Fremsat den 9. marts 2021 af Susanne Zimmer (UFG),
Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskyttelse og bevarelse af gamle træer
på offentlige arealer
Folketinget pålægger regeringen at
foretage en juridisk bindende udpegning, som beskytter og bevarer
gamle træer, læbælter m.m. på offentlige
arealer. Det juridiske grundlag for udpegningen skal være
fastlagt inden udgangen af 2021, og udpegningen skal være
tilendebragt inden udgangen af 2022. Arbejdet med det juridiske
grundlag og udpegningen skal foregå i tæt samarbejde
med biodiversitetsforskere og grønne
interesseorganisationer.
Bemærkninger til forslaget
Gamle træer er livsvigtige
Træer er livsvigtige for mennesker, dyr
og planter. For det første lagrer store og gamle træer
meget kulstof. Forskning viser, at jo ældre og større
træer er, des mere CO2 lagrer
de, og jo mere CO2 vil de frigive,
hvis de fældes og brændes.
For det andet er gamle træer hjemsted
for fugle, svampe og insekter. Veterantræer huser generelt
særlige samfund af svampe, insekter og hulrugende fugle,
flagermus samt epifytiske laver og mosser. Sådanne organismer
indgår i adskillige af skovens fødekæder. Et
veterantræ i et naturområde fungerer nærmest som
et selvstændigt økosystem og betragtes som en
nøglebiotop (»Veterantræer og dødt
ved«, Naturen i Danmark, www.lex.dk). Ca. 40 pct. af de
danske arter er opført på IUCN's rødliste over
truede arter (»Rødliste 2019«, Den danske
rødliste, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience), og
bevarelsen af gamle træer og deres naturlige og uforstyrrede
omgivelser i skoven kan spille en vigtig rolle som hjemsted for en
mangfoldighed af arter og for opretholdelsen af biodiversiteten.
Det gælder både i skoven, på åbne
områder og i byen.
For det tredje har træer
herlighedsværdi. I byerne er træerne med til at skabe
smukke områder, pryde gaderne og give parker, pladser og
gader identitet. Desuden har gamle og ikoniske træer i
beboede områder kulturhistorisk værdi, og de bidrager i
kraft af deres tilstedeværelse til menneskers mentale sundhed
og velvære.
Gamle træer fældes
Befolkningstilvæksten er stigende i de
større byer, og dermed bliver gamle og store træer
ofte fældet til fordel for byggeprojekter eller af
anlægshensyn. Københavns Kommune har vedtaget en
træpolitik af bl.a. netop denne årsag
(»Københavns Kommunes træpolitik
2018-2025«, Københavns Kommune, www.kk.dk). I stedet
for at fælde eksisterende træer i byen mener
forslagsstillerne, at eksisterende træer bør
tænkes ind i byudviklingen, samtidig med at nye træer
plantes. Det bør ske i samarbejde mellem
kommunalforvaltningen, lokaludvalg og andre interessenter i
området. Man bør lade sig inspirere af den britiske
Tree Preservation Order og Københavns Kommunes
træpolitik i forhold til træer i byen.
Gamle og ikoniske træer fældes
også som led i skovdriften i danske skove. I 2017 oplyste
Naturstyrelsen, at 3 pct. af de fældede løvtræer
på Naturstyrelsens arealer over en 15-årig periode var
over 120 år gamle (Miljø- og Fødevareudvalget,
MOF alm. del - spørgsmål 435, folketingsåret
2016-17). En del af de gamle træer
»sikkerhedsfældes« i urørte statsskove, og
der er derfor behov for skarpere regler for urørt
statsskov.
Udvidelse af landbrugsjord og
sammenlægning af marker resulterer også i, at mange af
de gamle og ikoniske træer og læhegn lader livet
rundtom i landet. Der er eksempelvis på ganske få
år ryddet kilometervis af gamle jorddiger herhjemme.
Træerne på jorddigerne kan være over 200 år
gamle, og de udgør vigtige levesteder for forskellige dyr og
arter i de dele af Danmark, hvor der er intensivt landbrug og
dermed meget lidt natur (»Jorddiger og levende hegn: Naturens
sidste tilflugtssted«, Danmarks Naturfredningsforening,
www.dn.dk).
Beskyttelse af træer
I dag er der ikke nogen strukturel og
helhjertet beskyttelse af træer ud fra deres
økologiske værdi og rolle i opretholdelsen af
biodiversiteten.
Fredning af træer kan ske med henvisning
til naturbeskyttelsesloven eller bygningsloven, men er en
langsommelig proces og anvendes kun sjældent. Udpegning af
træer som bevaringsværdige sker i udarbejdelsen af
konkrete lokalplaner og hører under planloven
(»Københavns Kommunes træpolitik
2018-2025«, Københavns Kommune, www.kk.dk).
Gamle træer på eksempelvis jord-
og stendiger var indtil 2004 beskyttet af naturbeskyttelsesloven
§ 3 og § 4, hvorefter jord- og stendigerne kom under
museumslovens beskyttelse. I praksis betyder det, at træerne
ikke længere bliver beskyttet ud fra en naturfaglig viden,
men udelukkende fra en kulturfaglig prioritet, hvorfor beskyttelsen
gælder jordvolden, stensætningen eller den kulturelle
værdi - og ikke træer, buske og vegetation
(»Jorddiger og levende hegn: Naturens sidste
tilflugtssted«, Danmarks Naturfredningsforening,
www.dn.dk).
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening
er der stor interesse for og opmærksomhed på
værdien af gamle og ikoniske træer. Danmarks
Naturfredningsforening har et evighedstræsprojekt
(»Evighedstræer«, Danmarks
Naturfredningsforening, www.dn.dk) og Naturstyrelsen et
livstræsprojekt (»Livstræer«,
Naturstyrelsen, www.naturstyrelsen.dk), som begge er
afhængige af frivilliges udpegning og private træejeres
villighed til at bevare træerne. Ingen af udpegningerne er
juridisk bindende.
Inspiration
Ved udarbejdelse af det juridisk bindende
grundlag til beskyttelse og bevarelse af gamle træer
bør man lade sig inspirere af Københavns Kommunes
træpolitik (»Københavns Kommunes
træpolitik 2018-2025«, Københavns Kommune,
www.kk.dk), hvor de beskyttede træer alle er eksisterende
træer, som er inddelt i fire kategorier: Fredede træer,
bevaringsværdige træer, ikoniske træer og
evighedstræer. Generelt adskiller de fredede og
bevaringsværdige træer sig ved at være beskyttet
i henhold til lovgivning, mens ikoniske træer og
evighedstræer er udpeget af Københavns Kommune og er
omfattet af en politisk beskyttelse.
Man bør også lade sig inspirere
af positive erfaringer fra udlandet. I »Tree Preservation
Bylaw« for Victoria, Canada, defineres et beskyttet træ
som et træ med en stamme på mindst 30 cm i diameter
(»Tree Preservation Bylaw«, City of Victoria,
www.victoria.ca). Forskellige steder i Tyskland har man lignende
diameterdefinitioner. Man kan med fordel arbejde med forskellige
parametre for beskyttelse af bl.a. træer med stammer over en
vis diameter eller med en alder på over 120 år for ask,
150 år for bøg og 170 år for eg afhængigt
af træets hjemsted.
Derudover bør man beskytte træer
af hensyn til biodiversitet, samfundsidentitet og kulturhistorie. I
England og Wales sikrer The Tree Preservation Order en juridisk
bindende beskyttelse af træer og skovstykker med særlig
værdi for samfundet. Eksempelvis skal der tages ekstra hensyn
til skovområder samt gamle træer og veterantræer.
I 2018 gennemførte den britiske regering en
lovændring, så udviklingsprojekter, der påvirker
disse skovområder og træer, kun kan gennemføres
under særlige omstændigheder. I England og Wales skal
byudviklere og lignende konsultere ngo'en The Ancient Inventory for
at få tilladelse til at beskadige eller fælde et
træ omfattet af beskyttelsen. Ifølge ngo'en The
Woodland Trust medfører det, at man reducerer
påvirkningen af gamle træer og veterantræer
(»Protected trees - how to know which trees are
protected«, Woodland Trust, den 17. juli 2020,
www.woodlandtrust.org.uk).
Ved at bevare og beskytte træer vil
forslagsstillerne sikre et grønnere og kulturhistorisk
afsæt i byer og landskaber over hele landet.
Hjemmehørende arter vil beholde deres levesteder, tabet af
biodiversitet sænkes, og lagringen af kulstof
fortsættes. Det er håbet, at beskyttelsen af
træer i naturlandskaber også vil medføre
øget fokus på nødvendigheden og værdien
af dødt ved og generelt naturlige hydrologier og
økosystemer omkring de gamle træer.
Skriftlig fremsættelse
Susanne Zimmer
(UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
beskyttelse og bevarelse af gamle træer på offentlige
arealer.
(Beslutningsforslag nr. B 230)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.