B 183 Forslag til folketingsbeslutning om at stoppe udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 03-03-2021

Fremsat: 03-03-2021

Fremsat den 3. marts 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

20201_b183_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. marts 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at stoppe udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at sikre, at Danmark ikke giver udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere.

Bemærkninger til forslaget

Begrundelse

Socialdemokratiet offentliggjorde i 2018 sit udlændingepolitiske udspil »Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik der samler Danmark«. Udspillet skulle vise, at det var et nyt Socialdemokrati, der stillede sig et andet sted på den udlændingepolitiske dagsorden end der, hvor det parti, der havde tabt det foregående valg, stod.

Men det kræver mere end vinduesstaffage og paroler at sætte en ny kurs. Det kræver handling - en villighed til at gå den vej, man prædiker. Her har Socialdemokratiet til stor skuffelse for forslagsstillerne ikke leveret. De gode intentioner i udspillet er for langt hovedpartens vedkommende ikke omsat til handling og konkrete initiativer. Det virker, som om regeringen har behov for et kærligt skub i den rigtige retning. Det vil forslagsstillerne gerne være behjælpelige med.

Socialdemokratiets udlændingeudspil

I »Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik der samler Danmark« skriver Socialdemokratiet:

»Mange af de mennesker, der er kommet til Danmark og Europa i de senere år er ikke flygtninge. De er migranter, som søger en bedre tilværelse i Europa.

Det kan man ikke fortænke dem i. Men hvis vi først accepterer, at økonomiske migranter også kan få ophold i Danmark, så vil rigtig mange komme hertil. Det kan vores samfund ikke håndtere.

Derfor må og skal det være sådan, at asylansøgere, der får afslag, skal rejse hjem.

Det har imidlertid vist sig at være meget svært at hjemsende afviste asylansøgere. Sidste år blev der givet mere end 1.600 afslag på asyl. Mindre end hver sjette blev udsendt og færre end én ud af 25 rejste selv. Og det gør sådan set problemet værre. Fordi det giver flere håb om, at hvis man først én gang er kommet til Europa, så kan man blive.

I 2017 efterlyste politiet omkring 2.000 afviste asylansøgere i Danmark, og det skønnes, at mere end 20.000 indvandrere lever illegalt i Danmark.

Når det er lykkedes at etablere et modtagecenter udenfor Europa, kan vi sikre, at vi kun tager imod kvoteflygtninge og dem, der ellers lever op til kravene for at få ophold i Danmark. På sigt vil der altså slet ikke komme folk til Danmark, som har fået afslag på asyl. Men indtil det er en realitet, er der brug for initiativer på den korte bane.

Socialdemokratiet foreslår derfor en hjemsendelsesreform. En sådan reform skal bl.a. indeholde følgende elementer:

- Der oprettes en ny specialenhed i politiet med særlige kompetencer inden for hjemsendelse af afviste asylansøgere,

- Der sættes ind med massiv hjemrejserådgivning allerede ved indrejse og asylansøgning,

- Der indføres mulighed for økonomisk at støtte frivillig hjemrejse før der er givet endeligt afslag på asyl,

- At Danmark i udgangspunktet ikke giver udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere.«

(»Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik der samler Danmark«, 2018, afsnit 4, side 15-16).

Regeringen leverer ikke

Forslagsstillerne er enige i, at det er et stort problem, at afviste asylansøgere ikke rejser hjem. Vi kan og skal ikke lade over 20.000 illegale indvandrere leve i Danmark. Det er slet ikke til forhandling, om man skal rejse hjem, hvis man har fået afslag på asyl, og et land skal naturligvis ikke afvise at tage imod afviste asylansøgere.

Regeringen påpeger selv i et svar til Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - spørgsmål 96, den 10. januar 2020, at der fortsat er problemer med at hjemsende statsborgere fra Irak, Iran, Indien og Myanmar. De fire lande modtager udviklingsbistand. Det fremgår af svaret, at Rigspolitiet vurderer, at de fire lande fortsat ikke samarbejder om at modtage egne tvangsudsendte statsborgere. På trods af en årelang dialog med disse lande tager de fortsat ikke mod egne tvangsudsendte statsborgere, og regeringen sender fortsat udviklingspenge til de pågældende regeringer. Det er nødvendigt at vise, at det har konsekvenser, når lande ikke udviser samarbejdsvillighed. Regeringen fremstår ikke troværdig, og det kan tilskynde andre lande til at ignorere krav om at tilbagetage deres egne statsborgere, hvis det ikke har konsekvenser på andre samarbejdsområder. Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at sikre, at Danmark ikke giver udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at stoppe udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere.

(Beslutningsforslag nr. B 183)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.