Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne subsidiering af økologisk landbrug.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 04.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest mange tak til forslagsstillerne for at give anledning til at diskutere landbrug, økologi og klima. Det er emner, som både jeg og regeringen er meget optaget af. Det er meget centralt for regeringens politik.

Med det her beslutningsforslag, B 75, vil Nye Borgerlige pålægge regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, således at der fremadrettet ikke ydes subsidier til økologisk landbrug.

Nye Borgerlige lægger fejlagtigt til grund for forslaget, at økologisk landbrug ikke er bedre for klimaet end konventionelt landbrug. Derfor foreslår Nye Borgerlige at stoppe subsidieringen af de økologiske produktionsmetoder, som de mener belaster mere end konventionelle produktionsmetoder. Med reference til en artikel i tidsskriftet Nature fremfører Nye Borgerlige, at det ikke kan godtgøres, at økologisk landbrug medfører lavere danske CO2-udledninger end det konventionelle landbrug. Tværtimod skulle CO2-udledningen være højere i den økologiske produktion, argumenterer Nye Borgerlige.

Regeringen kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og det er der altså flere grunde til, bl.a. det, at der jo er mange andre grunde til økologi end det med klimaet – miljø, grundvand osv. – men også at det her med, at det ikke skulle være bedre for klimaet, sådan set bygger på et fejlagtigt grundlag.

Undskyld, minister, men der er meget høj tale i salen i øjeblikket. Jeg har fuld forståelse for, at der skal diskuteres ting og sager, men taletrykket er for højt lige nu.

Værsgo.

Det er jo ellers det her emne, der er det vigtige, så man burde lytte efter.

Denne regering har et ambitiøst mål om en reduktion på 70 pct. af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Det mål blev vi enige med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om under dannelsen af denne regering. Efterfølgende har alle partier tilsluttet sig målet i forhandlingerne om klimaloven med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Regeringen har også aftalt med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at målene for økologien skal hæves. Som udgangspunkt skal det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi fordobles frem til 2030, og vi har også netop set med finanslovsaftalen, at økologi igen er i fokus. Det er regeringens holdning, at den samlede landbrugssektor skal blive mere klimaeffektiv, uanset om man producerer økologisk eller konventionelt.

Artiklen i Nature, som Nye Borgerlige henviser til i beslutningsforslaget, handler ikke om klimabelastning fra økologisk landbrug generelt. En af forskerne bag artiklen understreger i kommentarsporet på www.nature.com, at artiklen ikke kan sige noget generelt om økologisk landbrug, men kun kigger på udbytte af ærter og hvede i Sverige. Studiet kan altså ikke bruges til at understøtte Nye Borgerliges udsagn om, at økologi er værre for klimaet end konventionelt landbrug.

I Fødevareministeriet er vi optaget af, at økologiens klimaeffekter afdækkes bedst muligt og på baggrund af den nyeste viden. Derfor har vi, bl.a. foranlediget af den her debat, bedt Aarhus Universitet om at udarbejde en ny vurdering af klimaeffekten pr. hektar som følge af FN's retningslinjer. Aarhus Universitet publicerede resultatet den 15. september 2020 i form af rapporten »Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug«. Rapporten er oversendt til Folketinget.

Ud fra det areal, der anvendes i Danmark, viser rapporten, at i forhold til konventionel produktion reducerer økologisk produktion udledningen med 0,8 t CO2-ækvivalenter pr. hektar ved planteavl, 3,6 t CO2-ækvivalenter pr. hektar ved kvægproduktion og 3,7 t CO2-ækvivalenter pr. hektar ved svineproduktion. Selv om produktiviteten i det konventionelle landbrug er højere end i det økologiske, viser rapporten fra Aarhus Universitet stort set ingen forskel i udledningen fra økologiske og konventionelle landbrugsprodukter pr. kilo. På den baggrund mener regeringen ikke, at Nye Borgerlige har ret i, at udledningen af drivhusgasser forøges med økologisk produktion i forhold til konventionel produktion.

