Det næste punkt på dagsordenen er:

44) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en naturnationalpark i Han Herred.

Af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Det er miljøministeren, der får lov til at fortælle lidt om, hvad miljøministeren mener om en ny naturpark.

Det er nemlig helt rigtigt. Jeg vil starte med problemet, for igennem årtier er vores natur blevet trængt. Listen over truede dyr, planter og svampe er blevet alt, alt for lang. Årsagen er også kendt og har været kendt længe. Vores natur har brug for plads. Derfor lovede vi også før valget, at vi ville stoppe op og lytte til den natur, som år efter år har råbt på hjælp, at vi ville tage de rapporter alvorligt, som gang på gang har meldt om en natur i krise, og at vi også ville sætte ind for at bremse den tilbagegang, vi ser i naturen, så vi kan give den fantastiske natur, vi alle sammen holder så meget af, videre til de næste generationer.

Det gør vi også nu. Som I måske har lagt mærke til, har vi sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet sikret et historisk løft af naturen med det her års finanslov. Vi har sikret en natur- og biodiversitetspakke, som skal give naturen plads og sikre levesteder til dyr og planter. Og med aftalen har vi mulighed for at etablere 13 nye naturnationalparker, så der i alt er de 15, som vi også lovede inden valget, når vi medregner de allerede igangsatte naturnationalparker i Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers, plus at vi oven i sikrer meget mere urørt skov. Så smilet er stort. Det er nemlig historisk, og det er et løft af naturen, som både vil gavne dyr og planter, men jo også alle os danskere, som fremover vil kunne opleve en både rigere, vildere og mere mangfoldig natur.

Vi kan jo se her under coronakrisen, hvor meget danskerne har søgt ud i naturen. De elsker at opholde sig derude. Samtidig ved vi, at børn og unge i dag er halvt så meget ude i naturen som deres bedsteforældre. Så der er al mulig grund til at understøtte, at man kan få fede, skønne, gode naturoplevelser i Danmark.

Foran os står så den konkrete udmøntning af de 888 mio. kr., som er afsat i natur- og biodiversitetspakken, og vi har ikke besluttet endnu, hvor de kommende naturnationalparker skal ligge. Jeg ser selvfølgelig meget gerne, at alle gode idéer får plads, så der kan komme indspil til, hvor de næste skal ligge, hvordan vi finder de bedste løsninger, hvor der er den højeste biodiversitet, hvor der er den største lokale appetit, hvad der er af muligheder, men også hvad der er af begrænsninger.

I relation til beslutningsforslaget har jeg været i dialog med Jammerbugt Kommune om deres visioner i Han Herred, og jeg er også rigtig glad for at mærke det lokale engagement, som de har. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige, at stillingtagen til placeringen af kommende naturnationalparker skal ske som et led i en drøftelse mellem de aftalepartier, der er bag natur- og biodiversitetspakken, og der er jo mange potentielle områder i spil. Derfor kommer regeringen ikke til at stemme for beslutningsforslaget her. Men glæden i forhold til at vi nu skal i gang med naturnationalparkerne, er til at tage og føle på, og jeg er utrolig glad for alle de tilkendegivelser, der er kommet fra grønne organisationer og andre, som glæder sig til, at vi nu skal rulle det her ud. Tak.

Der er et spørgsmål fra Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for talen og for beslutningen om, at vi skal have 13 nye naturnationalparker. Det er jo meget glædeligt. Kunne ministeren løfte sløret lidt for, hvordan den videre proces konkret er? Altså, hvad gør man? Hvordan inddrager man nogle? Nu kunne jeg høre, at det er støttepartierne, der skal inddrages. Skal andre partier også inddrages, og skal organisationer og kommuner osv. inddrages?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det jo er et løfte, vi gav allerede inden valget, at vi ville have de her områder med vildere natur i Danmark med nogle af de store græssere sat derud, som man også har anbefalet fra forskningssiden for at få gang i biodiversiteten. Derved leverer vi på noget af det, som vi har sagt var vigtigt for os. Vi vil også rigtig gerne have en god proces omkring det. Og det er jo helt naturligt, at de partier, som man indgår en aftale med, også er dem, der er med til at udmønte den. Det er helt gængs praksis i dansk politik, og sådan vil det også være her.

Men som jeg også sagde indledningsvis, vil vi selvfølgelig meget gerne have gode idéer, og jeg synes da kun, at det er skønt, at der er kommuner, aktive lokale ildsjæle, grønne organisationer, forskere og andre, som kommer med idéer og indspil til, hvor de næste naturnationalparker skal ligge. Så det er noget af det, vi skal bruge kræfterne på i starten af 2021, nemlig at planlægge en proces for, hvordan vi får udmøntet alle de mange penge, der ligger, og hele det store arbejde, der ligger med at få rullet de her naturnationalparker ud.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg kan forstå – og jeg synes, det er fornuftigt – at der skal laves en proces. Men hvad er tidsperspektivet? Hvornår kan vi udnævne den første af de 13 nye naturnationalparker? Er det noget, der sker i 2021 – medio eller primo eller ultimo?

