Fremsat den 21. december 2020 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mere fleksibel hjælp til familier med
børn med handicap
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om mere fleksibel hjælp til
familier med børn med handicap.
Lovforslaget skal sikre, at den enkelte
familie med børn med handicap får en større
frihed til selv at tilrettelægge hverdagen på den
måde, der giver mening for dem. Famil?iens mulighed for selv
at administrere hjælpen skal sikres ved at ændre
familiens samlede bevilgede hjælpertimer til et beløb,
som forældrene kan disponere over ved planlægning af
hjælpertimer. Lovforslaget skal fremsættes inden
udgangen af indeværende folketingsår.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 143,
folketingsåret 2015-16. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, tillæg
A, B 143 som fremsat og tillæg F, møde 100, kl.
17:03.
De eksisterende
hjælperordninger mangler fleksibilitet
Familier til børn med handicap har i
dag svært ved at planlægge hverdagen med de
nuværende hjælperordninger. Familierne kan nemlig
få bevilget hjælpertimer efter flere forskellige
regelsæt med forskellige krav. Hjælpen kan
således gives efter serviceloven, folkeskoleloven og
sundhedsloven m.fl., hvor hver type hjælp er bevilget
på forhånd og er begrænset til at kunne
gælde til bestemte formål og på bestemte steder
og tidspunkter. Reglerne mangler ganske enkelt fleksibilitet.
Der er mange eksempler på
hjælperordningernes ufleksible sammensætning. For
eksempel kan barnet med handicap måske ikke deltage i en
børnefødselsdag hos en kammerat, fordi hjælpen
på det tidspunkt af dagen er bevilget af skolen og
forudsætter, at barnet er og forbliver på skolen. Et
andet eksempel er, hvis barnet med handicap er fraværende fra
skole på grund af sygdom. I sådanne situationer er der
ikke uden videre mulighed for at få hjælp til pasning
og lignende i hjemmet, fordi hjælpen i dagtimerne er bundet
til skolen. Forældrene må derfor ofte tage fri fra
arbejde ud over barnets første og anden sygedag, fordi der
ikke er nogen til at passe barnet i hjemmet. Samtidig sidder
hjælperen, der ellers er bevilliget til barnet, standby
på skolen.
Reglernes fleksibilitet er blevet
indskrænket af en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2013.
Tidligere var den samlede hjælp nemlig bevilget efter
servicelovens § 41, hvorefter kommunen kunne give hjælp
til dækning af nødvendige merudgifter som følge
af barnets eller den unges handicap. Eksempelvis kunne der gives
dækning til nødvendige merudgifter til
aflønning af en barnepige eller støtteperson, som
både kunne være praktisk hjælp i hjemmet og hente
og bringe barnet ved deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet.
Ankestyrelsen slog imidlertid fast i 2013, at bestemmelsen kun
må bruges, hvis behovet ikke kan dækkes efter andre
bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning. Derved fik
familierne indskrænket den fleksibilitet, de tidligere havde
oplevet.
Hjælpen bør
gives som en samlet pulje
Dansk Folkeparti foreslår, at de
forskellige bevilgede hjælperordninger, ændres til et
samlet pengebeløb, som familien til barnet med handicap selv
kan vælge at administrere. På den måde kan
hjælpen tilrettelægges mere helhedsorienteret og
fleksibelt, så den kommer til at passe bedst muligt ind i
familiens mønstre og hverdag.
Det skal være muligt at bruge den
bevilgede hjælp både i hjemmet og til aktiviteter ude
af huset. Det skal desuden være muligt at bruge
hjælperen, selv om man laver aktiviteter i en anden kommune,
end hvor man bor. Det er klart en fordel for barnet og familien,
hvis det bliver muligt at bruge den samme hjælper både
i hjemmet, institutionen og skolen. Det vil blive muligt, hvis
familien selv får lov til at administrere
hjælpertimerne.
Den foreslåede lovændring vil helt
konkret betyde, at kommunen får pligt til at tilbyde
forældrene at få hjælpen tildelt som en samlet
pulje, som de selv kan administrere. Denne pulje kan herefter
bruges på tværs af de forskellige formål.
Særlig følgende bestemmelser i serviceloven skal
være omfattet: §§ 41, 42, 44, 45, 83, 84 og 86.
Herudover bør lovændringen også omfatte
hjælp, som er bevilget af skolen, og hjælp efter
sundhedsloven, hvis barnet f.eks. er respiratorbruger. Opregningen
af bestemmelser er næppe udtømmende. Forældrene
får derved, som arbejdsledere i dagligdagen, ret til at
tilrettelægge hjælpen, så den kommer til at passe
bedst muligt ind i familiens hverdag.
Den foreslåede ordning vil ikke
ændre på reglerne for bevilling af de forskellige typer
hjælp. Den vil alene give familierne mulighed for selv at
kunne tilrettelægge hjælpen, så det passer bedst
muligt for netop deres familie. Desuden skal familien kunne
fortsætte med de eksisterende ordninger, hvis familien ikke
ønsker selv at stå for administrationen.
Økonomiske
konsekvenser
Forslaget medfører ikke negative
økonomiske konsekvenser, da både udmåling og
omfang af hjælpen vil være uændret i forhold til
det, der gælder i dag. Forslaget vil formentlig
medføre administrative besparelser i kommunerne, fordi
hjælp til den samme familie ikke løbende vil skulle
behandles i flere forskellige forvaltninger.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mere
fleksibel hjælp til familier med børn med
handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 110)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.