Fremsat den 21. januar 2021 af Jane Heitmann (V),
Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V),
Ellen Trane Nørby (V),
Karina Adsbøl (DF),
Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om plejehjemsbestyrelser og styrket bruger- og
pårørendeinddragelse
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. juli 2021 at fremsætte et lovforslag om
indførelse af obligatoriske lokale plejehjemsbestyrelser
på landets kommunale plejehjem.
Plejehjemsbestyrelserne skal sikre bedre
inddragelse i hverdagen af beboerne, de pårørende,
lokale ildsjæle, kommunale repræsentanter m.fl., der
skal have større indsigt i og indflydelse på aktuelle
og lokale beslutninger med betydning for hverdagen på
plejehjemmet. Den enkelte plejehjemsbestyrelse skal kunne holde
ledelsen ansvarlig i forhold til at sikre, at de ældre bliver
mødt af en værdig ældrepleje med
nærvær og omsorg.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Forslagsstillerne (Venstre, Dansk Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance) ønsker at sikre en
større selvbestemmelse i hverdagen for den enkelte borger.
Det skal ske, ved at den offentlige sektor sætter borgeren
først.
Forslagsstillerne mener, at indførelsen
af frit valg på en række af de store
velfærdsområder i forhold til bl.a. sygehusbehandling,
udredning, dagtilbud, personlig pleje og hjemmehjælp har haft
en god effekt på kvaliteten af den behandling, danskerne
modtager. Forslagsstillerne er enige om, at formålet med
indførelse af frit valg hele vejen igennem har været
at sætte det enkelte menneskes ønsker og behov
før systemets og højne kvaliteten af de tilbud, der
er.
Frit valg giver borgeren indflydelse på
sit eget liv. Frit valg sikrer borgeren mulighed for at vælge
mellem de velfærdsydelser og tilbud, der passer dem bedst, og
det skaber sund konkurrence mellem både offentlige og private
leverandører, som kan være med til at løfte
kvaliteten i de ydelser, borgeren modtager.
Forslagsstillerne er enige om, at frit valg
bidrager til at løfte kvaliteten for både behandling
og omsorg. Sådan skal det fortsat være fremover. Det
afgørende er ikke, om valget falder på et offentligt
eller et privat tilbud, men at konkurrencen løfter
kvaliteten for den enkelte over hele linjen. Det gælder
desuden også borgerens frie valg til at vælge, hvor man
gerne vil bo, uanset om det er i en offentlig eller i en
friplejebolig. Vi er nået langt, men er endnu ikke i
mål. Det gælder også på
ældreområdet, hvor der for mange steder ikke er noget
reelt frit valg, ligesom der er behov for en markant styrket
bruger- og pårørendeinddragelse.
Hen over sommeren 2020 har der været
stor debat om forholdene på danske plejehjem. TV 2's
optagelser på Kongsgården i Aarhus dokumenterede,
hvordan ældre mennesker bliver behandlet uværdigt og
uacceptabelt på nogle af landets plejehjem, jf. tv2.dk:
»Disse skjulte optagelser på plejehjem afslører
»umenneskelig behandling« af 90-årig
kvinde«, den 28. juli 2020. De triste og hjerteskærende
historier fra virkelighedens verden har vist, at kulturen på
nogle plejehjem handler om systemet før den ældre. De
nedslående historier har vist, at ledelsen nogle steder ikke
evner at lede, men blot administrerer de enkelte plejehjem. Og det
er eksempler, som har vist, at der langtfra altid bliver lyttet,
hverken til den ældre eller de pårørende.
Det er ikke acceptabelt.
For det er et grundlæggende brud
på den samfundskontrakt, man indgår, når man
går på arbejde og betaler skat., og når man er
borger i Danmark. Ældre mennesker i Danmark har krav på
en værdig, god og tryg ældrepleje, når behovet
opstår. Efter et langt liv skylder vi vores ældre at
tage os godt af dem. Hvis ikke velfærdssamfundet leverer den
service, nærvær og omsorg, som vores ældre har
fortjent, smuldrer fundamentet for det velfærdssamfund, som
kendetegner Danmark.
Forslagsstillerne ønsker et
velfærdssamfund, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte
ældres behov. Et plejehjem er beboernes hjem. Derfor skal de
ældre, deres pårørende og centrale ressourcer i
lokalsamfundet også have større indflydelse på
hverdagen på plejehjemmet. Det er afgørende med en
nærværende og synlig ledelse, og at beboere og
pårørende har en direkte mulighed for at råbe
op, hvis lederne ikke evner at løfte opgaven. Den holdning
bakkes op af både Ældre Sagen, Alzheimerforeningen og
andre interessenter på dette felt.
Indførelse af
plejehjemsbestyrelser
Som eksemplerne fra landets plejehjem har
vist, mangler ældre og deres pårørende nogen, de
kan gå til, hvis kvaliteten ikke er tilstrækkelig,
eller hvis meldinger om uværdig behandling ikke bliver taget
alvorligt.
TV 2's dokumentar »Plejehjemmene bag
facaden« viser med alt tydelighed, at de
pårørende har forsøgt at råbe
plejehjemsledelsen op uden held. Og hverken hverdagen i Aarhus
eller Randers, som TV 2's dokumentar beskriver, er
enkeltstående tilfælde - desværre. Der mangler
med andre ord et organ på de danske plejehjem, som beboere og
pårørende kan gå til, og som i samarbejde med
ledelsen kan adressere de udfordringer, der måtte være,
men også kan sikre nærværende og synlig
ledelse.
Derfor ønsker forslagsstillerne med
inspiration fra skoleområdet at oprette obligatoriske
plejehjemsbestyrelser i tilknytning til de enkelte plejehjem.
Plejehjemsbestyrelsen på det enkelte kommunale plejehjem kan
foruden ledelse og medarbejderrepræsentation bestå af
beboere, pårørende, ildsjæle fra lokalsamfundet
og f.eks. et medlem af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune -
med et flertal af valgte repræsentanter og en formand, som
udgår fra disse repræsentanter.
De skal fungere som et lokaldemokratisk organ,
som skal kunne holde ledelsen ansvarlig og sikre større
indsigt i og indflydelse på de beslutninger, der har
betydning for hverdagen på det enkelte plejehjem.
Bestyrelsens konkrete virkefelt og
beføjelser skal fastlægges sammen med interessenter
på området i forbindelse med lovgivningsarbejdet.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige
merudgifter for kommunerne. Eventuelle udgifter til opstart af
bestyrelserne i 2021 finansieres på finansloven for 2021.
Skriftlig fremsættelse
Jane Heitmann
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
plejehjemsbestyrelser og styrket bruger- og
pårørendeinddragelse.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.