Ministeren.

Jeg kan sagtens forstå begejstringen og utålmodigheden med hensyn til også at komme til at vide mere. Jeg er selv også utrolig begejstret over, at vi har lavet den her natur- og biodiversitetspakke, som vil gøre en markant forskel for naturen i Danmark. Vi har jo allerede taget fat på de to første naturnationalparker, som jeg også nævnte – Fussingø og Gribskov – og der er man jo i fuld gang med at rulle det ud. Og så skal vi som sagt her i 2021 have taget fat på at få rullet planen for de penge, som der er afsat, ud til resten af landet.

Så siger vi tak til ministeren og går til ordførerrækken. Den første er fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet, som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Jamen er det ikke bare en fest at få lov til at stå her i dag og fra Folketingets talerstol tale om naturnationalparker, om det mål, vi har, for at få mere natur i Danmark, plads til dyr og planter? Altså, det er jo for en socialdemokrat noget, der varmer hjertet, og det ved jeg det også er for andre. Derfor tusind tak til fru Susanne Zimmer for at være initiativtager til den her debat i dag om naturnationalparker.

Det er en fornøjelse at stå her og kunne sige, at det her forslag faktisk nærmest er blevet overhalet af regeringen og af støttepartierne, som jo har hjulpet til med at få sammensat en finanslov med 888 mio. kr. til det grønne – til plads, som er lige præcis det, naturen har brug for i den naturkrise, vi står i lige nu. En natur- og biodiversitetspakke, som ikke kun giver os 13 ekstra naturnationalparker, så vi når op på 15, men også giver os urørt skov og plads igen, men også fokus på, at vi skal finde en bedre måde at passe på de truede arter på – og også, at vi, f.eks. i Øresund, skal have kigget på stenrev og gamle efterladte fiskeredskaber.

Der er simpelt hen så mange ting i den pakke, som jeg kunne tale om rigtig længe, men jeg vil gerne vende tilbage til naturnationalparkerne, fordi det jo er noget, som ligger oven på og bygger oven på den politik, som vi startede med allerede for halvandet år siden, da fru Lea Wermelin blev miljøminister. Vi har haft så mange spændende ting, vi har haft lov til at diskutere. Vi har lavet et forbud mod at gøde og sprøjte og pløje på de beskyttede enge; vi har allerede udlagt urørt skov, og i dag ved andenbehandlingen af lovforslaget om en klimaskovfond. Det er et markant kursskifte, vi har set, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har lejlighed til at diskutere det i dag.

Til de gode folk fra Han Herred og til fru Susanne Zimmer vil jeg sige: Tak for den lejlighed. Men jeg vil også sige, at Socialdemokratiet og jeg ikke kan støtte det her forslag, fordi der er det ved det, at vi jo skal have 13 nye naturnationalparker – ikke bare 1 – og vi skal ikke på forhånd gå ud at sige, at de skal være lige præcis dér, og så må alle de andre finde ud af noget andet. Det er super interessant, og Han Herred har brug for en ekstra indsats – det er der ingen tvivl om – men det er også vigtigt for os, at regeringen nu fremsætter et lovforslag, som vi får lejlighed til at debattere i Folketinget, og så kommer jo processen med, hvor det praktisk skal lade sig gøre at lægge naturnationalparkerne.

Men i hvert fald er naturnationalparker et sted, der giver dyr og planter plads, og det er det, de har brug for, og det er det, vi gerne vil give dem.

Der er et spørgsmål fra Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren for den passionerede tale for naturnationalparker og andre naturtiltag, som jeg selvfølgelig kun kan støtte op om. Jeg vil gerne høre ordføreren, hvad ordførerens holdning er til, hvilke kriterier der skal vægtes, når man skal vælge rækkefølgen på de 13 naturnationalparker, og hvor de skal ligge: Er det naturforholdene, er det lokalbefolkningens tilgang til det, er det byrådenes interesse i forhold til det, eller hvad er det?

Ordføreren.

Tusind tak for et godt spørgsmål. Det er rigtigt: Jeg er så glad for naturnationalparker, at jeg har lyst til at kramme forslaget, selv om vi ikke kan støtte det. Jeg synes ikke, at det er tid endnu til geografisk at pege på, præcis hvor det skal være. Altså, nu skal vi have lovforslaget igennem om de større rammer for det, og så må vi have en diskussion efterfølgende. Men der er da ingen tvivl om, at alle de tre ting, som fru Susanne Zimmer nævner, jo er nogle ting, der skal med i overvejelserne.

Fru Susanne Zimmer.

Tak for det. Jeg tænker, at det er vigtigt at have nogle klare og tydelige kriterier for, hvad man vælger ud fra. Kan ordføreren afsløre, om en naturnationalpark i Han Herred er en af de 13, som man har i kikkerten?

