Fremsat den 4. februar 2021 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om lige muligheder for hjælp i
krisesituationer til mænd og kvinder
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag,
som indebærer, at mænd ligestilles med kvinder i
forhold til tilbud efter servicelovens § 109.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 12 om lige muligheder for hjælp i
krisesituationer til mænd og kvinder (folketingsåret
2016-2017), hvor forslaget blev tilbagetaget. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, B 12 som fremsat.
Formålet med dette beslutningsforslag er
at sikre, at mænd, der er i krise, får adgang til de
samme tilbud efter servicelovens § 109, som gælder for
kvinder.
Kommunerne er efter servicelovens § 109
forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til volds-
og kriseramte kvinder og til bl.a. at tilbyde støtte og
rådgivning til kvinderne i forhold til bolig, økonomi,
arbejdsmarked, sundhedsvæsen, skole, daginstitution osv.
Servicelovens § 109 er i dag kun
møntet på kvinder, der har været udsat for vold,
trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold. Herudover er kvindernes eventuelle
børn omfattet af bestemmelsen.
Forslagsstillerne mener, at hjælp til
volds- og kriseramte personer ikke skal afhænge af personens
køn. Forslagsstillerne har således den opfattelse, at
hjælp til volds- og kriseramte personer bør være
ens for mænd og kvinder.
Det anslås, at ca. 38.000 kvinder og
19.000 mænd årligt udsættes for fysisk
partnervold, og partnervold mod mænd er altså et reelt
problem i Danmark (»Vold og seksuelle
krænkelser«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU,
2018, s. 9). Det er dog kun meget få af disse mænd, som
tager ophold på et af landets få mandecentre eller
mandekrisecentre, og generelt er der langt færre tilbud til
volds- og kriseramte mænd, end der er til kvinder.
I sommeren 2020 fik voldsramte kvinder ret til
10 timers psykologhjælp under ophold på et krisecenter,
og regeringen holdt stejlt på, at der ikke var et tilsvarende
behov hos mænd. Alligevel lykkedes det i november 2020 -
efter pres fra Dansk Folkeparti og Venstre - at få afsat
midler til en midlertidig ordning, der indebærer, at
mænd også får ret til 10 timers
psykologhjælp.
Forslagsstillerne mener, at det ikke burde
være nødvendigt at kæmpe for, at voldsramte
mænd skal have samme rettigheder og adgang til hjælp
som voldsramte kvinder.
Forslagsstillerne mener, at målgruppen
for servicelovens § 109 bør udvides, så den
gælder alle voksne, der har været udsat for vold,
trusler om vold eller en tilsvarende krise, og deres eventuelle
børn.
Generelt ses det, at udsatte kvinder modtager
mere støtte end udsatte mænd, og dette er bestemt ikke
en ny problemstilling (»Forskere: Staten svigter udsatte
mænd«, dr.dk, den 23. februar 2015).
I dag kan voldsramte mænd få
støtte efter servicelovens § 110, som er en
bestemmelse, der tilbyder midlertidigt ophold til personer med
særlige sociale problemer. Det indebærer, at voldsramte
mænd har ret til at få tilbudt et midlertidigt ophold,
men ikke nødvendigvis på et krisecenter. Mænd
tilbydes således ikke samme støtte som kvinder i samme
situation.
Efter den gældende lovgivning omtales
kriseramte kvinder som »kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til
familie- eller samlivsforhold«, mens mænd i samme
situation omtales som »personer med særlige sociale
problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og
som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende
støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp.«.
Forslagsstillerne mener, at lovens bogstav
understøtter en stigmatisering af kriseramte mænd og
ikke anerkender, at mænd kan være udsat for vold m.v.
Forslagsstillerne mener, at det også er vigtigt at have fokus
på at give den rette støtte til kriseramte mænd,
bl.a. ved at sikre støtte til mandecentre og
mandekrisecentre, som yder støtte og rådgivning til
mænd og i visse tilfælde også tilbyder
midlertidige overnatningsmuligheder. Forskning viser, at
mænd, der ikke modtager støtte i svære
livssituationer, ofte ender i en social deroute, der kan
medføre tab af job, bolig og manglende samkvem med
børn (»Forskere: Staten svigter udsatte
mænd«, dr.dk, den 23. februar 2015).
Det har ikke kun store menneskelige
omkostninger, men også store samfundsmæssige
omkostninger, når man ikke hjælper kriseramte
mænd igennem en svær livssituation. Det er vigtigt, at
både voldsramte mænd og kvinder, der har taget ophold
på et krisecenter, får mulighed for at få den
samme koordinerede hjælp og støtte fra kommunen i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,
sundhedsvæsen, skole, daginstitution m.v., jf. også
servicelovens § 109, stk. 7. Hermed vil også eventuelle
medfølgende børn - uanset om de er på
krisecenter med deres far eller mor - få mulighed for
psykologhjælp, jf. servicelovens § 109, stk. 8. Det
mener forslagsstillerne er helt rimeligt.
Samlet set mener forslagsstillerne, at der er
hårdt brug for, at voldsramte mænd får adgang til
hjælp og støtte efter serviceloven på linje med
de tilbud og den støtte, som voldsramte kvinder har ret til
efter samme lov.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om lige
muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og
kvinder.
(Beslutningsforslag nr. B 141)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.