Fremsat den 9. marts 2021 af Halime Oguz (SF) og Karsten Hønge (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier

Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og senest den 1. juli 2021 at fremsætte de nødvendige forslag m.v., herunder at revidere bygningsreglementet (BR18) og den dertilhørende certificeringsordning, så mindre byggerier ikke omfattes af samme tunge og bureaukratiske krav som større byggerier. I stedet bør de mindre byggerier igen blive sagsbehandlet i kommunerne, der kan foretage en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Derudover skal byggerier i brandklasse 2 igen kunne sagsbehandles af kommunerne.

Bemærkninger til forslaget

Den 1. januar 2020 blev den kommunale sagsbehandling af brand- og konstruktionstekniske forhold afskaffet, og certificeringsordningen blev indført som en obligatorisk del af et mere kompliceret byggeprojekt i henhold til bygningsreglementet (BR18). Denne ny ordning havde til formål at strømline og effektivisere godkendelsesprocessen ved byggesagsbehandlingen, da opfattelsen var, at den daværende kommunale sagsbehandling var ineffektiv og varierede for meget mellem kommunerne, for så vidt angik store og komplicerede byggerier. Derfor valgte man at privatisere godkendelsesprocessen gennem en certificeringsordning i bygningsreglementet.

Den nye certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold betød, at kommunerne ikke længere skulle vurdere, om de tekniske forhold var overholdt ved en ansøgning om byggetilladelse. Dokumentationen skal nu i stedet udarbejdes af virksomheder, typisk rådgivere, der er certificeret til at dokumentere, hvorvidt bygningen lever op til lovgivningens krav.

Det fremgår af det fremsatte lovforslag fra 2016, der indførte certificeringsordningen (L 101, forslag til lov om ændring af byggeloven (folketingsåret 2015-16)), at den nye certificeringsordning primært havde til formål at lette godkendelsesprocessen for det komplicerede byggeri. Dette har efter sigende fungeret effektivt. Men det har haft nogle meget uheldige konsekvenser for de mindre byggerier.

De nye regler medfører store ekstraregninger og mere besvær og bureaukrati.

Der findes utallige eksempler på en ekstrem fordyrelse af små byggerier på grund af krav om brug af certificerede rådgivere på brand- og konstruktionsområdet. Udgiften til en certificeret rådgiver kan blive lige så stor eller større end prisen på det konkrete fysiske arbejde (se f.eks. »Sagsbehandling af byggesager giver små projekter stor ekstraregning«, jv.dk, den 29. januar 2021, og »Rasmus vil bruge sin trampolin i blæsevejr: Skal betale 100.000 kroner først«, nordjyske.dk, den 29. oktober 2020).

Brug af en certificeret rådgiver med henblik på godkendelse af et projekt med f.eks. en altan kan i dag koste mellem 50.000-100.000 kr. Denne fordyrelse skyldes privatiseringen af godkendelsesprocessen, hvor manglen på certificerede rådgivere også bidrager til at presse prisen op.

De komplicerede regler og det dyre, private certificeringsbureaukrati går ud over privatpersoner og selvstændige, der ønsker ændringer i form af mindre byggeprojekter. Det går også ud over virksomheder såsom producenter og leverandører af byggemateriale og håndværksmestre m.v., der i sidste ende kan miste ordrer og opgaver, fordi byggeprojekter sættes i bero eller helt droppes på grund af meget store ekstraudgifter til brug af private certificerede rådgivere på brand- og konstruktionsområdet (»Kenneth mister ordrer på grund af nye byggeregler: Altan blev over 70.000 kroner dyrere«, dr.dk, den 23. december 2020).

De mange nye fordyrende og ulogiske dokumentationskrav i tilknytning til certificeringsordningen betyder, at det kan være umuligt for den almene borger at indfri sine byggedrømme. Virksomheder lider, kommunerne belastes og projekter annulleres. Behovet for en ændring er akut.

Det er helt skævt og meget ulige, at de store virksomheder tordner derudaf, mens eksempelvis en helt almindelig familie kan få sværere ved at få gennemført et mindre byggeprojekt på grund af store ekstraudgifter som følge af certificeringsordningen.

Udfordringerne og den manglende sammenhæng mellem mål og midler bevirker, at lovgivningen bør revideres, og at kommunerne bør få tilbageført opgaven, således at de mindre byggerier igen kan blive sagsbehandlet i kommunerne, der kan foretage en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Derudover skal byggerier i brandklasse 2 igen kunne sagsbehandles af kommunerne. Kommunerne sagsbehandler i dag fortsat byggerier i brandklasse 1 og besidder dermed stadig kompetencerne til at behandle sager i brandklasse 2, hvilket de også gjorde før ændringen af lovgivningen.

Regeringen bør inddrage alle relevante aktører i revideringen af BR18, herunder ikke udelukkende ingeniørforeninger, men også Konstruktørforeningen og Arkitektforeningen samt de små og mellemstore virksomheder. Dette skal sikre en holdbar løsning, der fortsat sikrer et højt sikkerhedsniveau og samtidig undgår at påføre helt almindelige borgere m.v. store økonomiske ekstraudgifter for byggesagsbehandling.

Skriftlig fremsættelse

Halime Oguz (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier.

(Beslutningsforslag nr. B 221)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.