B 225 Forslag til folketingsbeslutning om midlertidig fratagelse af retten til at arbejde inden for socialområdet ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed m.v.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat: 09-03-2021

Fremsat den 9. marts 2021 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

20201_b225_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. marts 2021 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om midlertidig fratagelse af retten til at arbejde inden for socialområdet ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed m.v.

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for midlertidigt at udelukke eller frakende en person retten til at tage arbejde inden for socialområdet, hvis den pågældende person er under begrundet mistanke eller tiltalt for at have påført en fysisk eller psykisk socialt udsat borger, som den pågældende er ansat til at pleje og passe, en voldshandling eller anden grov forsømmelighed. Resultatet af arbejdsgruppens undersøgelse skal præsenteres for Folketingets partier inden den 1. december 2021.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget udspringer bl.a. af en sag beskrevet i artiklen »Medarbejder på nordjysk bosted tiltalt for at slå svært udviklingshæmmet beboer«, www.dr.dk, den 14. september 2020. Sagen handler om, at en person ansat som støttepædagog på et specialpædagogisk botilbud for voksne udviklingshæmmede er blevet tiltalt for at have slået en udviklingshæmmet beboer, mens denne var indlagt på et hospital. Episoden blev videofilmet.

Det fremgår af justitsministerens svar på spørgsmål 1799, jf. Retsudvalget - alm. del, folketingsåret 2019-20, at den pågældende støttepædagog blev anmeldt for vold påført en patient af sundhedspersonalet på hospitalet.

I artiklen »Tiltalte på socialområdet kan vandre fra job til job«, Randers Amtsavis, den 23. januar 2021, beskrives det, hvordan den tiltalte person frit kan fortsætte med at arbejde i en anden stilling inden for det sociale område. Man kan altså fortsætte med at arbejde med nogle af samfundets mest udsatte borgere, selv om man er tiltalt for at udøve grov vold mod en person, man er ansat til at være støttepædagog for, uden at den nye arbejdsplads kender til fortiden. Det er netop denne situation, som forslagsstillerne ønsker at forhindre fremover, og som motiverer beslutningsforslaget.

Gældende regler

Sager vedrørende personale ansat inden for socialområdet, som har udøvet vold på socialt udsatte med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan i dag pådømmes efter §§ 78 og 79 i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020).

Straffelovens § 78, stk. 2, bestemmer: »Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.«

Det fremgår yderligere af § 79, stk. 1, i straffeloven: »Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.«

Derudover kan retten, jf. straffelovens § 79, stk. 4, »under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort.«

Ifølge forarbejderne til de nævnte bestemmelser skal denne bestemmelse anvendes restriktivt, og der skal foreligge nærliggende fare for misbrug af stillingen.

I den tidligere nævnte sag, hvor en beboer på et bosted er blevet slået af en støttepædagog, har anklagemyndigheden ikke nedlagt påstand om, at tiltalte under sagens behandling skulle udelukkes fra at udøve den pågældende virksomhed efter straffelovens § 79, stk. 4, da anklagemyndigheden har vurderet, at betingelserne for at nedlægge en sådan påstand ikke var tilstede i den pågældende sag. Den tiltalte er således under sagens behandling ikke udelukket fra at udøve den pågældende virksomhed, jf. justitsministerens svar på spørgsmål 1799, Retsudvalget - alm. del, folketingsåret 2019-20.

Det vil sige, at § 79, stk. 4, i straffeloven kun anvendes i et begrænset omfang, hvilket giver den tiltalte fri mulighed for at søge arbejde i andre dele af socialområdet, indtil der bliver afsagt en dom.

Forslagets indhold

Forslagsstillerne foreslår, at ministeren, eventuelt med bistand fra andre ministerier, nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for og komme med anbefalinger til ordninger, der gør det muligt midlertidigt at udelukke eller frakende en person retten til at blive ansat i andre stillinger inden for socialområdet, hvis den pågældende person er under begrundet mistanke eller tiltale for at have påført en fysisk eller psykisk socialt udsat borger, som den pågældende er ansat til at pleje og passe, en voldshandling eller anden grov forsømmelighed.

Forslaget skal gælde ansatte i socialområdet, som er i direkte kontakt med socialt udsatte borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder i hjemmeplejen, på institutioner, i bofællesskaber og lignende steder. Arbejdsgruppen bedes også nærmere undersøge, hvilke personalegrupper der forventes at blive berørt og omfattet af forslaget.

Det er op til arbejdsgruppen selv at vurdere, om undersøgelsen skal munde ud i en rapport, et notat eller en analyse m.v. Derudover skal arbejdsgruppen overveje fordele og ulemper ved at gennemføre forslagene. Afslutningsvis skal de økonomiske konsekvenser af forslagene også belyses.

Arbejdsgruppens resultat skal præsenteres for Folketingets partier inden den 1. december 2021 og danne grundlag for en forhandling blandt partierne.

Eventuelle løsningsmetoder

Nedenfor ses bud på løsningsmetoder som forslagsstillerne ønsker at arbejdsgruppen inddrager i sin undersøgelse. De nævnte bud skal ikke opfattes begrænsende i forhold til arbejdsgruppens undersøgelsesfelt.

1. Skærpe bestemmelsen i straffelovens § 79, stk. 4. Forslagsstillerne finder det nødvendigt at undersøge muligheden for en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelsen, således at flere lignende tvister om samme forhold som i den ovenstående beskrevne sag dømmes efter straffelovens § 79, stk. 4. Ifølge bestemmelsens forarbejder sigter bestemmelsen mod sager, hvor forholdet er groft og det er åbenbart, at der bør rejses krav om midlertidig frakendelse med henblik på at hindre den sigtede eller tiltalte i fortsat erhvervsudøvelse eller i at påbegynde ny virksomhed med deraf følgende risiko for yderligere misbrug.

2. Indføre krav om bevis af voksenattester. Forslagsstillerne finder det nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er muligt at indføre et krav om bevis i form af voksenattester til arbejdssøgende på socialområdet, hvis primære arbejdsfunktion er at pleje og passe socialt udsatte borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Det skal nærmere undersøges, om etableringen af voksenattester er en løsningsmulighed. Ifølge forslagsstillerne kan voksenattesten oprettes med inspiration fra børneattester, som er reguleret i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014). Børneattester indeholder oplysninger om sager, hvor der er afsagt dom om overtrædelse af en række af straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn. Det er efter forslagsstillernes opfattelse vigtigt at indføre tiltag, som forebygger fremtidige voldshandlinger mod socialt udsatte og sårbare borgere. Domme for vold, voldtægt og tyveri kan eventuelt være omfattet af voksenattesten.

3. Indføre en autorisationsmodel for personale på socialområdet. Personalet inden for socialområdet er ikke autoriseret. Situationen er dog en anden, hvis man ser på sundhedsområdet. Her er sundhedspersonalet autoriseret med et bevis for retten til at arbejde som sundhedsperson, hvilket er reguleret i autorisationsloven. En autorisation udstedes på baggrund af en gennemført uddannelse og giver retten mulighed for en midlertidig fratagelse af autorisationen eller indskrænkning af virksomhedsområdet, hvis der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden, jf. § 9, stk. 1, i autorisationsloven (lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019). Forslagsstillerne er bekendt med, at en tildeling af autorisation til personale i socialområdet vil være omfattende og muligvis kræve et nyt system, hvorfor det ikke anses som proportionalt, men selve tanken bag midlertidig fratagelse af autorisation ønskes inddraget i arbejdet, når arbejdsgruppen undersøger mulighederne.

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om midlertidig fratagelse af retten til at arbejde inden for socialområdet ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 225)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.