B 148 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre mænd et retskrav på midlertidigt ophold i boformer i krisesituationer på lige fod med kvinder.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 20-05-2021

Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 20. maj 2021

20201_b148_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 20. maj 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, KF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (V, DF, NB og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at DF's beslutningsforslag B 141, Forslag til folketingsbeslutning om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder, blev førstebehandlet sammen med dette beslutningsforslag, fordi begge beslutningsforslag handler om mænds retsstilling, når de oplever trusler, vold eller overgreb i familie- eller samlivsforhold.

I DF bakker vi op om intentionen med beslutningsforslaget, fordi DF mener, at det er utilstedeligt, at vi i 2021 fortsat gør forskel på mænd og kvinder, der har været udsat for vold el.lign. DF er dog betænkelig ved, at Nye Borgerlige vil kønsneutralisere loven, hvilket DF ikke ønsker at gøre.

I DF mener vi ikke, at det tilbud, mænd kan få efter servicelovens § 110, kan måle sig med det tilbud, kvinder tilbydes efter servicelovens § 109. Der bør efter DF's mening ikke være forskel på, hvilken hjælp mænd og kvinder bliver tilbudt, når de møder op på et krisecenter med et blåt øje og ar på sjælen.

Med disse bemærkninger kan DF bakke op om Nye Borgerliges beslutningsforslag, som i høj grad afspejler DF's beslutningsforslag om samme problemstilling, jf. B 141 nævnt ovenfor.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. februar 2021 og var til 1. behandling den 23. april 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mai Mercado (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)7