Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 27. maj 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget deler forslagsstillernes holdning om, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at ensarte og forenkle reglerne på anbringelsesområdet i kommunerne. V mener, at komplekse og ressourcekrævende regler aldrig må være skyld i, at forældrene ikke får betalt deres andel af anbringelsen.

V anerkender, at sager om anbringelse af børn og unge ofte involverer udsatte børn og familier, som kan have brug for en ekstra hjælpende hånd. En anbringelse af et barn eller en ung er et alvorligt indgreb i barnets og familiens liv. V ønsker, at de forældre, hvis barn er anbragt i en kortere eller længere periode, skal kunne være trygge, i forhold til hvor stor en andel af forældrebetalingen de skal afholde.

Reglerne på anbringelsesområdet er i dag kendetegnet ved, at alle forældre har en omsorgspligt og en økonomisk forsørgerpligt over deres børn. Det gælder, så længe forældre har forældremyndigheden over barnet, og uanset om barnet er anbragt eller ej. Derfor mener V, at det fortsat bør være et krav, at forældre med en indkomst over et vist beløb har pligt til at betale deres andel af forældrebetalingen.

V noterer sig desuden, at Ankestyrelsens undersøgelse af forældrebetaling for døgntilbud fra februar 2016 viste, at der er manglende registrering af oplysninger om afgørelser, at der er stor variation i kommunernes praksis for opkrævningen af forældrebetalingen, at kommunerne oplever udfordringer med det beregningstekniske, der er forbundet med fastsættelse af forældrebetalingen, og at der i gennemsnit kun opkræves forældrebetaling i 14 pct. af alle sager om anbringelser (»Ankestyrelsens undersøgelse af forældrebetaling for døgntilbud«, Ankestyrelsen, 2016).

V mener derfor, at det er vigtigt, at reglerne for betalingsbekendtgørelsen bliver administreret på en ensartet og rimelig måde på tværs af kommunerne, og at der skal være et klart loft over egenbetalingsandelen for forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har den holdning, at børn som hovedregel er forældrenes ansvar og ikke statens ansvar. Staten skal selvfølgelig træde til, når familier har brug for hjælp og støtte, men generelt har forældre et ansvar - også et økonomisk ansvar - for deres børn. Derfor mener vi i DF, at det som udgangspunkt er rimeligt, at der er en forældrebetaling, når det drejer sig om anbringelse af børn og unge.

DF anerkender også, at der kan være en række udfordringer. Der findes en række fritagelsesmuligheder, når det gælder forældres pligt til at betale til barnets anbringelse, som kommunerne dog ikke altid bruger i lige stort omfang. Der er også forskel på anbringelser, herunder om barnet er i en behandling, som involverer en udgift.

DF er optagede af at få et overblik over, hvordan kommunerne i praksis anvender fritagelsesmulighederne, fordi der kan være store forskelle på tværs af kommuner, ligesom det bør afdækkes, om der reelt er flere udgifter forbundet med inddrivelse af forældrebetalingen end det beløb, der søges opkrævet. Hvis det er tilfældet, er det for DF klart, at Folketingets partier i fællesskab bør se på nye og mindre administrationstunge regler.

DF anerkender, at der bør ses nærmere på reglerne om forældrebetaling, og har derfor rettet henvendelse til ministeren, jf. spørgsmål 4, om ministeren vil undersøge dette.

DF stemmer derfor ikke for beslutningsforslaget om ophævelse af kravet om forældrebetaling.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. januar 2021 og var til 1. behandling den 22. april 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mai Mercado (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.