Økologisk landbrug leverer også på en række andre bæredygtighedsparametre i den grønne omstilling. Lad mig komme med nogle enkelte eksempler fra Aarhus Universitet: Kvælstofudvaskningen fra økologisk landbrug til vores vandmiljø er mindre end fra konventionelt landbrug. Konkret udledes der i gennemsnit 12-13 kg kvælstof mindre pr. hektar landbrugsareal. Biodiversiteten er også bedre. Der er 30 pct. flere arter på økologiske arealer og tilstødende levesteder. Dyrevelfærden er høj i den økologiske produktion. Derfor giver den statslige dyrevelfærdsmærkning topkarakter på tre hjerter til økologiske svin og slagtekyllinger. Økologisk oksekød og mælk får to-tre hjerter. Så der er altså bedre dyrevelfærd, når det er økologisk.

Så husk på, at når vi vælger økologi, er det ikke bare, fordi det også er godt for klimaet, men det er, fordi der er en række andre parametre, der spiller ind. Vi har hørt om dyrevelfærd, vi har hørt om biodiversitet, vi har hørt om kvælstofudvaskning. Så der er en række gode argumenter for det her – miljø og andet – og så skal vi altså huske på, at påstanden om, at man skulle udlede mere CO2, er taget ud af en sammenhæng. De forskere, der selv har arbejdet med det, bakker det ikke engang op.

På den baggrund må vi fra regeringens side afvise det her forslag, men vi glæder os til debatten. Det er altid nyttigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Mange tak for talen. Jeg glæder mig også til debatten. Det, ministeren fremlægger, undrer mig lidt. For jeg mener, det er ret evident, at der er større CO2-udledning ved i hvert fald svineproduktion eksempelvis. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Som netop nævnt er de forskere, som har lavet den pågældende artikel i Nature, som Nye Borgerlige lægger til grund for det her beslutningsforslag, selv ude at sige, at man ikke kan sige noget generelt om økologisk landbrug. Det er ikke sådan, at økologisk landbrug påvirker mere CO2-mæssigt. Det er det, jeg tager udgangspunkt i.

Så for at være på den helt sikre side har vi også i ministeriet bedt Aarhus Universitet om at lave en undersøgelse, og de bakker det her op. Der kan sagtens være små hjørner, hvor man kan sige at der måske er lidt mere. Men det samlede billede er det, vi må tage udgangspunkt i. Forslaget her handler jo også om at stoppe al støtte til økologisk landbrug. Så det er den generelle debat, der er væsentlig her.

Peter Seier Christensen.

Ja, det kan vi godt sige. Jeg mener nu også, det er interessant at se på nogle af enkeltområderne og ikke bare se på det generelt. Men der er jo et andet problem med økologi, og det er, at det forbruger et større landbrugsareal, så hvis vi øger den økologiske produktion i Danmark og beholder det samme landbrugsareal, så vil vi jo producere mindre i Danmark i det konventionelle landbrug, og det vil så flytte til udlandet, hvor de producerer mindre effektivt, end vi gør i Danmark. Så vil det ikke betyde, at der ikke sker nogen reduktion af CO2, eller at CO2-udledningen bliver større på globalt plan?

Ministeren.

Der er en række kvaliteter ved at dyrke økologisk. Jeg har allerede nævnt kvælstofudvaskningen, biodiversiteten og dyrevelfærden, og klimamæssigt kan vi ikke sige, at det udleder mere. Så det er en samlet vurdering, der ligger til grund, og det, som Nye Borgerlige foreslår med det her forslag, er jo, at al støtte til økologisk landbrug skal stoppes, og det er derfor, vi afviser det.

Der kan sagtens være diskussioner om produktivitet og andet, men vi har løbende diskussioner om de her ting. Der er mange fordele ved økologi, og det er derfor, vi støtter det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi i gang med ordførerne. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg vil starte den her ordførertale med at sige tak til Nye Borgerlige for, at vi her i salen forhåbentlig endnu en gang kan få en god diskussion og debat omkring den økologiske produktion i Danmark.

Da jeg sad og skrev det, jeg har tænkt mig at sige her fra Folketingets talerstol, så var de første ord: Hold på hat og briller, spænd sikkerhedsselen, nu vil Nye Borgerlige stoppe for al støtte til økologisk produktion i Danmark.

Det synes vi ikke i Socialdemokratiet er vejen frem. Vi ønsker at styrke klimaet, vi ønsker at styrke biodiversiteten, vi ønsker at styrke dyrevelfærden, vi ønsker at mindske kvælstofudledningen, og vi ønsker, at vores miljø skal blive bedre. Vi ønsker også en stor, stærk fødevaresektor, hvor der er mange valgmuligheder på hylderne, og en af de valgmuligheder skal naturligvis også være økologi.

Det er noget, som forbrugerne efterspørger, og det er noget, som udlandet efterspørger – i forhold til den danske eksport giver det mange skatteindtægter – og jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at økologien kan være med til, at vi kommer i mål med de store klimaambitioner, som vi har omkring 70-procentsreduktion af drivhusgasudledning inden 2030.

Herinde i Folketinget er jeg også stolt af, at vi har et bredt flertal bag en ny klimalov. Jeg respekterer selvfølgelig til fulde, at Nye Borgerlige og Liberal Alliance ikke er en del af den klimalov, som i øjeblikket gør, at når vi ser på FN og vi ser på de store udenlandske forsamlinger, så er Danmark på alle læber, fordi vi står som verdens grønne nation. Det er et utrolig stort brand, det er en utrolig stor værdi for kongeriget Danmark.

De påstande og de begrundelser, som Nye Borgerlige har lagt til grund i deres beslutningsforslag, bliver også afvist af de undersøgelser, som den danske regering, det danske Miljø- og Fødevareministerium, selv har bedt om ved Aarhus Universitet, hvor det rent faktisk viser sig, at netop økologien er med til at styrke de her klimaindsatser i Danmark.

Vi synes, der skal være økologi på hylderne. Vi er ikke klar til at sige til de danske økologer og de landmænd, der har økologisk produktion, at nu vil vi altså fjerne støtten fuldstændig fra deres produktion. Det er vi ikke klar til, og vi mener heller ikke, det vil være fornuftigt, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Jamen Nye Borgerlige mener også, der skal være økologi på hylderne, selvfølgelig: Når forbrugerne efterspørger det, skal de også have det. Vi mener bare ikke, at vi skal forvride konkurrencen mellem det konventionelle og det økologiske landbrug. Men som jeg også nævnte over for ministeren, er vi, når vi taler klima, nødt til at se på det globalt. Så er ordføreren ikke enig i, at hvis vi sænker vores effektive konventionelle landbrugsproduktion i Danmark, så flytter den til udlandet, og så vil CO2'en blive udledt der i stedet for – og formentlig mere af den?

Ordføreren.

Jeg er enig med ordføreren i, at Danmark har et landbrug, som er foran på en lang række parametre, både i forhold til det økologiske, men så sandelig også det konventionelle, hvor man faktisk siden 1990 er lykkedes med at nedsætte sin CO2-udledning med 16 pct., samtidig med at produktiviteten er steget. Det er en succeshistorie, og jeg tror i virkeligheden på, at det danske fødevareerhverv er stærkt, fordi der er så mange varer på hylderne. Og en af de nye varer, der jo kommer på hylderne – eller allerede er på hylderne, men bliver mere udbredt – er jo det, vi brugte tid på at diskutere herinde i salen i går: det plantebaserede. Der er ingen tvivl om, at hvis vi smeder, mens jernet er varmt, kan Danmark blive et stærkt foregangsland, også når vi snakker plantebaserede fødevarer.

Hr. Peter Seier Christensen.

Jamen vi er jo heller ikke imod plantebaserede fødevarer, og det er sådan set ligegyldigt, om det bliver produceret økologisk eller konventionelt. Det har jo ikke noget med økologi i modsætning til konventionel produktion at gøre.

Men altså, nu taler vi jo altid om, at Danmark skal være et foregangsland. Hvis vi rykker produktion til udlandet, så vi samlet set udleder mere CO2, mener ordføreren så også, at vi vil være foregangsland på det område? Tror ordføreren så også, at verden vil følge efter os på det område? Hvad ville der ske, hvis vi omlagde hele verdens produktion til økologi?

Ordføreren.

Jeg tror, det er muligt, at vi kommer ud på den her klimarejse, hvor vi stadig kan bevare danske arbejdspladser i Danmark. Og det er også derfor, jeg hilser velkommen, at et bredt flertal i det her Ting står bag en klimalov, hvor vi skal reducere drivhusgasserne med 70 pct. inden 2030. Nu kommer vi jo til at forhandle hele landbrugsområdet på den anden side af nytår, og der er det også Socialdemokratiets ambition, at vi skal lande en bred aftale, så der kan være stabilitet om de fremtidige rammevilkår. Jeg ser faktisk, at Nye Borgerlige vil skabe ustabilitet omkring rammevilkårene her i forhold til økologien ved med ét slag at fjerne støtten.

Ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Økologien er også en helt central del af det danske fødevareerhverv og den danske fødevaresektor, og det bidrager både til vækst og arbejdspladser. Samtidig er der en stigende efterspørgsel fra forbrugerne efter økologiske varer, og i Venstre ønsker vi jo frit valg for forbrugerne og et stort, alsidigt udvalg af danske fødevarer, herunder også økologiske. Venstre har jo også bakket op om tilskud til økologi, og mens vi har haft regeringsansvaret, har vi også været med til at omlægge historisk mange hektar landbrugsjord til økologisk drift. Så i Venstre kan vi sige, at vi kan lide alle fødevarer i Danmark, der overholder de gældende regler, vi har til vores fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. Så er det forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal på tallerkenen, og der har vi også set en stigende efterspørgsel efter økologi, og det skal man selvfølgelig bare betjene sig af. Og på den baggrund afviser vi beslutningsforslaget fra Nye Borgerlige, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti, som var akut forhindret, og sige, at de også afviser beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Jamen det er jeg da ked af at høre. Venstre går jo normalt ind for fri og fair konkurrence, og det er ikke et spørgsmål om, at der ikke skal være økologi. Det er kun et spørgsmål om, at det skal være forbrugerne, der vælger. Hvorfor mener ordføreren så, at der skal indføres særlige tilskud til økologi i stedet for bare at overlade det til forbrugerne at vælge de produkter, de gerne vil have?

Ordføreren.

Vi synes om den frie konkurrence, men som jeg også lige har hørt i debatten med ministeren, vil jeg da opfordre Nye Borgerlige til at prøve under udvalgsbehandlingen at stille en række spørgsmål for at få afklaret de ting, som også ministeren fremhævede, så der bliver et helt klart grundlag at tage stilling til tingene på. Jeg tror heller ikke, at det er helt så firkantet, som det er lagt frem i forslaget.

Hr. Peter Seier Christensen.

Nu går næsten fire femtedele af den danske landbrugsproduktion til eksport, og det konventionelle landbrug skal konkurrere med eksportmarkederne i Sverige, Nordtyskland og England m.fl. Er ordføreren enig i den antagelse, at det kræver, at det danske konventionelle landbrug sikres fair konkurrencevilkår i forhold til det økologiske landbrug? Det er altså en forudsætning.

Ordføreren.

Generelt går vi i Venstre, som vi også har markeret ved adskillige lejligheder, ind for gode rammevilkår for dansk landbrug og fødevaresektor for at styrke konkurrencevilkårene, så det er på lige vilkår. Nu nævner ordføreren selv andre lande, og da Danmark selvfølgelig også efter vores opfattelse netop fortsat skal have en stor eksportorienteret landbrugs- og fødevaresektor, skal de selvfølgelig have gode konkurrencevilkår. Men i forhold til de enkelte produktionsgrene vil jeg opfordre ordføreren til at prøve at stille nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen og få klaret det af, for jeg tror ikke, at det er helt så firkantet, som det lige er stillet op.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til Venstres ordfører. Det er jo ikke første gang, at vi har fornøjelsen af at diskutere økologi her i Folketingssalen. Jeg har ved tidligere lejligheder syntes, at der har været lidt uld i mund hos Venstre, når vi har snakket om de økologiske målsætninger. Så jeg vil bare lige benytte lejligheden til at spørge, om Venstre kan bakke fuldstændig – som i fuldstændig – op om de skarpe og meget præcise og målrettede initiativer, som regeringen agter at tage på økologiområdet.

Ordføreren.

Der er overhovedet ikke uld i mund fra Venstres side af. Jeg kan også henvise til, da vi selv havde regeringsmagten. Der var vi også i spidsen for at få skabt grundlaget for en større økologisk produktion. Det bakker vi stadig væk op om, sådan at det er forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal på tallerkenerne, og jo mere forbrugerne ønsker at få økologi på tallerkenerne, jo mere er det bare alle tiders, at der også er flere producenter, der har taget det til sig og producerer det. Så der er ikke noget som helst uld i mund herfra.

