Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udfase produktion af turbokyllinger (Ross
308)
Folketinget pålægger regeringen at
indføre et forbud mod produktion af turbokyllinger (Ross
308) senest med udgangen af 2022.
Bemærkninger til forslaget
I det første halvår af 2020 har
flere kæder i Danmark (ALDI, Lidl, 7-Eleven, Scandic Hotels
Denmark, Letz Sushi, Halifax, Espresso House og Café
Vivaldi) meldt ud, at de inden for nærmeste fremtid vil
udfase brugen af kyllingeracen Ross 308, også kendt som
turbokyllingen, i deres produkter eller varesortiment, og flere
andre kæder har givet tilsagn om at ville følge trop
(»Supermarkedskæde standser salg af
turbokyllinger«, Politiken, den 25. februar 2020.
»Trods coronakrise: Populær restaurantkæde
investerer stort i kyllingevelfærd«, Ritzau.dk, den 17.
juni 2020. »Dyrevelfærd får Aldi til at stoppe
salg af turbokyllinger«, dr.dk, den 12. juli 2020). Ligeledes
har Danpo, den største producent af kyllinger i Danmark,
fremlagt planer for at udfase deres produktion af turbokyllinger
med udgangen af 2021 (»Danpo dropper hurtigtvoksende
kyllingerace«, landbrugsavisen.dk, den 20. april 2020).
Turbokyllingen Ross 308 er en kyllingerace,
der er avlet til ekstremt hurtig vækst. Der er ingen
grænser for, hvor meget kyllingerne må vokse dagligt,
og de slagtes, når de er 36-39 dage gamle. På de
omtrent 5 uger vokser kyllingeracen fra 40 g til over 2 kg.
Kyllingeracen Ross 308 vokser således unaturligt hurtigt, og
det har store negative konsekvenser for kyllingernes helbred og
adfærd. Flere af kyllingerne oplever organsvigt, fordi deres
indre organer ikke kan følge med den hurtige vækst.
Deres ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger
sidder derfor ned fra de er 2-3 uger gamle. Derudover får
kyllingerne et uforholdsmæssigt stort brystparti, der
forstyrrer deres tyngde- og balancepunkt. 3 ud af 4 af kyllingerne
kan derfor ikke gå normalt op til slagtetidspunktet
(»Slagtekyllingers opvækst«,
Fødevarestyrelsen,
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllingekød.aspx.
»Undersøgelse af gangegenskaber hos danske
konventionelle og økologiske slagtekyllinger anno
2016/2017«, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet,
2018. »Slagtekyllinger - sådan lever de«,
www.dyrenesbeskyttelse.dk, den 18. september 2018.
»Industrieventyret om den grimme kylling: Turbo-Ross med de
store bryster er konstrueret ved avanceret, hemmeligt
avlsarbejde«, politiken.dk, den 2. marts 2020).
Derudover opdrættes kyllingerne i
lukkede haller uden naturligt lys og med lysprogrammer med få
og korte mørke perioder i løbet af en dag. Jo mere
lys kyllingerne får, desto mere spiser de, og derfor kan de
vokse hurtigere. Der er intet loft over, hvor mange kyllinger der
må holdes i en flok, og ofte holdes kyllingerne i flokke
på over 40.000 (»Slagtekyllingers opvækst«,
Fødevarestyrelsen,
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllingekød.aspx).
Belægningsgraden opgøres i kilo per kvadratmeter, og
den gennemsnitlige belægningsgrad er på 40 kg/m2. Det svarer til 20 kyllinger pr.
m2. Det medfører, at
kyllingerne ofte lever så tæt, at de ikke kan
bevæge sig uden at træde på hinanden. Kyllingerne
lider ofte af varmestress, hvor de har svært ved at komme af
med overskudsvarmen, og de sidder derfor og gisper
(»Vokseværk«, www.dyrenesbeskyttelse.dk, den 14.
august 2018).
Til sammenligning bliver en økologisk
kylling slagtet, når den er cirka 63-81 dage gammel
(slagtningsalderen afhænger af, hvilken type kylling der
anvendes), og kyllingen må maksimalt vokse med 35 g om dagen.
Derudover er der i den økologiske kyllingeproduktion krav
om, at kyllingerne skal have adgang til det fri og til dagslys i
stalden. Hver kylling skal have mindst 4 m2 udendørsareal
tilgængelig, og kyllingerne skal være ude mindst 1/3 af
deres liv, hvis vejrforholdene tillader det. Derudover må der
højst være 4.800 kyllinger i en flok
(»Slagtekyllingers opvækst«,
Fødevarestyrelsen,
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kyllingekød.aspx).
Den markant langsommere vækst og de bedre leveforhold giver i
høj grad økologiske kyllinger mulighed for at udleve
deres naturlige adfærd og dermed bedre dyrevelfærd.
På trods af den ringe dyrevelfærd
for kyllingetypen Ross 308 udgør denne race klart
størstedelen af den danskproducerede kylling. I 2019 blev
der slagtet 104.402.000 kyllinger i Danmark
(»Fjerkræbranchens årsstatistik«, Landbrug
og Fødevarer, 2020). Heraf var cirka 90 mio. af racen Ross
308 (»Her er kyllingerne, alle snakker om«,
landbrugsavisen.dk, den 25. april 2020). Det skønnes
desuden, at 9 ud af 10 af de solgte kyllingeudskæringer i de
danske supermarkeder er af kyllingeracen Ross 308 (»Danpo
dropper hurtigtvoksende kyllingerace«, landbrugsavisen.dk,
den 20. april 2020).
Det er glædeligt, at flere virksomheder
og Danmarks største fjerkræsproducent har taget
dyrevelfærden i egen hånd. Også blandt de danske
forbrugere vægter kyllingers velfærd højt. En
markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer fra 2019 viser, at
71 pct. af de adspurgte forbrugere tænker over
dyrevelfærd. Analysen viser desuden, at dyrevelfærd
optager flest forbrugere, når de køber kylling. I
analysen fremhæves det dog også, at få forbrugere
er villige til at betale meget mere. Hertil må det dog
bemærkes, at kun 27 pct. af forbrugerne tilkendegiver, at de
ikke er villige til at betale mere (»Dyrevelfærd fylder
i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel
betalingsvilje«, Landbrug og Fødevarer, 2019). Desuden
vurderes det, at forbuddet ikke vil medføre store
meromkostninger for forbrugeren. Danpo vurderer, at deres udfasning
af kyllingeracen Ross 308, til fordel for den langsommere voksende
kyllingerace Ranger Gold, vil give en prisstigning på 2-3
kroner for en pakke kyllingebrystfileter (»Største
sejr for dyrevelfærden: Danpo dropper turbokyllingen«,
politiken.dk, den 19. april 2020).
I Enhedslisten mener vi derfor, at det er
på tide, at der også tages politisk ansvar for
dyrevelfærden, og at der sættes krav til den animalske
produktion. Vi skal i Danmark stile efter en omlægning til en
økologisk landbrugssektor og en naturlig
fødevareproduktion med respekt for dyrene. Det skal vi
gøre for naturen, miljøet, klimaet og dyrenes
velfærd. I Enhedslisten mener vi, at et forbud mod
produktionen af kyllingeracen Ross 308, som strider mod al
dyrevelfærd, er et skridt i den rigtige retning. Enhedslisten
mener, at et sådant forbud vil være i god
overensstemmelse med formålsparagraffen i den
dyrevelfærdslov (lov nr. 133 af 25. februar 2020), som
Folketinget vedtog i februar 2020, hvoraf det fremgår, at
»Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd,
herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og
sansende væsener. Loven har endvidere til formål at
varetage dyreetiske hensyn.«
Enhedslisten mener derfor, at der bør
indføres et forbud mod produktion af turbokyllingen Ross 308
i Danmark. Produktionen bør udfases frem mod 2022, hvorefter
et forbud mod produktionen af turbokyllingen bør træde
i kraft. Implementeringen af et sådant forbud skønnes
ikke at være forbundet med omlægningsomkostninger af
stalde for slagtekyllingeproducenter. Det forventes, at de fleste
producenter vil omlægge til en anden, langsommere voksende
kyllingetype, som ikke kræver anderledes faciliteter. De
langsommere voksende kyllingeracer er i bekendtgørelsen om
frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
(bekendtgørelse nr. 1441 af 4. december 2019) defineret som
kyllingeracer med en daglig tilvækst, der er minimum 25 pct.
mindre end den daglige tilvækst for racen Ross 308.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
udfase produktion af turbokyllinger (Ross 308).
(Beslutningsforslag nr. B 17)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.