Ordføreren.

Jamen det synes jeg simpelt hen ville være så super tarveligt at stå og sige noget om, når vi faktisk ikke ved det. For tingene skal jo vægtes mod hinanden. Altså, vi sætter naturen først, og vi gør det, der skal til for at passe bedre på naturen, men om det lige præcis bliver fru Susanne Zimmers forslag eller et af de mange andre forslag, der vil komme på bordet, er for tidligt at sige, og vi skal ikke prøve at love folk noget, som vi ikke kan leve op til.

Så siger vi tak til ordføreren, og går videre til næste ordfører. Det er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er lige standin for vores ordfører, Jacob Jensen, i dag. Den grønne dagsorden ligger, som det også er gældende for de øvrige partier i Folketinget, Venstre meget på sinde. Vi arbejder i Venstre for mere og bedre natur, f.eks. mere urørt skov, og er på den baggrund positive over for forslagsstillernes ønske om ved anlæggelse af en naturnationalpark i Han Herred at sikre naturens overlevelse og få skabt større sammenhængende naturarealer med fokus på biodiversitet. I Venstre glæder vi os over den lokale opbakning fra et enigt byråd i Jammerbugt Kommune og fra lokale foreninger. Det er positivt, når initiativer kommer fra det kommunale, der i dette tilfælde ønsker at hjælpe en nationalpark i gang.

Med det sagt har vi et par forbehold, som jeg gerne vil fremhæve her. For det første mener vi, at det er en udfordring, at der med etablering af en naturnationalpark skabes flere administrative regler, som spænder ben for parkens funktion. Vi ønsker grundlæggende ikke mere bureaukrati, heller ikke når det kommer til vores dejlige natur. For det andet betyder en fredning af en stor del af naturområdet, at det skal være aktivitetsfrit. For den enkelte borger betyder det, at dem, der normalt bruger området til at motionere, gå tur med familien eller hunden eller bare generelt gør brug af naturen, ikke længere vil kunne benytte store dele af områderne. Det synes vi i Venstre ville være ærgerligt. For det tredje er vi nervøse for, at udsættelsen af store græssende dyr, f.eks. vildheste og bisoner, vil være til gene for borgerne og begrænse deres mulighed for at bruge naturen, som man f.eks. har set det i Mols Bjerge.

Med de forbehold håber vi i Venstre, at vi i udvalget kan nå frem til enighed omkring etablering af et større sammenhængende naturareal i Han Herred og på den baggrund udfærdige en beretning. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra fru Susanne Zimmer.

Tak. Ordføreren snakker om regler. Nu er det jo sådan, at borgmesteren i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, har kontaktet mig, fordi han faktisk gerne vil have det her. Og jeg er sikker på, at borgmesteren og byrådet i Jammerbugt Kommune ved præcist, hvad det indebærer at få en naturnationalpark. Så jeg kan undre mig meget over, at man sidder det overhørigt og siger, at de ikke vil have en naturnationalpark på grund af regler, for det er jo netop det, de gerne vil. Så det forstår jeg ikke rigtig skulle være et problem.

Ordføreren.

Jamen vi skal jo prøve at få fordelene uden ulemperne ved at etablere de her naturområder. Jeg ved personligt fra min egen hjemkommune, Vejle Kommune, at det har været meget, meget udfordrende i forhold til naturgenopretningsprojekter at komme under nogle fredninger, fordi vi f.eks. har meget, meget lange svartider i fredningsnævnene lige for tiden. Det har været rigtig ærgerligt og har sat naturgenopretningen mange år tilbage.

Så det er jo en eller anden måde med at fået etableret noget ekstra natur, men få det gjort på en måde, så det også bliver smidigt for kommunen at arbejde f.eks. med naturgenopretning. Der er nogle udfordringer i dag med de systemer, vi har sat op, hvor der er noget dobbeltadministration og meget, meget lange sagsbehandlingstider og tung sagsbehandling, især i fredningsnævnene, som jeg tænker er nogle af de ting, vi gerne vil ind at kigge på om vi ikke kunne prøve at gøre lidt mere smidigt.

Men som sagt er vi jo rigtig positive over for at tage en dialog med Frie Grønne om, hvad det er for nogle udfordringer, vi kan se i det her.

Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak for den imødekommenhed. Jeg vil tillade mig at rette en misforståelse i forhold til det koncept, der er omkring naturnationalparker, for det er jo netop, at de skal være åbne for fritidsaktiviteter og for borgerne i samfundet, og det ligger også i den her beskrivelse, der er, af naturnationalparker. Så det problem er der jo ikke her. Og det er jo netop sådan, at de borgere, der har været involveret, lokalsamfundet og organisationer osv. går positivt ind for det, og de har ikke nogen bekymringer i forhold til store græssende dyr f.eks.

Ordføreren.

