Betænkning afgivet af
Ligestillingsudvalget den 19. maj 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DF, KF, NB og LA) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (SF, RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at det er et sympatisk beslutningsforslag. V
ønsker naturligvis et samfund, hvor ens navn, køn,
alder og nationalitet ikke har betydning for, om man får den
stilling, man har søgt. Det skal og bør udelukkende
være ens kompetencer, der afgør, om man er den rigtige
til jobbet. Sådan er det heldigvis også de fleste
steder, men desværre ikke alle steder. Derfor anerkender V
også det problem, der ligger bag beslutningsforslaget. V
mener dog ikke, at anonymisering af jobansøgninger til
offentlige stillinger løser problemet, da de færreste
bliver ansat på deres ansøgning alene. V mener, at vi
kommer længst gennem oplysning og dialog. Vi har brug for at
sætte langt mere fokus på debatten om ligestilling, som
vil være med til at øge bevidstheden om og dermed
også evnen til at handle efter at skabe mere reel
ligestilling. V stemmer imod beslutningsforslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
mener ikke, at en anonymisering vil sikre bedre ligestilling af
jobsøgere. DF mener, at det giver større muligheder
for valg og fravalg, hvis man er åben om, hvem man er. Derfor
kan DF ikke støtte forslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12.
januar 2021 og var til 1. behandling den 15. april 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Ligestillingsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Karin Gaardsted (S) Birgitte Vind
(S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen
(S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Julie Skovsby
(S) Kasper Sand Kjær (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV) Astrid
Carøe (SF) Halime Oguz (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund
(EL) Sikandar Siddique (UFG) Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Jane
Heitmann (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin
(V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind
Dencker (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje
Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |