Fremsat den 9. marts 2021 af Katarina Ammitzbøll (KF), Egil Hulgaard (KF), Mona Juul (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om krav om energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at sikre, at EU's krav om en årlig energirenoveringsrate på 3 pct. i statslige bygninger også kommer til at gælde i kommunale og regionale bygninger.

Bemærkninger til forslaget

I dag er der ikke krav om energibesparelser i kommunale og regionale bygninger. For disse bygninger er energibesparelser udelukkende baseret på en frivillig indsats. Bygninger står ellers for hele 40 pct. af energiforbruget i Danmark, mens 30 pct. af CO2-udledningerne knytter sig til bygninger (»Bygninger skal tænkes ind i den grønne omstilling«, DI Dansk Byggeri, den 3. august 2020). På nuværende tidspunkt er det dog kun statslige bygninger, som er underlagt et årligt energirenoveringskrav fra EU på 3 pct. af bygningsmassen.

Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer med ansvar for ca. 31 mio. kvadratmeter bygningsmasse (»CO2-reduktion i kommunerne: En styrket lokal klimaindsats«, KL, 2020). I dag har 70 pct. af de 23.000 kommunale bygninger et dårligt energimærke (D-G) til skade for både klimaet, indeklimaet - med betydning for brugernes velvære, sundhed, indlæring og produktivitet - og kommunernes økonomi (»Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren«, 2020). Den offentlige sektor har en forpligtelse til at sætte handling bag den politiske klimamålsætning i EU og nedbringe energiforbruget til opvarmning og drift i den offentlige sektors egne bygninger. Ligeledes har Europa-Kommissionen i »Renovation Wave« påpeget, at alle offentlige bygninger bør inkluderes i kravet (Europa-Kommissionens meddelelse KOM (2020) 0662 af 14. oktober 2020 om en renoveringsbølge for Europa - grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår). Det offentlige skal gå foran og sikre et markant løft af energieffektiviseringer i både nye og eksisterende bygninger.

EU har kritiseret Danmark for ikke at levere på EU's krav om energieffektiviseringer (»Uambitiøs! Danmark får hård klimakritik«, politiken.dk, den 1. november 2020). Det er problematisk, at Danmark ikke leverer på sine forpligtelser inden for energieffektivisering, både af hensyn til klimaet og af hensyn til dansk erhvervsliv, der har brug for et stærkt hjemmemarked at investere og udvikle produkter i. Krav til energieffektivisering og energirenovering for offentlige bygninger kan i høj grad fremme udviklingen af mere energieffektive materialer og løsninger, som også bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig kan sådanne krav rette op på det renoveringsefterslæb, der kendetegner den offentlige bygningsmasse.

Derfor skal der sættes et bindende mål for en energirenoveringsrate i alle offentlige bygninger på 3 pct. om året, som således bliver et krav for både statens, regionernes og kommunernes bygninger. Dette har også været foreslået af regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren.

Skriftlig fremsættelse

Katarina Ammitzbøll (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om krav om energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 239)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.