B 148 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre mænd et retskrav på midlertidigt ophold i boformer i krisesituationer på lige fod med kvinder.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 09-02-2021

Fremsat den 9. februar 2021 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

20201_b148_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. februar 2021 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre mænd et retskrav på midlertidigt ophold i boformer i krisesituationer på lige fod med kvinder

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte den nødvendige lovgivning, således at mænd efter servicelovens § 109 på lige fod med kvinder får et retskrav på midlertidigt ophold i boformer, når de har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Mændene skal kunne være ledsaget af deres børn, og de skal under opholdet modtage omsorg og støtte, herunder tilbud om psykologhjælp.

Bemærkninger til forslaget

Efter servicelovens § 109 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg, støtte og psykologhjælp.

En tilsvarende ret findes ikke for mænd og deres børn, når de udsættes for samme former for vold, trusler om vold eller krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Forslagsstillerne mener ikke, at servicelovens § 109 bør udelukke mænd og deres børn ved at være begrænset til kvinder og deres børn.

Det savner fornuft og rimelighed, når mænd og deres børn har en dårligere retsstilling end kvinder, når der ikke er tvivl om behovet for hjælp hos mænd og deres børn.

Forskel mellem servicelovens tilbud til mænd og kvinder

Mænd har en væsentlig dårligere retstilling end kvinder, når de oplever tilsvarende trusler, vold eller overgreb i familie- eller samlivsforhold. Den forskellige retsstilling mellem mænd og kvinder skyldes, at mænd kun kan få hjælp efter servicelovens § 110, der - modsat servicelovens § 109 - gælder for begge køn.

Servicelovens § 110 kan efter forslagsstillernes overbevisning ikke opveje behovet for ligebehandling. Blandt forskellene mellem mænd og kvinders retsstilling kan følgende fremhæves:

- Kvinder kan efter § 109 indskrives anonymt, mens mænd ikke har samme mulighed efter § 110.

- Kommunen har en særlig rådgivningspligt over for kvinder indskrevet i § 109 (koordinerende rådgivning), men har ingen tilsvarende pligt over for mænd efter § 110.

- Efter § 109 er personalet specialiseret i arbejdet med vold i nære relationer. Det samme gælder ikke nødvendigvis for mænd efter § 110.

- Efter § 109 er børn af kvinder sikret omsorg og støtte, herunder psykologbehandling. Mænd har ikke samme mulighed eller ret for deres børn efter § 110.

- Mænd har efter § 110 ikke ret til 10 timers psykologbehandling, som kvinder har efter § 109.

- Der findes væsentlig færre tilbud til mænd med børn, da mange § 110-botilbud tilbyder ophold til mænd og kvinder med misbrugsproblemer og ubehandlet psykisk sygdom. Børn kan ikke bo i disse tilbud.

- Mænd må rejse længere efter et krisetilbud, og det kan være afgørende for, om de søger et krisetilbud.

- § 110 forudsætter, at mændene både har særlige sociale problemer, at de ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og at de har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Heroverfor er adgangen for kvinder efter § 109 enklere, da den udløses ved vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Forslagsstillerne bemærker, at de nuværende tilbud, der findes til mænd i krise, bidrager med et godt og beundringsværdigt arbejde. Det er på tide, at lovgivningen følger med og giver mænd en dækkende beskyttelse. Dette kan kun sikres gennem ligebehandling. Som eksempel kan nævnes Mandecentret, der har seks afdelinger i Danmark.

Fakta

Vi ved, at mænd oplever vold, trusler og overgreb i nære relationer, som også kvinder oplever.

Mænd oplever trusler, fysisk, psykisk, materiel og seksuel vold fra deres partner, jf. »Vold mod mænd i nære relationer«, s. 10 ff, Mandecentret, 2020 og »Vold og seksuelle krænkelser« (2018), SDU.

Vi ved også, at omfanget er væsentlig, idet ca. 19.000 mænd (mellem 14.000 og 26.000) i 2017 blev udsat for fysisk partnervold, jf. »Vold og seksuelle krænkelser«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018. Til sammenligning blev ca. 38.000 kvinder (mellem 30.000 og 47.000) i 2017 udsat for fysisk partnervold.

Mens tallet siden 2005 har været stort set konstant for kvinder, oplever mændene en væsentlig stigning (ibid).

Siden 2005 er antallet af voldsudsatte mænd i Danmark næsten tredoblet. Det viser en undersøgelse af partnervold og seksuelle krænkelser fra Statens Institut for Folkesundhed, der er blevet offentliggjort i 2018 (»Vold og seksuelle krænkelser«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018, side 8). I 2005 var tallet 7.000, mens der i 2017 var ca. 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold.

Vold kræver ikke fysisk overlegenhed. Forslagsstillerne opfordrer til, at Folketingets medlemmer gør sig bekendt med de konkrete sager, der f.eks. omtales i Mandecentrets rapport om »Vold mod mænd i nære relationer« (2020).

Der har historisk været et nødvendigt fokus på vold mod kvinder og børn, mens et tilsvarende fokus på mænd, der udsættes for vold af en kvindelig partner, er trådt i baggrunden. Men nu må det manglende fokus på mænd og deres børn ophøre. De har et berettiget krav på ligebehandling, når situationen er sammenlignelig.

Forslagsstillerne mener, at fakta entydigt taler for, at mænd og deres børn skal tildeles samme retsstilling som kvinder. Der er ingen rimelighed i, at mænd forskelsbehandles - sort på hvidt - efter serviceloven ved vold i hjemmet, og det bør Folketinget bemærke.

Med dette beslutningsforslag skal det afgørende ikke være borgerens køn efter § 109, men det konkrete behov hos borgeren. Mænd og deres børn har også brug for midlertidig beskyttelse ved vold i hjemmet.

Økonomi

Forslagsstillerne opfodrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om finansieringen af forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Mette Thiesen (NB):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre mænd et retskrav på midlertidigt ophold i boformer i krisesituationer på lige fod med kvinder.

(Beslutningsforslag nr. B 148)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.