem, der har råd til det. Det er afgørende, at alle i et velfærdssamfund - uanset økonomisk ressourcer - har adgang til en tryg graviditet, fødsel og start på livet.

Sundhedsministeren har i pressen allerede fortalt, at ministeren vil indføre rettigheder til de fødende, ligesom det fremgår af forståelsespapiret aftalt mellem regeringen, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre i forbindelse med regeringsdannelsen, at forholdene skal forbedres.

Det er Enhedslistens opfattelse, at rettigheder til fødende ikke kun skal omfatte en ret til minimum 2 dages ophold på et barselsafsnit, men også en række andre afgørende minimumsrettigheder, herunder ret til fødselsforberedelse på små hold, ret til sammenhængende og individuelle forløb, at alle gravide får tilbud om en samtale med en ammeuddannet kommunal sundhedsplejerske inden fødslen, og at der sikres kontinuitet i den gravides undersøgelser før, under og efter fødslen, f.eks. med den samme kendte jordemoder, at der i alle fem regioner sikres en målrettet indsats over for sårbare gravide, som kan have behov for ekstra støtte og hjælp før, under og efter fødslen, at der oprettes en døgnbemandet offentlig amme-rådgivning med mulighed for videokonsultation, og at der skal sikres nemt tilgængelig hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af graviditets- eller fødselsforløbet.

Problemerne har vokset sig større længe, og der er brug for handling, hvis vi skal sikre, at både jordemødre og social- og sundhedsmedarbejdere vil starte og blive i svangreomsorgen. Der er ingen grund til at vente på hverken opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen eller andet, når problemerne er så åbenlyse og faget så tydeligt råber op om løsningerne.

Det er desuden vigtigt, at nye rettigheder finansieres varigt, så antallet af ansatte på fødeafdelingerne øges til et niveau, hvor de reelt matcher arbejdsopgaverne uden at forringe forholdene andre steder i sundhedsvæsenet, og at de følges af en indsats, der sikrer et samlet forbedret arbejdsmiljø og fagligt miljø, som gør det offentlige sundhedsvæsen i stand til at tiltrække jordemødre og erfarne social- og sundhedsmedarbejdere, der har forladt faget. Forslagsstillerne mener bl.a., at de ansatte skal sikres ordentlige forhold omkring vagtplanlægning og lign. og at lønniveauet i højere grad skal afspejle uddannelsesniveauet og arbejdsopgaverne.

Derfor vil forslagsstillerne med dette beslutningsforslag pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger om rettigheder til fødende før sommerferien 2021.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Skipper (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indkaldelse til forhandlinger om rettigheder til fødende.

(Beslutningsforslag nr. B 242)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.