Fremsat den 5. marts 2021 af Karsten Hønge (SF),
Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændret skattefradrag for kontingenter
til fagforeninger
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2021 at fremsætte lovforslag, der
ændrer reglerne for skattefradrag for kontingenter til
fagforeninger. Med forslaget skal der indføres et krav for
opnåelse af skattefradrag for fagforeningskontingenter,
så der alene kan opnås skattefradrag for kontingenter
til fagforeninger, der har indgået overenskomst for minimum
25 pct. af deres medlemmer eller er medlem af en hovedorganisation,
hvorunder der samlet er indgået overenskomst for minimum 25
pct. af medlemmerne. Med lovforslaget skal der endvidere
indføres øget fradragsret for kontingenter til
fagforeninger, der har indgået overenskomst for minimum 25
pct. af deres medlemmer, eller som er medlem af en
hovedorganisation, hvorunder der samlet er indgået
overenskomst for minimum 25 pct. af medlemmerne.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 62,
folketingsåret 2018-2019. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, tillæg
A, B 62 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 62, og
tillæg F, møde 59, kl. 10:06, og møde 88 kl.
10:18.
Det er det bærende princip for den
danske arbejdsmarkedsmodel, at der er kollektive overenskomster, og
at arbejdsmarkedets parter bærer ansvaret. Formålet med
beslutningsforslaget er at styrke den danske model. Det er ikke
alle fagforeninger, som udfører en samfundsmæssig
funktion og tager ansvar for deres medlemmer eller melder sig ind i
fællesskabet af hovedorganisationer. Såfremt stadig
flere vælger fagforeninger, der står uden for det
overenskomstbærende fællesskab, svækkes
fundamentet under den danske aftalemodel med kollektive
overenskomster.
Siden beslutningsforslag nr. B 62 blev fremsat
har FAOS udgivet en rapport, som analyserer danske fagforeningers
medlemsudvikling 2000-2018 (»Lønmodtageres faglige
organisering 2000-2018«, FAOS, februar2021). Analysen viser,
at den samlede arbejdstagerorganisering har været faldende i
perioden, og at de overenskomstbærende fagforeninger samtidig
taber terræn i forhold til de alternative fagforeninger, som
kun i ringe grad tegner overenskomster. Analysen undersøger
gennem to forskellige metoder graden af organisering, og det
konkluderes ved begge metoder, at graden af organisering og
tilslutning til overenskomstbærende fagforeninger er
faldende. Ved metoden baseret på registerdata, som
ifølge FAOS giver det mest præcise billede af den
faglige organisering på det danske arbejdsmarked, konkluderes
det, at organisationsgraden blandt ledige og beskæftigede
lønmodtagere er faldet fra 73,0 pct. i 2000 til godt 64,3
pct. i 2018, og at andelen af beskæftigede
lønmodtagere og ledige, som er medlemmer af en traditionel,
overenskomstbærende fagforening, er faldet fra 69,1 pct. i
2000 til 53,2 pct. i 2018.
Der er dermed tale om en meget
uhensigtsmæssig udvikling i trygheden omkring og
legitimiteten af den danske model, hvis styrke beror på
høje organisationsgrader på både arbejdsgiver-
og arbejdstagerside, og at der tegnes overenskomster. Som det
ligeledes påpeges i rapporten, har graden af organisering
også stor betydning for overenskomsternes
håndhævelse, idet arbejdsgivere og arbejdstagere, som
selv er medlemmer af de forhandlende organisationer, er mere
bevidste om overenskomsternes indhold og deltager i deres konkrete
udmøntning på arbejdspladserne. Der er således
et utvetydigt behov for at styrke fundamentet under den danske
model.
Skriftlig fremsættelse
Karsten
Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændret skattefradrag for kontingenter til fagforeninger.
(Beslutningsforslag nr. B 208)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.