Jamen det lyder jo godt, og det lyder til, at der er en mulighed for en fortsat dialog i forhold til at imødekomme den frygt, kan man sige, som vi har.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Først tak til Frie Grønne for forslaget her om en naturnationalpark i Han Herred. Hvis man forbereder sig lidt til behandlingen og googler lidt, kan man jo også se, at der faktisk er stor opbakning til et forslag som dette lokalt. Derfor kunne det jo ligge lige til højrebenet at sige: Hvorfor så ikke sige ja, når der nu er et ønske om det lokalt? Jeg tror, vi skal passe på med her i Folketingssalen sådan at pille enkelte elementer ud, for lige pludselig har man brugt det hele i posen, og så har man ikke fået lavet den rigtige prioritering og rækkefølge i, hvordan man vil bruge de midler, der er sat af.

Ud fra det, vi har kunnet læse i Dansk Folkeparti, og det, jeg har kunnet læse som ordfører, synes vi, at det virker, som om det her forslag er noget, man har arbejdet med et stykke tid, og som om der er et stort ønske om. Derfor vil vi opfordre regeringen til at have det med i sine overvejelser, når man fremadrettet skal kigge på, hvordan man skal udmønte det, når man kigger på naturnationalparker i Danmark, så det her projekt selvfølgelig også kommer med i de drøftelser.

Derfor vil jeg sige til ordføreren for forslagsstillerne, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, men det er i hvert fald en god måde at promovere et forslag på at tage det herned i Folketingssalen. Jeg har også kunnet høre på de foregående ordførere, herunder ordføreren fra Socialdemokratiet, at der er blevet talt pænt om det. Så tak for forslaget. Vi vil i hvert fald også, hvis vi får mulighed for det, arbejde konstruktivt med det, men det er jeg nu ikke sikker på at vi gør.

Jeg håber, at miljøministeren har hørt efter, hvad ordføreren har sagt. Det ser det ikke ud til. Miljøministeren er meget fraværende. Jeg siger det, fordi der er en debat i gang og der bliver talt direkte til miljøministeren. Så er det uheldigt, at miljøordføreren står og taler med ministeren, mens der er en tale i gang fra talerstolen.

Så er der et spørgsmål fra fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren for opbakningen. Jeg har selvfølgelig også en vis forståelse for, at der skal prioriteres. Jeg kan også konstatere, at ordføreren har sat sig ind i, hvordan det lokale byråd rent faktisk har forholdt sig til det, og har set, at de er positive over for det. Så jeg håber virkelig, at vi i udvalgsbehandlingen kan få det her på dagsordenen og få gang i de der naturnationalparker. Så det var ikke så meget et spørgsmål, men en positiv kommentar.

Ordføreren.

Jeg er jo tilfældigvis også formand for Miljø- og Fødevareudvalget, og jeg håber da også, at vi i forbindelse med et beslutningsforslag som det her, som der er talt så positivt om, kan få en god dialog om, hvordan man kan bringe det videre, så det reelt kommer i spil i den udmøntning, der skal ske.

Så siger vi tak til ordføreren og går over til hr. Henrik Vinther, som ordfører for De Radikale. Værsgo.

Tak for ordet, som jeg fører på vegne af vores sædvanlige ordfører, fru Zenia Stampe, der er forhindret.

I Radikale Venstre kæmper vi også for at skabe mere vild natur i Danmark, herunder også flere store sammenhængende naturområder, hvor naturen får lov at udvikle sig på egne præmisser. Derfor er vi glade for, at vi sammen med regeringen og andre støttepartier har afsat knap 1 mia. kr. til bl.a. at realisere 15 naturnationalparker. De to første parker er allerede under etablering, som det også blev nævnt tidligere, i Gribskov og Fussingø. De resterende 13 er der endnu ikke sat navn på, det kommer vi til at arbejde med i det nye år.

Derfor er det for tidligt at beslutte, om Han Herred skal være en af de resterende 13 naturnationalparker, men der er ingen tvivl om, at det er et område med store naturværdier og potentiale for endnu mere vild natur, så Han Herred indgår naturligt alene af den grund også i overvejelserne. Under alle omstændigheder er det godt at opleve, hvordan ønsket om mere vild natur og naturnationalparker spirer i hele Danmark, og vores ambitioner går derfor også videre end de første 15 naturnationalparker. Vi har fundet penge til de første 15, men vi er jo nu i gang med at skabe lovgrundlaget på området, og det vil også give mulighed for at udpege og finansiere endnu flere i fremtiden. Vi håber derfor, at det stærke lokale engagement, som det også blev nævnt, omkring Han Herred vil føre til, at området før eller siden kan blive en naturnationalpark.

Vi ønsker ikke at kortslutte den proces, som ligger foran os lige nu, og som handler om at foretage en samlet udpegning af de næste 13 områder, og derfor kan vi ikke allerede nu stemme for at udpege Han Herred som naturnationalpark, men vi glæder os over det store engagement i at skabe mere vild natur i Danmark.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Carl Valentin som ordfører for SF. Værsgo.

