B 195 Forslag til folketingsbeslutning om at suspendere udbetalingen af børne- og ungeydelse til EU-borgere fra medlemsstater, der ikke tager imod egne borgere dømt for kriminalitet.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 04-03-2021

Fremsat: 04-03-2021

Fremsat den 4. marts 2021 af Peter Skaarup (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

20201_b195_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 4. marts 2021 af Peter Skaarup (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at suspendere udbetalingen af børne- og ungeydelse til EU-borgere fra medlemsstater, der ikke tager imod egne borgere dømt for kriminalitet

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om at suspendere alle udbetalinger af børnechecken til EU-borgere, der arbejder i Danmark, men er statsborger i en medlemsstat, som ikke lever op til deres forpligtigelser i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de europæiske fængselsregler, indtil medlemsstaten lever op til disse og Danmark dermed igen kan sende kriminelle dømte til den pågældende medlemsstat med henblik på afsoning.

Bemærkninger til forslaget

I dag er det sådan, at EU-borgere, der er dømt for kriminalitet i Danmark, kan overføres til afsoning i deres hjemland, hvis straffen er på mere end 6 måneders fængsel (lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i den Europæiske Union, lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013).

Det viser sig dog, at kriminelle EU-borgere ikke kan udleveres til afsoning i deres hjemland, hvis f.eks. fængselsforholdene i den pågældende medlemsstat kan krænke menneskerettighederne. Højesteret har i 2017 og 2018 afgjort sager, hvor tre rumænere dømt for bl.a. menneskehandel ikke kunne udleveres til afsoning i Rumænien med den begrundelse, at fængselsforholdene i Rumænien kunne krænke de kriminelle rumæneres menneskerettigheder (»Et fåtal af dømte rumænere i Danmark sendes til hjemlandet«, Berlingske, den 3. januar 2021).

Siden 2018 har Danmark derfor i hver enkelt sag, hvor en rumæner er blevet dømt og ønskes udleveret til Rumænien med henblik på straffuldbyrdelse, skullet bede Rumænien garantere for, at forholdene i fængslerne var i orden. Ud af de 55 sager, hvor Danmark har anmodet om overførsel af dømte rumænere til afsoning i Rumænien, er overførslen kun blevet en realitet i 18 sager (»Et fåtal af dømte rumænere i Danmark sendes til hjemlandet«, Berlingske, den 3. januar 2021).

Problematikken om forholdene i de rumænske fængsler er ikke ny. Faktisk er Rumæniens fængsler ved adskillige domme ved Menneskerettighedsdomstolen blevet dømt for ikke at leve op til de minimumsstandarder, der er fastlagt i de europæiske fængselsregler (Retsudvalget, alm. del - bilag 120, folketingsåret 2016-17).

EU-medlemsstater kan - ved ikke at forbedre afsoningsforholdene i fængslerne - således i praksis undgå at tage imod egne borgere til afsoning, så andre EU-medlemsstater som f.eks. Danmark sidder tilbage med både regningen og de praktiske udfordringer, der er forbundet med afsoning af længere straffe. Danmark har i forvejen problemer med overbelægning i fængslerne, og det er ganske enkelt urimeligt, at de danske fængsler skal lide ekstra overlast, fordi andre EU-medlemsstater som f.eks. Rumænien ikke lever op til deres forpligtigelser og retter op på forholdene i deres fængsler.

Samtidig kan EU-borgere frit arbejde i Danmark og derved udløse retten til at få udbetalt sociale ydelser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004), herunder en børnecheck hvert kvartal. For personer omfattet af forordningen vil perioder tilbragt i andre medlemsstater efter de gældende regler skulle medregnes ved opgørelsen af optjeningsperioden, som om der var tale om perioder tilbragt i Danmark (sammenlægningsprincippet). Disse personer kan derfor allerede fra dag et være berettiget til den fulde ydelse. EU-borgere, der arbejder i Danmark, men som ikke er omfattet af forordningen, kan allerede efter 6 måneder have ret til at få udbetalt en procentdel af børnechecken. Efter 3 år vil borgeren have ret til 50 pct. af børnechecken, og efter 6 år har vedkommende krav på at modtage den fulde børnecheck.

Der er behov for at genetablere balancen i forholdet mellem Danmark og EU-medlemsstater, der som f.eks. Rumænien ikke lever op til deres forpligtigelser, så Danmark ikke permanent ender med både at stå for og betale regningen for andre medlemsstaters kriminelle borgeres afsoning.

Dansk Folkeparti foreslår derfor, at Danmark suspenderer udbetalingen af børnechecken til EU-borgere, som arbejder i Danmark, men er statsborger i en medlemsstat, som ikke lever op til deres forpligtigelser i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de europæiske fængselsregler, indtil medlemsstaten har bragt disse forhold i orden og Danmark igen kan sende kriminelle dømte tilbage til den pågældende medlemsstat med henblik på afsoning.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at suspendere udbetalingen af børne- og ungeydelse til EU-borgere fra medlemsstater, der ikke tager imod egne borgere dømt for kriminalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 195)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.