B 138 Forslag til folketingsbeslutning om en god afslutning til 3. g'erne (borgerforslag).

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 02-02-2021

Fremsat: 02-02-2021

Fremsat den 2. februar 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)

20201_b138_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 2. februar 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om en god afslutning til 3. g'erne (borgerforslag)

Årgang 2020/2021 af studerende elever på ungdomsuddannelserne skal ikke op i alle eksamener. Det burde ikke være muligt for gymnasieelever at komme til eksamen i C- og B-fag, da meget af pensum er gennemgået virtuelt, hvilket har sænket niveauet på vigtige områder samt hæmmet elevernes motivation og faglige niveau.

Bemærkninger til forslaget

3. g'erne i år skal have samme vilkår som 3. g'erne sidste år, da årgang 2020/2021 har modtaget mere virtuelt undervisning end årgang 2019/2020. Forberedelsen til at vælge SRP-emne foregår også virtuelt, hvilket går ud over det faglige niveau og gør processen ekstra svær for mange.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup, København, som hovedstiller med Hamza Al-Kharssan, Furesø, Sofie Skytte, København, Ajshe Lykke Berisa, København, Salma Ahmed Hassan Hirsi, København, Bintou Sidibé, Frederiksberg, og Yrsa Bom Hansen, Frederiksberg, som medstillere.

Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Uffe Elbæk (UFG):

Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en god afslutning til 3. g'erne.

(Beslutningsforslag nr. B 138)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup, København, som hovedstiller med Hamza Al-Kharssan, Furesø, Sofie Skytte, København, Ajshe Lykke Berisa, København, Salma Ahmed Hassan Hirsi, København, Bintou Sidibé, Frederiksberg, og Yrsa Bom Hansen, Frederiksberg, som medstillere.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.