Tak. SF's naturordfører, hr. Rasmus Nordqvist, kunne desværre ikke være her. Jeg vil derfor læse hans tale op. Tak til Frie Grønne og fru Susanne Zimmer for beslutningsforslaget om at etablere en naturnationalpark i Han Herred. SF har selv peget på Han Herred i Jammerbugt Kommune som en oplagt kandidat til en naturnationalpark, ovenikøbet en meget oplagt kandidat. Ifølge et notat til Miljø- og Fødevareudvalget udarbejdet af Jammerbugt Kommune den 15. oktober i år har Han Herred et stort naturpotentiale, og som også forslagsstillerne lægger vægt på, er en stor del af området allerede statsejet.

Det er allerede blevet besluttet med en politisk aftale mellem regeringen og støttepartierne, at vi skal finde plads til yderligere 13 parker, efter at vi i sommer blev enige om de to første ved Fussingø og Gribskov. Så udfordringen er ikke at udpege et enkelt område som værende relevant som naturnationalpark. Vi er i den lykkelige situation, at vi skal finde 13 nye områder.

Efter SF's opfattelse skal naturnationalparkerne udpeges ud fra naturvidenskabelige kriterier og derudover ud fra brandmandens lov, hvor der handles på baggrund af, hvor akut behovet for beskyttelse er. I sidste ende er der tale om en politisk forhandling om at finde 13 nye områder blandt alle relevante kandidater. SF mener ikke, at denne forhandling skal foregå i Folketingssalen, hvor det ene eller det andet forslag til en naturnationalpark kan fremmes af enkelte eller flere partier. Af denne ene grund kan SF formelt ikke støtte forslaget, men som nævnt indledningsvis er det et forslag, vi selv har med til den faglige politiske proces, der forestår blandt partierne bag finanslovsaftalen. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren for talen og for opmærksomheden på en naturnationalpark i Han Herred. Jeg kunne forstå, at kriterierne, der skulle bruges, når man skal finde ud af, hvilke naturområder der skal udvælges til at være en af de 13 naturnationalparker, var naturkriterier, men jeg tænker, om det ikke har en betydning, at lokalbefolkningen, virksomheder og ngo'er faktisk peger på, at det ville være rigtig godt dér, så den ville blive taget positivt imod. For vi har jo, som det tidligere har været nævnt, nogle naturnationalparker, hvor befolkningen ligesom er lidt imod, og så tæller det kriterium måske også med.

Ordføreren.

Nu er jeg her jo på vegne af en anden ordfører, men min umiddelbare tanke er ja. Altså, selvfølgelig betyder det noget, hvad borgerne lokalt har ønsker om, og vi har jo også udpeget Han Herred som et oplagt sted, så jeg synes, der er masser af gode argumenter for at etablere en naturnationalpark netop dér.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at kystområdet fra Hanstholm til Blokhus simpelt hen er en af de mest fantastiske naturperler, vi har i Danmark. Her flyver silkehejren og gøgeuglen, og Thygøgeurten blomstrer, og der lever en hel masse dagsommerfugle, som jeg vil knække tungen på simpelt hen at udtale navnet på. Men det er et helt fantastisk naturområde, hvor der er sjældne og sårbare arter, som vi har en opgave i at passe på.

I Enhedslisten har vi fremsat et forslag for, ja, år tilbage – en naturplan, hvori der er 35 naturnationalparker, og Han Herred er en af dem. Derfor vil vi også i de forhandlinger, der kommer mellem os og regeringen, selvfølgelig komme med det her som et forslag til de naturnationalparker, vi nu skal etablere i Danmark. Den proces glæder vi os rigtig meget til. Vi er enormt stolte over, at vi har taget så stort et skridt for naturen med den her finanslov, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at føre det her ud i livet. For os, ligesom jeg hører det heller ikke er for andre, tidligere ordførere, er det ikke slut med den her pakke. Vi vil meget mere. Derfor glæder vi os også i særdeleshed over, at man har nedsat et biodiversitetsråd, og i Enhedslisten ønsker vi os desuden en biodiversitetslov, der ligesom klimaloven kan lægge sporene for, hvordan vi i fremtiden skal have mere plads til naturen i Danmark.

Jeg vil sige tak til fru Susanne Zimmer og Frie Grønne for det her forslag, og i virkeligheden også til alle de mennesker i lokalområdet, som jo ønsker lige præcis den her naturnationalpark, og som ser det som en kæmpe gevinst, både for naturen og de mennesker, der bor i eller omkring den. Så derfor vil jeg sige på vegne af Enhedslisten, at vi selvfølgelig går til forhandlingerne med et åbent sind, i forhold til hvilke områder der har mest naturværdi, og som vi skal passe allerbedst på, men vi kommer i hvert fald til at have Han Herred med i vores bunke af forslag. Tak.

