Fremsat den 9. februar 2021 af Peter Skaarup (DF),
Karina Adsbøl,
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at kriminalisere religiøse fatwaer, der
opfordrer til strafbare forhold
Folketinget pålægger regeringen i
dette folketingsår at ændre straffeloven, så
religiøse fatwaer, som opfordrer til strafbare forhold,
kriminaliseres selvstændigt. Strafferammen for udstedelsen af
en fatwa skal have samme strafferamme som de forbrydelser, fatwaen
opfordrer til.
Bemærkninger til forslaget
Fatwaer en trussel mod den danske
retsstat
Udstedelser af fatwaer, som opfordrer til
strafbare handlinger, er med til at styrke de parallelsamfund, der
findes i de islamistiske miljøer i Danmark. Derfor skal
fatwaer, der opfordrer til eksempelvis vold og drab, straffes
hårdere end andre former for tilskyndelse til strafbare
forhold, som ikke er begrundet i religiøs ekstremisme.
Fænomenet fatwa er en udtalelse, der
typisk udstedes af en autoritet inden for islam, om, hvordan
muslimer bør forholde sig til konkrete og aktuelle
spørgsmål og situationer. En fatwa kan i princippet
også udstedes af almindelige muslimer. En fatwa er
altså religiøse råd og vejledning til den
troende muslim. Der er desværre flere eksempler på, at
en fatwa misbruges til at opfordre til strafbare forhold.
I nogle situationer kan en fatwa have karakter
af en dødsdom, der ifølge islamistisk lov giver
muslimer ret til f.eks. at slå en »syndig person«
ihjel. Det er kritisk for det danske retssystem, at der slås
hårdt ned på den slags opfordringer. Når der
udstedes en fatwa, der opfordrer til strafbare handlinger,
udgør udstederen en lige så stor trussel mod den
danske retsstat og det danske demokrati som den person, der handler
på baggrund af fatwaen.
Et højaktuelt eksempel på, at en
fatwa kan anspore til og resultere i grusomme forbrydelser,
så vi den 16. oktober 2020, hvor en fransk skolelærer
blev dræbt ved halshugning, fordi han i sin undervisning om
ytringsfrihed havde vist eleverne muhammedtegninger fra
satiremagasinet Charlie Hebdo. Det bestialske drab blev angiveligt
udført på baggrund af en fatwa, der var udstedt af en
far til en af de elever, den franske lærer underviste. En
18-årig gerningsmand tog den 16. oktober den religiøst
motiverede opfordring til sig og dræbte på brutal vis
den franske lærer.
Straffelovens gældende bestemmelser
er ikke tilstrækkelige
Der er ikke nogen bestemmelse i straffeloven i
dag, som er møntet på tilskyndelser til at begå
en forbrydelse, når tilskyndelsen sker med religiøse
motiver.
Straffelovens § 136, stk. 1,
kriminaliserer offentlig tilskyndelse til forbrydelse, og dette
straffes med bøde eller fængsel i op til 4 år.
Men bestemmelsen kriminaliserer ikke
det forhold, at en person direkte opfordrer til strafbare
handlinger begået i religionens
navn.
Straffelovens § 136, stk. 3, foreskriver,
at den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt
billiger handlinger som bl.a. terror, drab, voldtægt, vold og
pædofili straffes med bøde eller fængsel indtil
3 år.
Ifølge bemærkningerne til
bestemmelsen, der blev indført med lov om ændring af
straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring,
Folketingsåret 2016-17), skal ytringen have en sådan
karakter, at den er med til at legitimere den form for strafbar
handling, som ytringen angår.
Bestemmelsen i straffelovens § 136, stk.
3, kriminaliserer med andre ord det forhold, at en person
udtrykkeligt støtter eller bakker op om f.eks. terror eller
drab som led i religiøs oplæring, mens bestemmelsen i
straffelovens § 136, stk. 1, kriminaliserer offentlig
tilskyndelse til en forbrydelse. Den maksimale straframme for de to
bestemmelser er henholdsvis 3 og 4 år.
Udstederen af fatwaer skal
straffes
Forslagsstillerne foreslår, at en fatwa,
der opfordrer til strafbare forhold, kriminaliseres
selvstændigt i straffeloven, og at strafferammen for
udstedelsen af fatwaer følger strafferammerne for de
forbrydelser, der opfordres til. Det vil konkret sige, at hvis der
opfordres til drab i en fatwa, og drabet bliver begået som
resultat heraf, så skal udstederen af fatwaen kunne straffes
efter strafferammen for drab, og ikke som i dag kunne slippe med
bøde eller fængsel i op til 3-4 år for at
billige eller offentligt at tilskynde til handlingen.
Efter omstændighederne kan det
være muligt at straffe udstederen af en fatwa for medvirken
til drab, hvilket kan udløse straffe inden for strafferammen
5 år til livstid, men der er en række forhold, som kan
nedsætte straffen. Derfor mener Dansk Folkeparti, at der er
behov for selvstændigt at kriminalisere udstedelsen af
fatwaer og sikre, at straffen for udstedelse af en fatwa, der
opfordrer til drab fastsættes, inden for strafferammen for
drab, som er fængsel fra 5 år til livstid.
En bødestraf eller en kortere
fængselsstraf er ikke tilstrækkelig, når det
drejer sig om forbrydelser, der begås som led i
religiøs ekstremisme, og som har til formål at
undergrave det retssystem og de værdier, der gør
Danmark til et frit og demokratisk land.
Det bør derfor være en
skærpende omstændighed, hvis fatwaen med overvejende
sandsynlighed er udstedt som et direkte angreb på
grundlovssikrede rettigheder som ytringsfriheden.
Endelig bør det ikke friholde nogen for
straf, hvis fatwaen ikke er udbredt til offentligheden, men alene
er afgivet til en mindre kreds af mennesker. Derfor foreslår
Dansk Folkeparti, at det ikke skal være en betingelse for
straf, at fatwaen er udbredt offentligt.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
kriminalisere religiøse fatwaer, der opfordrer til strafbare
forhold.
(Beslutningsforslag nr. B 150)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.