Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 27. april 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, SF, RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal i
udvalget (V) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget
ved 2. (sidste) behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (DF, KF, NB og Inger Støjberg
(UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget har med
interesse læst Socialdemokratiets udlændingeoplæg
»Retfærdigt og realistisk - En udlændingepolitik
der samler Danmark«. Af dette udspil fremgår det, at
»Socialdemokratiet vil arbejde for, at statsborgerskabet kan
frakendes i de tilfælde, hvor en person f.eks. begår
alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, hvis
det er muligt indenfor de internationale konventioner. Også
selvom det kun vil gælde personer med dobbelt
statsborgerskab«.
Venstre konstaterer, at Socialdemokratiets
nu har skiftet kurs og ikke længere ønsker politikken
fra »Retfærdig og realistisk«
gennemført.
Venstre finder dette kursskifte
utroværdigt, særlig set i lyset af at titlen på
Socialdemokratiets udspil indeholdt ordet realistisk.
Venstre deler den opfattelse, ministeren
gav udtryk for, da han ved 1. behandling af forslaget sagde,
»at det ikke er tilstrækkeligt til at frakende
statsborgerskab, at en person har begået alvorlig
kriminalitet, heller ikke bande- eller narkokriminalitet, fordi det
er følger af de internationale regler, vi har tilsluttet os.
Kriminalitet kan således alene føre til frakendelse,
hvis kriminaliteten har en sådan karakter og grovhed, at den
kan siges at være til alvorlig skade for Danmarks vitale
interesser.«
I Venstre har vi har en forventning om, at
en minister, der tidligere har kaldt forslaget for
»realistisk«, også formår at finde en
måde at gennemføre det på inden for rammerne af
grundloven og de internationale konventioner, Danmark har
tilsluttet sig. Men for nuværende stemmer Venstre hverken for
eller imod forslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
støtter ikke Dansk Folkepartis forslag om fratagelse af
statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet, medmindre de bliver
statsløse, da forslaget er konventionsstridigt og eventuelt
erstatningspådragende.
Der er to betragtninger, som gør sig
gældende, nemlig konventionsmæssige betragtninger og
betragtninger om eventuel erstatningsrisiko ved de ordinære
domstole eller Menneskerettighedsdomstolen.
Radikale Venstre minder om, at man hidtil
politisk har ment, at det foreslåede ikke kan lade sig
gøre. Fratagelse af statsborgerskab kan kun ske ved
terrorisme, og konventionsmæssigt er almindelig kriminalitet
ikke en trussel mod statens sikkerhed. Det vil heller ikke
være muligt lovmæssigt at sidestille almindelig
kriminalitet med terrorisme, da statsborgerretskonventionen
udtømmende fastsætter, i hvilke situationer en stats
lovgivning må indeholde regler om fortabelse af
statsborgerskab. Fortabelse kan kun komme på tale i
tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade
for en stats vitale interesser, jf. svar på UUI alm. del -
spørgsmål 158, folketingsåret 2018-19, 2.
samling.
Så almindelig kriminalitet rokker jo
ikke ved statens sikkerhed. Vi kan dog forstå, at også
Udlændinge- og Integrationsministeriet har udtrykt en hensigt
om at fremsætte et lignende forslag om ændring af
indfødsretsloven, så personer, som dømmes for
alvorlig bandekriminalitet, i forbindelse med straffesagens
afgørelse ved dom kan frakendes deres danske
indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Det
vil så være, må vi forstå, i de
tilfælde, hvor alvorlig bandekriminalitet anses at være
til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.
Da personfarlig kriminalitet eller
bandekriminalitet imidlertid ikke konventionsmæssigt er at
betragte som landsforræderi, vil området for dette
beslutningsforslag og regeringens kommende lovforslag være
uendeligt lille. Sagt på en anden måde svarer forslaget
lidt til at sige, at hvis hooligans er terrorister, så kan
statsborgerskab fratages. Men hvis Dansk Folkeparti eller
regeringen lavede sådan en lovregel, indebærer det jo
ikke, at fodboldvold er terrorisme i konventionens forstand. Dansk
Folkeparti eller regeringen kan derfor godt strikke sådan en
regel sammen, men det vil aldrig føre til en frakendelse af
statsborgerskab ved de danske domstole.
Med hensyn til betragtningen om de
ordinære domstole eller Menneskerettighedsdomstolen ligger
der heri, at det giver rigtig dårlig mening for Radikale
Venstre, at vi gennemfører en lovgivning, som
medfører, at vi efterfølgende taber sager ved de
ordinære domstole eller Menneskerettighedsdomstolen.
Beslutningsforslaget kan altså betyde, at staten ender med at
skulle betale erstatning til personfarlige kriminelle.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 3.
marts 2021 og var til 1. behandling den 8. april 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen
(S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie
Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl
Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL)
Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V)
Heidi Bank (V) Inger Støjberg (UFG) Kenneth Mikkelsen (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V)
Pia Kjærsgaard (DF) nfmd.
Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille
Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |