B 81 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en naturnationalpark i Han Herred.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-11-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 15-12-2020
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget går på at etablere en naturnationalpark i Han Herred i Jammerbugt Kommune og at afsætte midler til forberedelse af etableringen før afslutningen af folketingsåret 2020-21.

Forslagsstillerne fremhæver, at naturnationalparker med beskyttede naturområder er et væsentligt løsningsforslag til at sikre naturens overlevelse og få skabt større sammenhængende naturarealer med fokus på biodiversitet. Den foreslåede naturnationalpark vedrører som udgangspunkt et område på 3.000 ha med mulighed for udvidelse til 24.500 ha.

Forslagsstillerne finder, at der skal mere til end de pt. påbegyndte projekter om to naturnationalparker, som følger af den politiske aftale om naturnationalparker fra den 19. juni 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.