B 75 Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne subsidiering af økologisk landbrug.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-11-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 10-12-2020
Betænkning afgivet 24-02-2021
2. behandlet/forkastet 02-03-2021
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget går ud på at få regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag m.m. for at stoppe subsidiering af økologisk landbrug. Økologisk landbrug medfører ikke lavere CO2-udledninger end konventionelt landbrug. Tværtimod anføres det, at den økologiske produktionsform i flere tilfælde forøger CO2-udledningerne relativt set. Forslagsstillerne ønsker at stoppe subsidiering af produktionsmetoder, der belaster mere end de konventionelle produktionsmetoder.

Ud over klimaaspektet bygger forslaget på et ønske om at fremme fri konkurrence. Forslaget lægger derfor op til at give de forskellige former for landbrugsproduktion samme konkurrencevilkår, så markedet reguleres af efterspørgsel efter bæredygtig produktion frem for regulering gennem statsstøtte til produktion, der ikke kan godtgøres at være bæredygtig.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 4 (NB og LA), imod stemte 90 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.