Der er et spørgsmål fra fru Susanne Zimmer.

Tak til ordføreren for den positive tilgang. Og at Han Herred allerede nu er sat på Enhedslistens landkort, er dejligt at høre. Når man nu skal vælge mellem mange af de skønne områder, vi har i Danmark, som trænger til at få fred for drift, tænker jeg, at det må have en betydning – det har det i hvert fald for mig – at Han Herred allerede har arbejdet med det her i faktisk halvandet år og har en procesbeskrivelse, som man kan tage op af skuffen og arbejde videre med. Så jeg tænker, at man hurtigt kan få noget natur i gang her, hvis man tager fat i Han Herred.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at lige præcis det, at lokalbefolkningen, kommunalbestyrelsen og alle mulige folk er involveret og gerne vil det, betyder rigtig meget og betyder, at vi kan komme i gang hurtigt. Jeg synes, der er mange forskellige parametre, vi skal se på, når vi beslutter, hvilke områder der skal være naturnationalparker. Jeg synes, at Han Herred er et rigtig godt eksempel, særlig fordi det er et rigtig stort område. Så derfor er det meget klogt. Der er også nogle særlig sårbare arter, vi gerne vil beskytte.

Men der kan også være områder rundtomkring i landet, hvor det står endnu værre til, og hvor vi har endnu mere behov for at gøre noget nu. Dermed ikke sagt, at det her ikke ligger rigtig højt på prioriteringslisten hos os – det gør det bestemt. Så derfor synes vi, man skal se på lige præcis Han Herred, måske også i sammenhæng med Nationalpark Thy, som ligger i forlængelse, og det kunne blive et fantastisk stort naturområde i Danmark.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Først vil jeg også lige anerkende, at Enhedslistens ordfører nævner en biodiversitetslov som noget meget vigtigt, for det er vi også meget optaget af i Frie Grønne. Hvad var det så mere, jeg ville sige? Det forsvandt, så det var nok ikke så vigtigt. Men tak for fokus på biodiversitetsloven.

Ordføreren.

Selv tak, og tak for forslaget. Jeg glæder mig til at bringe det ind, og forhåbentlig ser vi om ikke alt for mange år rigtig mange naturnationalparker rundtomkring i Danmark. Mon ikke der også sker noget i det nordjyske. Tak.

Tak til ordføreren. Så kommer vi til en ordfører, hvis navn jeg måske kommer til at udtale forkert, men så må ordføreren rette mig. Hr. Ejgil Hulgaard, Konservative. Det kan godt være, at det var forkert udtalt, men så må ordføreren rette formanden.

Tak for ordet, kære formand, og tak for forbeholdet. Det var faktisk forkert, for mit navn er Egil Hulgaard. Også tak til Susanne Zimmer og Frie Grønne for at fremsætte et forslag om en naturnationalpark i Han Herred. Det er et super sympatisk forslag, men vi kan ikke støtte det fra Konservatives side. Noget af det, der virkelig taler for det område, er jo, at det har så stærkt et lokalt engagement, altså at der er en kommunalbestyrelse og en masse borgere, som kæmper for at lige netop det her område skal være en naturnationalpark. Det er virkelig et godt argument for at gøre det til en naturnationalpark.

Når vi så alligevel ikke kan støtte forslaget, er det, fordi vi synes processen skal starte et andet sted. Nu har støttepartierne indgået en aftale med regeringen om at etablere yderligere 13 naturnationalparker, og det er bestemt godt. Det skal sættes ind i en større sammenhæng, og den sammenhæng er ikke klar endnu, og vi synes, ligesom Dansk Folkeparti også nævnte, at det skal sættes ind i en større sammenhæng, i forhold til hvordan vi får en mere sammenhængende natur i Danmark. Så inden det grundige og solide forarbejde er lavet, er Han Herred et godt bud, men stadig væk kun et bud på en ny, kommende naturnationalpark.

Når jeg så har lejligheden til at kommentere noget i den aftale, som regeringen har indgået med sine støttepartier, så vil jeg lige nævne et par ting, som jeg synes man skal overveje en gang til. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis det her sådan bliver et Christiansborgsyn på, hvad der er god natur, hvis det bliver et Christiansborgsyn, der afgør, hvordan vi dirigerer borgerne omkring i vores natur, og hvordan det skal planlægges. Der er allerede i de nuværende nationalparker mangel på lokalt engagement. Der er mangel på demokratisk udvikling. Der er ikke tilstrækkelig tæt dialog med de lokale borgere, og det er ærgerligt, for vi har faktisk brug for, at det her får opbakning i befolkningen, især i den lokale befolkning – så det savner jeg. Og så er der et andet element, som handler sådan lidt om en monopolisering af, hvad der er god natur, og hvad der er god biodiversitet. Det er den her diskussion om, at det skal være store dyr, som udsættes i samtlige naturnationalparker. Det er ikke nødvendigvis det rigtige alle steder, og der savner jeg også det tilstrækkeligt faglige grundlag i forhold til at sige, at sådan skal det være.

Så fra konservativ side tager vi bestemt forslaget om en naturnationalpark i Han Herred positivt ned. Vi kan bare ikke støtte det lige nu i den sammenhæng, som det bliver fremsat i. Tak.

Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg forstår jo godt bekymringen, i forhold til at vi centraliserer, for i Frie Grønne er vi jo heller ikke meget for centralisering, men alligevel er vi nogle gange nødt til det. Men lige præcis i den her sag er det jo netop det lokale byråd og lokalbefolkningen, aktørerne i lokalområdet, som ønsker en naturnationalpark. Så der har vi jo netop ikke noget, der vil blive lagt ned over lokalbefolkningen, fordi det er deres eget ønske.

Ordføreren.

Du hørte mig heller ikke tale imod den del af det, tværtimod. Jeg savner den store sammenhæng. Altså, hvis vores naturplanlægning skal give bedst mening, er det vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de forskellige ønsker, og hvad vores natur skal kunne, og også en sammenhæng geografisk i forhold til dyrs vandring i de enkelte biotoper og økosystemer. Så det er jo egentlig alene det, som indtil videre afholder De Konservative fra at støtte op om forslaget.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg vil så sige, at jeg stadig væk synes, at vi her har et tilfælde, hvor vi er ude over det problem. Men i forhold til store græssende dyr og med videnskaben, biologernes viden og holdning og dokumentation for, hvad der virker, forstår jeg ikke rigtig, at man kan være bekymret i forhold til at sætte store græssende dyr ud, fordi det netop er et bredt flertal af de mennesker, som arbejder med den vilde natur og mangfoldigheden i naturen, som siger, at der skal store græssende dyr til at vedligeholde et område, så det f.eks. ikke springer i skov, og til at sprede frø fra ét område til et andet, til at efterlade efterladenskaber, som er god grobund for indsektlivet, som igen er grobund for fugleliv osv.

Ordføreren.

Igen: Jeg savner sådan den store, overordnede, forkromede planlægning. For det er rigtigt nogle steder, men det er ikke nødvendigvis rigtigt alle steder, og der er der to vinkler på det. Den første er, at vi gerne vil have lokalbefolkningen med, vi vil gerne have lokalbefolkningen ud i naturen og ud at nyde naturen, og noget af det, der er oplevelsen i de to nuværende naturnationalparker, som ligger meget bynært, er, at der nogle gange er et sammenstød mellem de store dyr og borgerne, og det synes jeg er et problem. Ja, og nu glemte jeg den anden, men tiden er også gået.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen fra Nye Borgerlige og heller ikke fra Liberal Alliance. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak for debatten og for de gode input og egentlig en meget positiv holdning til at få etableret de her naturnationalparker, og at det jo eventuelt også godt kunne gå hen og blive Han Herred. Så derfor ser jeg frem til, at vi får det her i udvalgsbehandlingen og kan finde en model, så vi kan få noget i gang hurtigst muligt, og det har vi jo brug for, for lige nu er vi i gang med den sjette masseuddøen af dyr og planter. Det kan vi jo bl.a. se på den rødliste, der bliver lavet af Aarhus Universitet, hvor den sidste nye liste viser, at det af de dyr, der bliver undersøgt, er 4.439 arter svarende til næsten 42 pct. af de vurderede arter, der enten er uddøde eller er i fare for at forsvinde. Det tal er kæmpestort, og når man så ser på, at det i 2010 faktisk kun var halvt så stort, altså på 2.262 dyrearter, så bliver man jo i den grad bekymret. 62 pct. af vores truede dyrearter og plantearter lever i skovene, og faktisk er det 44 pct. af dem, som kun lever i skovene, så vi ved, at vi har brug for plads og også noget af den plads, som er i skovene.

Derfor har Frie Grønne fremsat et beslutningsforslag om en biodiversitetslov for netop at skaffe mere plads til naturen. Det fik desværre ikke opbakning. Nu har vi i stedet fået en natur- og biodiversitetspakke, og det er jo godt, men det er slet ikke godt nok. For den vil komme til at flytte den vilde mangfoldige natur fra 1 pct. af landarealerne til 2 pct., hvilket jo er meget lidt. Alligevel er vi glade for, at der i den natur- og biodiversitetspakke indgår 13 nye naturnationalparker, fordi det er et skridt i retningen af at give naturen mere plads. Nu er spørgsmålet så: Hvor skal de parker placeres?

