Fremsat den 4. februar 2021 af Victoria Velasquez (EL),
Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL),
Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL),
Mai Villadsen (EL) og Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af ydelsesregulering baseret
på principperne om gensidig forsørgerpligt for
kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og
folkepensionister
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag,
der gør kontanthjælp, førtidspension og
folkepension til ydelser, der er uafhængige af
ægtefællens eller samleverens indkomst.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark bryster vi os af ligestilling som en
helt grundlæggende værdi. Vi hylder
velfærdssamfundet, som gav kvinder i Danmark en plads
på arbejdsmarkedet og muligheden for at tjene egne penge og
vriste sig løs af det økonomiske
afhængighedsforhold til deres samlever.
Økonomisk selvstændighed er en
forudsætning for frigørelse for alle. Folk uden for
arbejdsmarkedet er dog forhindret i at opnå den samme frihed
og de samme muligheder på grund af principperne om gensidig
forsørgerpligt og de deraf følgende regler om
ydelsesregulering.
Ydelser underlagt principperne om gensidig
forsørgerpligt betyder, at man ikke kan modtage
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis man selv
eller ens ægtefælle har indtægter, der kan
udgøre et forsørgelsesgrundlag, eller formue på
over 10.000 kr. (Beskæftigelsesudvalget, B 34 - bilag 6,
folketingsåret 2019-20).
For folkepensionister og
førtidspensionister gælder det ligeledes, at ydelsen
reduceres på baggrund af samleverens eller
ægtefællens indkomst, eller hvis man selv har
arbejdsindkomst eller har ikkearbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst
over en vis størrelse.
At være underlagt gensidig
forsørgerpligt er uværdigt
Principperne om gensidig forsørgerpligt
betyder, at kontanthjælpsmodtagere, folkepensionister og
førtidspensionister mister eller modregnes i deres ydelse,
hvis de lever sammen med en partner, der har et arbejde, eller hvis
de har forladt arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade,
de får erstatning eller forsikringsudbetaling for.
Principperne om gensidig forsørgerpligt
stammer helt tilbage fra 1920'erne. Dagens Danmark ser dog meget
anderledes ud end dengang, og principperne fastholder i dag
mennesker i fattigdom og ægtefæller eller samlevere i
et uværdigt afhængighedsforhold til hinanden - det er
ikke rimeligt.
Den gensidige forsørgerpligt har i
mange år været kritiseret, særlig fordi
principperne skaber endnu hårdere udfordringer for dem, der
lever i giftige, kontrollerende eller voldelige forhold, fordi
reglen gør mennesker økonomisk afhængige af den
samlever, der undertrykker dem. Hvis du bliver modregnet i
førtidspension, fordi din partner har et arbejde, er det
vanskeligt, hvis ikke umuligt, at skrabe penge sammen eller optage
lån til at rejse væk og finde et nyt sted at bo for at
komme væk fra volden. Dermed er afskaffelsen af gensidig
forsørgerpligt også et vigtigt opgør mod
negativ social kontrol.
Der er mange eksempler på, hvordan den
gensidige forsørgerpligt rammer skævt. Vi har bl.a.
set eksempler på, hvordan velfærdsmedarbejdere i
frontlinjen, der har taget ekstravagter under coronapandemien for
at passe på os alle sammen, er blevet ramt hårdt
økonomisk, når deres partner modregnes i ydelse som
følge af de ekstra og velfortjente lønkroner - en
urimelig straf for at løfte et livsnødvendigt
samfundsansvar (»112-operatør får
skattesmæk for coronavagter«, Kristian B. Larsen,
Ekstra Bladet, den 23. januar 2021).
Det nævnte eksempel understreger
også andre udfordringer. Modregningen kan nemlig
medføre, hvad der reelt svarer til en meget høj
marginal beskatning af arbejdsindkomsten. Det kan have negative
virkninger på arbejdsudbuddet både i forhold til
timeeffekten, hvor man arbejder mindre for at undgå at komme
over indtægtsgrænser, der medfører modregning i
partners ydelse, og deltagelseseffekten, hvor f.eks. den
beskæftigede seniormedarbejder vælger at forlade
arbejdsmarkedet samtidig med partneren, da det ikke længere
kan betale sig at gå på arbejde på grund af
modregning i partnerens ydelse.
De økonomiske konsekvenser ved
ydelsesnedsættelsen betyder, at mange par og familier
føler sig nødsaget til at flytte fra hinanden, selv
om de ikke ønsker det. Det har naturligvis store personlige
omkostninger for de involverede børn og voksne. Risikoen for
mistrivsel og ensomhed øges med alvorlige konsekvenser for
hele samfundet til følge. Ligeledes tager regulering af
pensionsydelser ikke hensyn til forsørgelse af
børnene i de berørte familier.
Med forslaget ønsker forslagsstillerne,
at der ikke sker modregning i hverken kontanthjælp,
førtidspension eller folkepension som følge af
ægtefællernes eller samlevernes indkomst.
Forslaget indebærer ikke en ensartning
af satserne for henholdsvis enlige og samlevende eller
ægtefæller, men stopper nedreguleringen af ydelserne
på grund af samleverens eller ægtefællens
indtægt, eller ved anden ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig
indtægt.
Økonomi
Afskaffelse af den gensidige
forsørgerpligt skønnes at medføre offentlige
merudgifter på ca. 1,8 mia. kr. årligt
(Beskæftigelsesudvalget, B 34 - svar på spm. 26,
folketingsåret 2019-20).
Forslagsstillerne foreslår at finansiere
forslaget ved at genindføre den tidligere grænse for,
hvor mange år en virksomhed kan fremføre underskud til
modregning i den skattepligtige selskabsindkomst. Frem til 2002 var
der således en grænse på 5 år, hvor man
kunne fremføre tidligere års underskud og dermed
nedbringe selskabsskatten. I dag er der således ingen
grænse for, hvor gamle underskud der kan fremføres.
Forslaget indbringer 1,8 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd, jf. Skatteudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 366, folketingsåret 2019-20.
Den endelige finansieringsmodel skal dog
aftales mellem parterne bag en eventuel aftale, og
forslagsstillerne er åbne for anden finansiering.
Skriftlig fremsættelse
Victoria Velasquez
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af ydelsesregulering baseret på principperne om
gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere,
førtidspensionister og folkepensionister.
(Beslutningsforslag nr. B 142)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.