Fremsat den 2. marts 2021 af Fatma Øktem (V),
Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en kommission til sikring af
bedre kønsbalance i uddannelsessystemet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
2021 at nedsætte en uddannelseskommission vedrørende
køn.
Uddannelseskommissionen skal have tre formål:
- At undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan
drenge/mænd i højere grad kan løftes gennem
hele uddannelsessystemet, herunder med særskilt fokus
på drenge fra familier med udenlandsk oprindelse.
- At undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan
flere fra det underrepræsenterede køn kommer ind
på kønsskæve uddannelser med mangel på
arbejdskraft.
- At undersøge og komme med anbefalinger til
uddannelsesinitiativer, der kan sikre flere kvinder på de
uddannelser, der typisk fører til ledelsesstillinger.
Bemærkninger til forslaget
Venstre arbejder for, at flest muligt
får en uddannelse, og ønsker, at alle danskere uanset
køn har muligheden for at skabe sig et tilfredsstillende
arbejdsliv. Derfor er vi bekymrede over den omkostning, som spild
af talent er for samfundet. Særlig drenge, herunder dem med
udenlandsk baggrund, er overrepræsenterede blandt de unge,
som ikke får en uddannelse. Samtidig vil vi forbedre
kønsbalancen på uddannelserne og skabe de rette rammer
for, at kvinder kan nå til tops i erhvervslivet. Måske
går nogle virksomheder glip af talenter, fordi rammerne for
kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ikke er
tidssvarende.
Udfordringen ved, at
mange drenge/mænd ikke uddanner sig
Mænds manglende uddannelse udgør
et samfundsøkonomisk tab. En analyse fra Dansk Erhverv
viser, at der er 30.500 flere mænd end kvinder blandt de
20-29 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der
er en samfundsmæssig gevinst på 102.000 kr. i
gennemsnit, hver gang en person løftes fra at være
ufaglært til at have en uddannelse. Dermed går
samfundet glip af godt 3 mia. kr. årligt på grund af
unge mænds manglende uddannelse (»Mænds manglende
uddannelse koster milliarder«, Dansk Erhverv, 2020). Derfor
mener Venstre, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at
skabe større ligestilling på
uddannelsesområdet.
Regeringen fremlagde i december 2020 en
Ulighedsredegørelse. Redegørelsen viser, at ulige
muligheder generelt er et mindre problem i Danmark end i stort set
alle andre lande. Men redegørelsen viser også, at det
særlig er i forhold til kønslighed på
uddannelser, at vi har udfordringer (Ulighedsredegørelsen,
december 2020, Finansministeriet). Med dette beslutningsforslag
ønsker forslagsstillerne derfor at skabe mere lige
muligheder for mænd og kvinder.
Ved sidste års optag på de
videregående uddannelser så vi endnu engang, at
kvinderne er markant overrepræsenterede, idet de udgjorde 57
pct. af optaget (»Optagelsen 2020 - Køn«,
Styrelsen for Forskning og Uddannelse, 2020).
Børne- og Undervisningsministeriet
laver en såkaldt profilmodel, som viser, hvordan det
forventes, at befolkningen er uddannet, 25 år efter de har
forladt 9. klasse. Selv om befolkningen generelt bliver bedre
uddannet, tager kvinderne markant mere uddannelse end
mændene. Mens det kun er 4,9 pct. af kvinderne, der forlod 9.
klasse i 2018, der ikke forventes at have en uddannelse ud over
grundskolen, når de er fyldt 40 år, gælder det
9,7 pct. af mændene (»Kønskommission for
uddannelserne«, Dansk Erhverv, 2020).
En analyse fra Tænketanken DEA viser
endvidere, at det særlig er drenge fra lavindkomstfamilier,
der ikke får en uddannelse. Således er drengene fra de
20 pct. familier med de laveste indkomster som eneste gruppe i
samfundet blevet dårligere uddannet de seneste 15 år
(»Mænd opvokset i lavindkomstfamilier sakker
bagud«, DEA, 2020). Den ringe sociale mobilitet for drenge
skal have et særligt fokus i kommissionsarbejdet.
Profilmodellen viser også, at mens hele
71,7 pct. af kvinderne ser ud til at få en videregående
uddannelse, gælder det kun 52,9 pct. af mændene.
Derudover viser regeringens Ulighedsredegørelse for 2020, at
drenge og unge med udenlandsk baggrund er overrepræsenterede
i »restgruppen«, som ikke får en uddannelse
(»Ulighedsredegørelsen«, Finansministeriet,
2020).
Udfordringen med det
kønsskæve uddannelsessystem
Beregninger fra Politiken den 28. januar 2020
på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at
43 pct. af alle videregående uddannelser har en
kønsskævhed, hvor mere end 75 pct. af de studerende er
enten mænd eller kvinder (»Skævt! Næsten
halvdelen af de videregående uddannelser har en stor
overvægt af det ene køn«, politiken.dk, den 28.
januar 2020). På erhvervsuddannelserne er
kønsfordelingen ligeledes skæv. Hver gang 100
mænd i alderen 15-24 år vælger en
erhvervsuddannelse, gælder det samme kun for 62 kvinder.
Samtidig er der stor kønsskævhed på de enkelte
uddannelser. Under hovedområdet »Teknologi, byggeri og
transport« er 95 pct. af de studerende drenge, mens 87 pct.
af eleverne på »Omsorg, sundhed og
pædagogik« er piger (»Redegørelse -
Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling«, ministeren
for ligestilling, 2020).
I rapporten »Hvor kønt ser det
ud« fra Danmarks Akkrediteringsinstitution konkluderes det,
at minoritetskønnet typisk har større risiko for
frafald, og at manglende kønsdiversitet går ud over
mangfoldigheden af perspektiver i undervisningen, indsnævrer
læringsrummet og dermed kan påvirke
læringsudbyttet negativt (»Hvor kønt ser det ud?
- Danske og europæiske perspektiver på snitflader
mellem køn, ligestilling, uddannelseskvalitet og
kvalitetssikring«, Danmarks Akkrediteringsinstitution,
2020).
Der er således trivsels- og
indlæringsmæssige konsekvenser af det
kønsskæve uddannelsessystem.
De danske uddannelsesinstitutioner har haft
svært ved at uddanne tilstrækkelig arbejdskraft inden
for en række områder. Det, der kendetegner disse
områder, er, at der er tale om traditionelle mande- eller
kvindefag. Eksempelvis kan nævnes it-uddannelser og
håndværksuddannelser for mændenes vedkommende og
social- og sundhedsuddannelser og sygepleje for kvindernes
vedkommende. Det er således vanskeligt at opfylde
arbejdsmarkedets behov, hvis uddannelsen primært rekrutterer
det ene køn.
Udfordringen med for
få kvinder i ledelse
Andelen af kvinder i ledelse går
langsomt fremad i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik i november
2020 viser, at andelen af kvindelige ledere fra 2010 til 2019 kun
steg fra 27,4 pct. til 29,7 pct. Dog kan det samme ikke siges for
bestyrelserne. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019
133.984 mandlige bestyrelsesmedlemmer, men blot 31.136 kvindelige
bestyrelsesmedlemmer. Mandlige direktører var der 169.664 af
mod 30.990 kvindelige direktører (»Medlemmer af
bestyrelser og direktioner 2019«, Danmarks Statistik, 2020).
I 2019 viste en rapport fra Erhvervsstyrelsen, at andelen af
kvindelige bestyrelsesmedlemmer valgt af generalforsamlingen
udgjorde 17,4 pct. Til sammenligning var tallet i 2016 på
16,9 pct. (»Kønsfordelingen i de største danske
virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2019«,
Erhvervsstyrelsen, 2019).
Tilsvarende havde 35,6 pct. af de danske
virksomheder i 2017, der er omfattet af de danske regler på
området, en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det
øverste ledelsesorgan, dvs. en fordeling på 40/60 pct.
af henholdsvis kvinder og mænd. Det tilsvarende tal for 2016
var 33,3 pct. (»Den kønsmæssige
sammensætning af ledelsen - opfølgning på
reglerne om måltal og politikker, regnskabsåret
2017«, Erhvervsstyrelsen, 2018).
Ifølge en rapport fra Boston Consulting
Group er ca. 60 pct. af alle ledere uddannet som cand.merc.,
cand.oecon. eller ingeniør, men der er kun 30 pct. kvinder
på disse studier (»Universities Are Key to Unlocking
Diversity in Denmark«, Mai-Britt Poulsen et al.,The Boston
Consulting Group, 2017).
En tværgående
indsats
Meget tyder på, at
kønsforskellene begynder meget tidligt i
uddannelsesforløbet, da der f.eks. er store forskelle
på drenges og pigers evner i dansk allerede i 2. klasse, hvis
der f.eks. ses på resultaterne fra de nationale test
(»Resultater fra de nationale test skoleåret
2018/19«, uddannelsesstatistik.dk).
Forslagsstillerne mener, at der er
udfordringer og løsningsmuligheder i såvel
daginstitutioner og grundskolen som på de
erhvervskompetencegivende uddannelser og arbejdsmarkedet. Det er
derfor vigtigt, at der bliver tale om en tværgående
kommission, der kan komme med løsningsforslag i hele
kæden fra uddannelse til arbejdsmarked.
Tidligere kommissionsarbejder på
området kan danne grundlag for arbejdet.
Undervisningsministeriet fremlagde i 2017 en rapport om emnet
(»Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og
uddannelse«, Undervisningsministeriet, 2017), og i Norge har
der været en offentlig udredning om uddannelse og køn
(»Nye sjanser - bedre læring. Kjønnsforskjeller
i skoleprestasjoner og utdanningsløp«,
Departementernes sikkerhets- og serviceorganisasjon, 2019).
Begge rapporter understreger, at der mangler
forskning om køn og uddannelse, og derfor bør
uddannelseskommissionen vedrørende køn også
kunne anbefale områder, hvor der kan sættes yderligere
forskning i gang.
Finansiering
Forslagsstillerne lægger til grund, at
en kommission vil have udgifter for et mindre tocifret
millionbeløb. Af Venstres finanslovsprioriteter for 2021 er
der afsat samlet 1,7 mia. kr. til styrket velfærd.
Kommissionen vil derfor kunne finansieres inden for denne
ramme.
Uddannelseskommissionens
sammensætning
Kommissionen skal sammensættes bredt af
uddannelses- og arbejdsmarkedsaktører, elevorganisationer og
eksperter fra børne- og undervisningsområdet, der
sammen med en tværministeriel sammensætning af
medarbejdere fra Børne- og Undervisningsministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Ligestillings- og
Beskæftigelsesministeriet skal sikre input og
løsninger til alt fra daginstitutioner til arbejdsmarkedet.
Kommissionens arbejde skal være igangsat inden udgangen af
2021.
Skriftlig fremsættelse
Fatma Øktem
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af en kommission til sikring af bedre kønsbalance
i uddannelsessystemet.
(Beslutningsforslag nr. B 175)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.