Fremsat den 5 marts 2021 af Pia Kjærsgaard (DF), Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om muligheden for at etablere et udrejsecenter i Grønland

Folketinget pålægger regeringen i et samarbejde med landsstyret i Grønland at afsøge mulighederne for at placere et dansk udrejsecenter i Grønland. Konklusionerne fra denne afsøgning skal forelægges Udlændinge- og Integrationsudvalget inden udgangen af 2021.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker, at der findes en langsigtet og holdbar løsning med et dansk udrejsecenter for afviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold i Danmark. Forslagsstillerne ser en oplagt mulighed i den tidligere flådestation i Grønnedal i Grønland, da dette kan skabe gode lokale arbejdspladser i Grønland og samtidig skabe incitament til, at beboerne i udrejsecenteret faktisk rejser hjem.

Den nuværende situation er uholdbar

Udrejsecenter Kærshovedgård huser i dag afviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold i Danmark. Der er i alt tale om mellem 200 og 250 personer, der er uønskede i Danmark.

I finanslovsaftalen for 2019 indgået mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev det aftalt at flytte personer på tålt ophold, afviste asylansøgere, straffede asylansøgere og udvisningsdømte fra Udrejsecenter Kærshovedgård til et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Baggrunden for beslutningen var årelange problemer med beboerne på Kærshovedgård, der påvirker omgivelserne negativt med bl.a. kriminalitet i lokalsamfundet.

Placeringen på Lindholm var ideel som udrejsecenter, da beboerne ville være afsondret fra omgivelserne og derved formentligt ville påvirke lokalsamfundet mindre negativt. Den isolerede placering kunne samtidig være et motivationsfremmende tiltag til at få beboerne til at medvirke til hjemrejsen.

Den nuværende regering og dens støttepartier valgte i sommeren 2019 ikke at gennemføre etableringen af et udrejsecenter på Lindholm. Problemerne ved Kærshovedgård består, og der savnes derfor svar på, hvor et dansk udrejsecenter skal placeres på sigt.

Udsendelsesprocessen kan sagtens foregå i udlandet

Forslagsstillerne har med interesse bemærket, at regeringen arbejder med tredjelande i Nordafrika som egnede steder til at placere et modtagecenter for asylansøgere. Hvis modtageprocessen kan foregå i udlandet, mener forslagsstillerne, at udsendelsesprocessen kunne gøre det samme.

Regeringen har den tanke, at asylpolitikken skal ændres, så det ikke længere skal være muligt at søge spontant asyl i et europæisk land, herunder i Danmark. Det er således tanken, at der i stedet oprettes modtagecentre i tredjelande uden for EU, og at asylprocessen skal foregå dér.

Senest har udlændinge- og integrationsministeren i artiklen »Danmark skal være pitstop på asylsøgeres nye rejse« i Jyllands-Posten den 31. januar 2021 bekræftet, at regeringen er i dialog med Norge og Storbritannien om et nyt asylsystem, hvor asylbehandlingen flyttes ud af Europa.

Tanken om at inddrage andre lande, herunder tredjelande, i asylbehandlingen er derfor ikke fremmed for regeringen, hvorfor idéen om at køre den danske udsendelsesproces i udlandet må forventes at falde i god jord.

Grønland er en oplagt mulighed

Forslagsstillerne har som en konsekvens af, at regeringen har valgt at droppe øen Lindholm til placering af et nyt udrejsecenter, tænkt ud af boksen og set på andre placeringsmuligheder. Her står Forsvarets tidligere flådestation i Grønnedal i Grønland som en oplagt mulighed.

I det sydvestlige Grønland har Forsvaret i mange år haft flådestationen i Grønnedal. Basen er opført af amerikanerne i 1942 og overtaget af Danmark i 1951. Basen blev lukket i 2014 og aktiviteterne flyttet til Nuuk og basen forsøgt solgt, men uden held. Efter et kinesisk forsøg på at købe basen i 2017 blev den igen bemandet med tre mand i en vagtordning.

Hvis Forsvaret ikke ønsker at gøre brug af Grønnedal, der i dag henligger i dvale, kan den tidligere base være et oplagt sted at etablere et udrejsecenter. Det oplagte ved Grønnedal er, at det kan anvendes som et udrejsecenter for afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold, der ikke vil medvirke til udrejse. I Grønnedal er der fred og ro, hvilket giver beboerne gode muligheder for refleksion, fordybelse og eftertanke i afstressende omgivelser, og det kan bane vejen for medvirken til en vellykket rejse tilbage til hjemlandet.

Hvis Forsvaret fortsat ønsker at gøre brug af Grønnedal, er det måske muligt i samarbejde med landsstyret at finde et andet egnet sted til placering af et udrejsecenter i Grønland. Uanset om udrejsecenteret placeres i Grønnedal eller på en anden lokalitet, skal beboerne som minimum være de beboere, der efter planen skulle flyttes til Lindholm, men gerne alle dem, der i dag opholder sig på Udrejsecenter Kærshovedgård.

For beboerne på udrejsecenteret i Grønland kan den isolerede placering have indflydelse på, at flere vælger at medvirke til hjemrejse og vender tilbage til hjemlandet. Det er godt for alle parter.

Når en beboer i udrejsecenter giver udtryk for, at denne ønsker at medvirke til hjemrejse, går arbejdet i gang med at fremskaffe alle nødvendige rejsedokumenter. Når alt er klart, transporteres den pågældende person direkte fra Grønnedal til sin endelige destination via enten Nuuk eller Danmark på traditionel vis.

Frivillig aftale er en gevinst for både Danmark og Grønland

En vigtig forudsætning for etablering af et udrejsecenter i Grønland er, at der indgås en frivillig aftale mellem regeringen i København og Grønlands landsstyre i Nuuk. Aftalen skal være fair og sikre, at Grønland modtager en ordentlig betaling på markedsvilkår for at drive udrejsecenteret, og at det sikres, at der anvendes mest muligt egnet lokal arbejdskraft.

Danmark har formentlig brug for et udrejsecenter i mange år frem, hvorfor der er høj sikkerhed for arbejdspladser og indkomst til Grønland. Aftalen kan dermed blive et godt og indbringende aktiv for landsstyret og det grønlandske samfund. Danske myndigheder skal bidrage med viden, papirarbejde, sikkerhed m.m. i det omfang, det er nødvendigt.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et udrejsecenter, ikke et indkvarteringssted for asylansøgere, og at det skal etableres frivilligt efter aftale med Grønlands landsstyre i Nuuk.

Udrejsecenteret er sidste led i asylkæden, og det er ligeledes vigtigt at understrege, at ingen af personerne skal integreres i det grønlandske samfund. Der er alene tale om et sikkert anbringelsessted for afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold. Endestationen for denne gruppe er deres eget hjemland - ikke en opholdstilladelse i hverken Grønland eller Danmark.

Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at regeringen seriøst tager idéen om et udrejsecenter i Grønland til sig. Regeringen forventes således at rette henvendelse til Grønlands landsstyre med henblik på i første omgang at afsøge mulighederne for at placere et dansk udrejsecenter i Grønland og dernæst at forhandle en aftale på plads, der vil være til gavn for både Danmark og Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kjærsgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om muligheden for at etablere et udrejsecenter i Grønland.

(Beslutningsforslag nr. B 209)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.