Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 1. juni 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)) vil ved 2. (sidste) behandling redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at Venstre er tilhænger af CO2-afgifter, men det helt afgørende
for Venst??re er, at afgifterne fastsættes som en ensartet
afgift, så det så vidt muligt undgås at
detailstyre, præcis hvor høj afgiften skal være
på hver enkelt vare eller ydelse. Det giver langt bedre
mening at fastsætte en ensartet CO2-afgift, så alle varer, som der er
brugt brændsler til i enten materialet eller produktionen,
bliver dyrere - dyrere for virksomhederne at producere og dyrere
for befolkningen at forbruge. Det tilskynder virksomheder til at
gøre produktionen mindre CO2-udledende, da det vil gøre deres
produkter billigere. En ensartet CO2-afgift vil altså mindske
efterspørgslen efter CO2-tunge varer og flytte forbruget i en
mere klimavenlig retning. Derfor er vi i Venstre rigtig glade for
den aftale, vi indgik den 8. december 2020 med regeringen
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti om en omfattende grøn
skattereform, som jo netop indeholder en ensartet CO2-afgift. Der blev med aftalen nedsat en
ekspertgruppe, som skal belyse mulige modeller for, hvordan
afgiften kan indføres. Ekspertgruppen afleverer sin
første delrapport i slutningen af 2021, og i efteråret
2022 skal ekspertgruppen aflevere den anden og sidste rapportering.
Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9.
marts 2021 og var til 1. behandling den 3. maj 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) fmd. Jens Joel
(S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag
(RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg
Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria
Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack
Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov
(KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |