Fremsat den 9. marts 2021 af Susan Kronborg (RV),
Samira Nawa (RV) og Andreas Steenberg (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om statsborgerskab til unge født og
opvokset i Danmark
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2021 at fremsætte forslag om at
genindføre den tidligere § 3 A i
indfødsretsloven, således at unge udlændinge,
som er født og opvokset i Danmark, igen får en let
adgang til at få dansk indfødsret.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslagene nr. B 144, folketingsåret 2019-20,
og nr. B 110, folketingsåret 2016-17. Der henvises til
www.folketingstidende.dk 2019-20, Folketingstidende tillæg A,
B 144 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 144, og
tillæg F, møde 118, kl. 11:26, og møde 135, kl.
14:45, og www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, B 110 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 110, og tillæg F, møde 100, kl. 10:00, og
møde 107, kl. 11:01.
I dag skal personer, der søger om dansk
indfødsret, som hovedregel opfylde en lang række krav.
Det drejer sig om krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav,
selvforsørgelseskrav og bestået
indfødsretsprøve m.v. Personer, der er født og
opvokset i Danmark, bør have en lettere adgang til at
få dansk indfødsret, når de fylder 18 år
og dermed har mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske
fællesskab. Disse unge har ofte haft hele deres opvækst
og skolegang i Danmark og ser sig selv som danske. De har et godt
kendskab til det danske samfund, danske forhold og danske normer,
og de bør derfor på en enkel måde have mulighed
for at opnå dansk indfødsret.
Forslagsstillerne mener, at der skal etableres
en enkel, hurtig og ubureaukratisk adgang for denne gruppe af unge
mennesker opvokset i Danmark til at opnå dansk
indfødsret i stedet for den dyre og meget omfattende
ansøgningsprocedure, vi har i dag, som ofte tager flere
år.
Den mulighed har man haft tidligere. Med lov
nr. 730 af 25. juni 2014 blev der indført en bestemmelse i
indfødsretsloven, hvorefter unge udlændinge, som er
født og opvokset i Danmark, fik mulighed for under visse
betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive en
erklæring til Statsforvaltningen.
I folketingsåret 2015-16 rullede den
tidligere regering desværre den lov tilbage, som sikrede en
lettere og hurtigere adgang for unge, der er født og
opvokset i Danmark, til at få dansk statsborgerskab ved at
afgive en erklæring. Bestemmelsen blev ophævet i
folketingsåret 2015-16 med vedtagelsen af lov nr. 110 af 8.
februar 2016.
Fortsat visse krav
Forslagsstillerne ønsker, ligesom det
fremgik af bemærkningerne til lovforslaget fra 2014, jf. L
162, folketingsåret 2013-14, at der ud over krav om, at den
unge er født i Danmark, fortsat stilles en række andre
krav, som signalerer, at man ønsker at blive en del af det
danske samfund, for at der kan opnås dansk statsborgerskab
ved erklæring:
»(…) Herudover skal den unge
enten have aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller
10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02
efter 7-trins-skalaen eller være fyldt 18 år. Det er
endvidere en betingelse, at den unge ikke er fyldt 19 år, at
den unge på erklæringstidspunktet har bopæl i
Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12
år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6
år.«
Der kan ikke gives statsborgerskab ved
erklæringsordningen, hvis Politiets Efterretningstjeneste
(PET) skulle vurdere, at den unge dansker med udenlandske
forældre kan være til fare for landets sikkerhed.
Den unge må endvidere ikke være
idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte
sanktioner, ligesom den pågældende ikke på
erklæringstidspunktet må være sigtet for en
lovovertrædelse. I forhold til bestemmelsen om, at den
pågældende ikke på erklæringstidspunktet
må være sigtet for en lovovertrædelse, skal det
sikres - ligesom i den nu ophævede § 3 A (det tidligere
gældende stk. 4) - at personer, der har været
afskåret fra at opnå indfødsret ved
erklæring på grund af en sigtelse, kan afgive en ny
erklæring, hvis sigtelsen bortfalder, eller når der er
truffet endelig afgørelse i sagen med et udfald, som ikke er
omfattet af den tidligere § 3 A, stk. 2, nr. 5, også
selv om den pågældende i mellemtiden er fyldt 19
år.
Perspektivering
Med forslaget indfører Danmark en
begrænset udgave af jus soli, som det ses i en række
europæiske lande. Forslaget vil endvidere betyde, at vi i
Danmark overholder vores internationale forpligtelser for dem, der
er født i landet.
Danmark har en konventionsmæssig
forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for
personer, som er født og/eller opvokset i Danmark, jf.
europæisk konvention om statsborgerret, EKS artikel 6, stk.
4, litra e og f.
Institut for Menneskerettigheder vurderer
således, at Danmark ikke lever op til internationale
forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der
er født og/eller opvokset i et land, at opnå
statsborgerskab.
Mange unge, som er født eller opvokset
i Danmark, giver udtryk for, at de finder den danske
statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og
fremmedgørende.
Det drejer sig om unge, der ikke har haft
mulighed for at blive danske statsborgere som børn, og som
kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at gennemgå
samme vanskelige proces og opfylde de samme strenge krav, som
stilles til personer, der indvandrer til Danmark som voksne.
Skriftlig fremsættelse
Susan Kronborg
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 226)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.