Beretning afgivet af Retsudvalget den 25.
maj 2021
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Siumut,
Javnaðarflokkurin og Sikandar Siddique (UFG)
Et mindretal i
udvalget (S, SF, EL, RV, SIU, JF og Sikandar Siddique (UFG)) mener,
at det er afgørende, at ofre for forbrydelser får den
erstatning, de er berettiget til. Det har Institut for
Menneskerettigheders rapport »Voldsofre med psykiske og
kognitive handicap: En undersøgelse af barrierer i
straffesager« sat fokus på.
I rapporten indgår en
undersøgelse udarbejdet af Elmer Advokater af
Erstatningsnævnets behandling af en række enkeltsager.
Det konkluderes, at det i 18 af de 100 gennemgåede sager ikke
kunne udelukkes, at de forurettede kunne have været
berettiget til yderligere erstatning og godtgørelse, end
hvad der var ansøgt om og tilkendt.
Mindretallet noterer sig, at de sager, som
er gennemgået i undersøgelsen, er afgjort i
første halvår af 2017. Siden da har
Erstatningsnævnet i forbindelse med en ændring af
offererstatningsloven den 1. maj 2019 ændret sin
vejledningspraksis. Det betyder, at der vejledes udvidende i
forbindelse med nævnets endelige afgørelser.
Erstatningsnævnets afgørelser indeholder i dag en
vejledning om frister for indgivelse af yderligere krav, der
tilpasses i de enkelte sager. Denne vejledning skal gøre
ansøgere opmærksomme på, at de kan søge
om yderligere erstatning og/eller godtgørelse.
Mindretallet bemærker, at det vil
have væsentlig betydning for sagsbehandlingstiden, hvis
ordningen ændres fra en ansøgningsordning til en
anmeldelsesordning. Der er imidlertid også andre bud
på, hvordan processen vedrørende ansøgninger om
offererstatning ved Erstatningsnævnet kan forbedres med
henblik på at understøtte ofrene, og justitsministeren
har forpligtet sig til at vende tilbage til Retsudvalget inden
udgangen af 2022 med mulige løsninger.
I den forbindelse bør det
undersøges, om Erstatningsnævnet skal give yderligere
vejledning til ansøgere. Samtidig bør det
undersøges, om bistandsadvokaters rolle skal styrkes,
således at disse kan beskikkes, frem til
erstatningsspørgsmålet er afklaret ved
Erstatningsnævnet, især - men ikke kun - for mennesker
med støttebehov.
Mindretallet er enig om, at det er
afgørende, at alle relevante løsninger
undersøges, herunder også fordelene og ulemperne ved
en anmeldelsesordning ved Erstatningsnævnet, og ser frem til
at blive præsenteret for mulige løsninger.
Venstre og Det Konservative
Folkeparti
Et andet
mindretal i udvalget (V og KF) er enig i, at det er
afgørende, at ofre for forbrydelser får den
erstatning, de er berettiget til, så de i det mindste kan
få den økonomiske genoprejsning, som de er berettiget
til. Mindretallet bakker således op om intentionen med
forslaget, men mindretallet ønsker at få belyst
konsekvenserne ved at ændre ordningen til et
anmeldelsesprincip, ligesom mindretallet er optaget af at sikre en
effektiv ordning, som sikrer ofrene den erstatning, de er
berettiget til, uden at ordningen samtidig bliver et bureaukratisk
tungt system med lange sagsbehandlingstider og øgede
administrative omkostninger. Mindretallet ser derfor frem til, at
justitsministeren præsenterer Retsudvalget for mulige
løsningsforslag, hvor finansieringen forudsættes
anvist, med henblik på politiske drøftelser af en
fremtidig ordning. Mindretallet opfordrer dog kraftigt til, at der
i Justitsministeriet sættes tempo på arbejdet, ikke
mindst i lyset af at tal viser, at det i 18 af de 100
gennemgåede sager ikke kunne udelukkes, at de forurettede
kunne have været berettiget til yderligere erstatning og
godtgørelse, end hvad der var ansøgt om og tilkendt.
I mindretallets optik bør justitsministeren kunne
præsentere mulige løsninger for Retsudvalget markant
tidligere end inden udgangen af 2022, og mindretallet
imødeser derfor, at ministeren præsenterer
løsningerne for udvalget senest primo 2022, så der er
tilstrækkelig tid til, at eventuelle lovændringer kan
behandles i Folketingsåret 2021-22.
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9.
marts 2021 og var til 1. behandling den 20. april 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Retsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
P.u.v.
Morten Dahlin
udvalgsformand