I det her beslutningsforslag lægger Frie Grønne op til, at regeringen skal udpege en naturnationalpark i Jammerbugt, nemlig Han Herred naturnationalpark. Hvorfor gør vi det? Det er der mange gode grunde til, og jeg vil trække nogle af dem frem. Det er et område med en meget unik natur for både dyre- og plantearter. Inden for de sidste 50 år er der 11 af vores dagsommerfuglearter, som er forsvundet, og i det område, vi påtænker kunne blive til en naturnationalpark i Han Herred, lever der en hedepletvingedagsommerfugl, og en tredjedel af hele bestanden er faktisk i det her område. Der er også fugle, som er truede: storspove, rørdrum og natravn. Tilsvarende er der sjældne svampe- og plantearter. I forvejen er der i det her område store fredede områder. Der er § 3-områder, og der er Natura 2000-områder. Nogle af de områder går sammen og overlapper hinanden, og nogle ligger hver for sig, og det er jo netop et problem, at de ligger hver for sig, fordi naturen har brug for de store sammenhænge, så den kan flytte sig rundt. Et andet problem er, at de her fredninger faktisk er ret svage i forhold til naturen. Det vil sige, at de ikke beskytter så meget, som man kunne forestille sig at de gjorde. Så er der noget andet i det område, og det er, at vi her har Danmarks længste indlandskystskrænt, Lien, ved Fosdalen, og hvis I ikke har set den, kan jeg anbefale jer at tage derop og se den, for det er helt unik, flot natur, som man jo så ikke kan se andre steder. Noget andet er, at der som det eneste sted i Danmark er et fuglefjeld, og det er jo også fantastisk, og man kan komme helt tæt på og se det. Så det er også et område, som man skal passe på, og ikke bare det område, men også området omkring det, fordi naturen jo hænger sammen.

Så er det, som vi tidligere har nævnt, også sådan, at størstedelen af det her område faktisk i forvejen er statsejet. Det vil sige, at det er let at omlægge, så man stopper landbrugsdrift og man stopper skovdrift, fordi man ikke kan komme i karambolage med nogle ejere, og det vil være ret billigt at gøre det. En anden ting er den inddragende proces, som man har haft i gang i Jammerbugt, som man allerede startede på i maj 2019, hvor man inviterede et bredt spekter af organisationer, interesseorganisationer og borgere til et møde og fik et oplæg fra Rune Engelbreth omkring, hvad en naturnationalpark faktisk er, så folk vidste, hvad de gik ind til. Det møde blev modtaget meget positivt, og der var virkelig positive strømninger i forhold til, at det ville man have, og dermed satte de også en proces i gang i forhold til at se på forskellige faser for, hvordan man får det her til at lykkes.

Det hænger jo sammen med, at hele byrådet ønsker en naturnationalpark. Altså, havde vi været fuldtallige her, kunne man sige, at af de partier, som er i det byråd, er de fleste også repræsenteret her i Folketinget. Det har også udmøntet sig i, at man har afsat 2 mio. kr. på budgettet over de næste 2 år. 2 mio. kr. synes måske ikke af så meget herinde i Folketinget, men i en tyndt befolket landdistriktskommune er 2 mio. kr. mange penge. De er også så privilegerede, at de har et gammelt flygtningecenter, som egentlig er meget fint og meget stort, og som de vil bruge som et formidlingscenter, et sted, som man kommer igennem, når man går i de her områder, og der er faktisk i forvejen certificerede vandreruter. Det formidlingscenter vil de selv drive, så man kan give mulighed for, at folk kan komme ind og få en større teoretisk viden om, hvad det er, de ser, og jo mere viden om og jo større forståelse man har for naturen, jo mere er man også opsat på at passe på den, og det har vi så meget brug for i den tid, vi er i.

Som jeg sagde tidligere, er der en procesplan, som man direkte kan gå i gang med, og dermed vil det være ligetil at starte eller i hvert fald tage Han Herred naturnationalpark som et af de første projekter. Det vil glæde naturen, og vi vil stoppe for skovdrift og landbrugsdrift, og vi kan få udsat de store græssende dyr, som er med til at fremme insektlivet, som er med til at sprede frø igennem deres afføring, og som er med til at afgræsse området, så det ikke springer i skov, men det kan blive ved med at have nogle lysåbninger. Så skal der selvfølgelig en proces i gang, i forhold til præcis hvor det område er, og hvordan det skal hegnes, og det er jo noget af det, der følger med det at blive udnævnt som en naturnationalpark. Ved at udnævne den her Han Herred naturnationalpark vil man også kunne give et tyndtbefolket område mulighed for at få endnu flere turister. Der er faktisk allerede nu mange turister, som benytter sig af den her skønne natur, men endnu flere vil kunne komme til. Det vil også kunne betyde noget for det lokale erhvervsliv deroppe, for der er mange små butikker, gårdbutikker, hoteller osv., som egentlig er med til at holde den her turisme i gang.

Så i Frie Grønne tænker vi: Hvad venter vi på? Med de her ord vil jeg gerne anbefale beslutningsforslaget og de tilhørende bemærkninger til forslaget til Tingets velvillige behandling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.