Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DF, EL, SF, RV og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal i
udvalget (KF, NB og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Forslagsstillernes argumenter for at
afskaffe feriepengesystemet er, at man sikrer, at danskerne
får udbetalt deres egne feriepenge løbende med
lønnen. Der bliver lagt vægt på, at danskerne
godt kan finde ud af at administrere deres private økonomi
uden indblanding fra staten. Dernæst bliver skattesystemet
forenklet ved en afskaffelse af feriepengesystemet.
Til trods for at Venstre sympatiserer med
forslagsstillernes argumenter, har Venstre en række
forbehold, som gør, at Venstre ikke kan støtte
forslaget.
Venstre kan ikke støtte forslaget,
fordi regeringen i et brev til udvalget i forbindelse med
udvalgsbehandlingen vurderer, at en ændring som skitseret i
beslutningsforslaget, hvor feriepenge er en integreret del af
lønnen, vil være i strid med artikel 7 i
arbejdstidsdirektivet.
Derudover vil der være personer, som
ikke formår at spare op til ferie, hvis man afskaffer
feriepengesystemet. De kan ende i en situation, hvor de ikke har
råd til at holde ferie eller stå i en situation, hvor
de ikke har nogen penge, når de har afholdt ferie.
Venstre støtter som udgangspunkt
idéen om, at folk skal have mulighed for at forvalte deres
egne penge, men vi ved, at der er udfordringer forbundet med dette.
I Danmark har vi en lignende håndtering på andre
områder af beskæftigelsesindsatsen, bl.a. gennem ATP,
hvor staten sørger for en vis mængde pensionsopsparing
til den enkelte lønmodtager. Venstre kan derfor ikke
støtte forslaget om at afskaffe feriepengesystemet.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at der selvfølgelig er mange, der selv kan styre at
få sat penge til side til betaling af udgifter i de uger, der
er ferie, men for de laveste indkomstgrupper er der fortsat behov
for feriepengesystemet.
De partier, der har fremsat
beslutningsforslaget om afskaffelse af feriepengesystemet, tager
ikke hensyn til lavindkomstgrupperne, der ikke altid har samme
muligheder for at sætte penge til side til at betale udgifter
i ferieugerne. Er der økonomiske problemer, vil penge, der
er sat til side til ferie, blive brugt på de opståede
økonomiske problemer, og derfor er der stadig brug for
feriepengesystemet.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5.
marts 2021 og var til 1. behandling den 17. maj 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på beslutningsforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan
Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær
(S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira
Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime
Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian
Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) nfmd.
Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |