Fremsat den 10. februar 2021 af Morten Messerschmidt (DF),
Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om totalforbud mod demersalt fiskeri med bomtrawl
i Skagerrak og Nordsøen
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår (2020-21) at
fremlægge lovforslag om forbud mod benyttelse af bomtrawl
efter demersale arter i Skagerrak og Nordsøen, eftersom
denne redskabstype forårsager katastrofale skader på
havbundens miljø, flora, fauna og lokalt dansk fiskeri med
deraf følgende socioøkonomiske skader i danske
havnesamfund.
Bemærkninger til forslaget
Bomtrawling i dansk territorialfarvand har i
de forløbne årtier udviklet sig til en menneskeskabt
naturkatastrofe. For at forhindre et truende biologisk kollaps
pålægges regeringen snarest at fremsætte et
lovforslag om forbud mod demersale bomtrawl i Skagerrak og
Nordsøen, herunder sten- og kædemåtter. I
Skagerrak indføres totalforbuddet mod bomtrawlfiskeri
omgående og uden udfasningsperiode, mens der i
Nordsøen sker en 5-årig udfasning. Udfasningsperioden
i Nordsøen sker af hensyn til industrien, idet en lignende
udfasning blev benyttet, da pulsfiskeri blev forbudt.
Beslutningsforslaget tager udgangspunkt i
årtiers stadig forværrede
bomtrawlødelæggelser. Skelsættende var en
EU-udvidelse nord for 56. breddegrad i 1997 under den
daværende fiskeriminister, Henrik Dam Kristensen (S), som 9
år senere sagde således om bomtrawl: »Det er en
katastrofe. Det er konsekvensen af den fælles fiskeripolitik.
Bomtrawl er en uacceptabel måde at fiske på. Det ville
aldrig blive tilladt i dag. Alle, der har været
fiskeriminister, har medansvar for, at EU's fiskeripolitik ligger i
ruiner« (»Holland og EU ødelægger
Nordsø-fiskeriet«, Ritzau, den 29. maj 2006). I 2018
anbefalede Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon
Kollerup, et bomtrawlforbud i Skagerrak, og senest har den
nuværende fiskeriminister, Rasmus Prehn (S), oplyst, at
hverken »Venstre eller Socialdemokratiet er imod at forbyde
bomtrawl« (»Erik Høgh-Sørensen (DF):
Totalforbud kan være på vej mod bomtrawl«,
Nordsøposten, den 8. januar 2021). Fiskeriministerens
udtalelse er ny og antyder et politisk flertal for et totalforbud.
Et sådant forbud har også en vis klangbund blandt
fiskerierhvervets organisationer, idet hollandske VisNed og danske
DFPO i januar 2021 indgik en frivillig aftale om at begrænse
bomtrawlskaderne i dansk farvand. Omtrent samtidig fortsatte en
hollandsk bomtrawler imidlertid fiskeriet på Det Gule Rev i
Skagerrak.
Dette
beslutningsforslag sigter på at udvide det, som branchen selv
har aftalt frivilligt. En lovfæstelse sætter danske
myndigheder i stand til at øge kontrolindsatsen.
Hovedprincipperne for det lovforslag, der skal fremsættes,
skal være følgende:
-
Ikkediskrimination på baggrund af nationalitet.
- Klimavenligt,
skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
-
Lovliggørelse af dansk forvaltning af Natura
2000-områder til havs.
Hvis Danmark skal undgå en procesrisiko
ved EU-Domstolen for brud på EU's habitatdirektiv
(Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter), skal bomtrawl forbydes. Kun derved
undgås yderligere irreversible skader på Det Gule Rev
og andre Natura 2000-områder.
De p.t. godkendte bomtrawlfiskerier er
præget af mangelfuld kontrol eller direkte lovløshed,
hvilket manifesterer sig ved, at bomtrawlere gerne påsejler
og ødelægger internationale elkabler på
havbunden. I 2017 kostede en bomtrawlers påsejling op til 80
mio. kr. i reparation (»Bomtrawler-krig fortsætter:
Politianmeldt for at smadre el-kabel«, TV Midtvest, den 9.
november 2017).
Formålet med lovforslaget skal
være at sikre, at Danmark fremover efterlever EU's
fælles fiskeripolitik og dennes bestemmelser om
bæredygtig og ansvarlig fiskeriforvaltning. Disse
bestemmelser fremgår bl.a. af fiskerikontrolforordningen
(Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en
EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af
reglerne i den fælles fiskeripolitik), hvor
»bæredygtighed« er specifikt nævnt. Selv om
bomtrawl er tilladt i danske farvande, finder forslagsstillerne
ikke, at bomtrawl er foreneligt med bæredygtighedskravet.
De traktatmæssige forpligtelser er dog
nedprioriteret i andre, mindre tungtvejende
følgelovgivninger såsom Europa-Kommissionens
forordninger 2018/2035 og 2019/2238 (Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2018/2035 af 18. oktober 2018 om de nærmere
bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i
fiskeriet efter visse demersale arter i Nordsøen for
perioden 2019-2021, og Kommissionens delegerede forordning (EU)
2019/2238 af 1. oktober 2019 om de nærmere bestemmelser for
gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter
visse demersale arter i Nordsøen i perioden 2020-2021). I
Europa-Kommissionens forordning 2018/2035 fremgår det af
betragtning 18, at bomtrawlede rødspætter har gode
overlevelseschancer. Dette strider mod Europa-Kommissionens
Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries' (SETCF)
vurdering af samme spørgsmål. Derfor skal
nærværende beslutningsforslag sikre, at Danmark
begynder at efterleve forpligtelsen til bæredygtig
fiskeriforvaltning, ansvarlighed og hensyntagen til danske
lokalsamfunds socioøkonomi.
Af samme grund sigter dette beslutningsforslag
ikke mod et forbud mod fiskeri efter muslinger og hesterejer, idet
disse fiskerier kan forvaltes ansvarligt og troværdigt, uden
at et redskabsforbud er nødvendigt. Modsat bomtrawl, hvor
f.eks. krav til maskestørrelser manipuleres via
rebanordninger, som sammenfletter masker.
For klimaet er bomtrawl en særlig
skadelig redskabstype. Årsagen er, at det kræver stor
motorkraft med deraf følgende CO2-udledning at trække bomme og
stenmåtter hen over havbunden. I udfasningsperioden på
5 år, som gælder for Nordsøen, skal loven derfor
sikre, at danske myndigheder foretager uanmeldte og effektive
inspektioner og målinger af motoreffekten, som sammenholdes
med fartøjernes registrerede motoreffekt.
Der skal ligeledes gribes ind over for
fartøjer, hvis satellitsignaler (AIS/VMS) er slukket eller
dæmpet. Ansvaret for kontrol heraf må ikke blokeres af
ressortspørgsmål mellem Søfartsstyrelsen,
Fiskeristyrelsen og udenlandske flagstatsmyndigheder. Slukning af
AIS/VMS-satellitsignaler indikerer ulovligt fiskeri og svarer til
spøgelsesbilisme på en motorvej. Det skal stoppes
omgående, når det forekommer.
Fiskerikontrollens ledelse har tidligere
anført mangel på ressourcer som årsag til
mangelfuld kontrol med bomtrawlere. Skulle dette fortsat være
et problem, kan danske flådefartøjer og luftforsvaret
indsættes i kontrolindsats og overvågning.
I udfasningsperioden på 5 år i
Nordsøen skal der endvidere for bomtrawlere ske
landingskontrol i 100 pct. af tilfældene med henblik på
at standse ukontrollerede overførsler til
kølecontainere. Ligeledes skal der være skarp dansk
kontrol med den nye fiskemodtagelsesfacilitet, som ventes oprettet
i Hanstholm i april 2021.
Det lovforslag, som nærværende
beslutningsforslag lægger op til, skal også i den
5-årige udfasningsperiode i Nordsøen søge at
etablere »træk for træk«-rapportering.
Endelig skal der i udfasningsperioden sikres ligestilling mellem
flagstaterne i EU. Det betyder, at krav om opsættelse af
kontrolkameraer på fartøjer i dansk farvand enten skal
gælde alle eller ingen, uanset flagstat og nationalitet.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
totalforbud mod demersalt fiskeri med bomtrawl i Skagerrak og
Nordsøen.
(Beslutningsforslag nr. B 153)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.