Hr. Anders Kronborg.

Ét er jo, hvad forbrugerne efterspørger, men det er ikke det, jeg spørger om her. Det er klart, at den her udvikling har vi også skullet skubbe på politisk. Og det, mit spørgsmål går på, er, at der er nogle meget stærke ambitioner i det forståelsespapir, der er for den her regering, som mange partier herinde i Folketinget støtter op omkring, og der vil jeg bare stilfærdigt spørge: Er de målsætninger nogle, som Venstre deler til fulde? Der efterlyses et klart svar fra Venstre på det.

Ordføreren, værsgo.

Jamen som jeg allerede har markeret, var det sådan, at da vi selv havde regeringsmagten, gik vi jo også ind og gav ekstra tilskud, som kunne tjene til at få en større økologisk produktion, altså til en omlægning fra en type produktion over til en økologisk. Det er det samme, der ligger i det fra den nuværende regerings side. Så det er vi helt med på. Og det er forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal på tallerkenerne, og jo mere de ønsker at få økologi på tallerkenerne, jo bedre muligheder skal der selvfølgelig være for det.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu lægger ordføreren vægt på, at det er forbrugeren, der ligesom skal bestemme udviklingen. Jeg synes ikke, det er så entydigt. Jeg synes også, at vi kan stille nogle politiske krav, hvis vi f.eks. ønsker et vandmiljø uden pesticider, hvis vi ønsker at beskytte vores grundvand, hvis vi vil have en rigere biodiversitet. Og det er jo sådan set det, vi forsøger på via diverse tiltag, også i den finanslovsaftale, der lige er blevet indgået. Så er det sådan set naturligt, at man forsøger at fremme økologien. Så jeg synes også, at man som politisk parti kan tillade sig at have holdninger til det, og at man sådan rent erhvervsmæssigt kan vælge at lægge vægt på, hvad det er, landmændene ønsker.

Der må jeg anerkende, at den tidligere regering faktisk var fair, da der var mange landmænd, som ønskede at omlægge til økologi. Der fandt man penge til den omlægningsstøtte. Jeg vil gerne fremhæve, at selv om Venstre siger, at det er forbrugeren, der skal bestemme, så var man faktisk i en situation, hvor man anerkendte, at der var nogle landmænd, der gerne ville lægge om. Det hjalp Venstre sådan set til med, så fuld anerkendelse af den gode handling. Det var ikke kun dårlige ting, Venstreregeringen lavede på landbrugsområdet.

Ordføreren.

Tak for kvitteringen for det. Det er efter vores opfattelse i sidste ende forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal på tallerkenen, og der har vi jo set, netop som vi allerede har debatteret, at forbrugerne i stigende omfang tager økologien til sig og ønsker mere af det, og så skal rammevilkårene selvfølgelig være til det. Det er nøjagtig på den måde, som vi har vendt det i debatten lige nu, og det er ganske udmærket. Der er jo flere producenter og landmænd, der tager det til sig og gerne vil – og godt for det.

Så kan vi sige tak til hr. Erling Bonnesen og gå videre i debatten til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Det her forslag bliver begrundet med, at økologisk landbrug har været anset som en bæredygtig produktionsmetode, der kan medvirke til at opnå målet om at reducere de danske CO2-udledninger. Jeg er sådan set ikke enig i, at det er det, der i årevis har været begrundelsen for økologisk landbrug. Derimod har begrundelsen ofte været øget dyrevelfærd. Økologiske dyr får mere dagslys og frisk luft og har mere plads. En anden begrundelse har været, at økologiske landbrug bruger få sprøjtemidler og derfor sjældent har pesticidrester. Pesticidrester er i øvrigt også meget sjældne i konventionelt landbrug, for brugen af lovlige sprøjtemidler i Danmark er så velreguleret, at de ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko.

Men i beslutningsforslaget står der også, at det er ud fra et ønske om at fremme fri konkurrence, så konventionelt og økologisk landbrug sidestilles og får samme konkurrencevilkår. Det er jeg som udgangspunkt enig i. Det skal være efterspørgslen, der styrer udbuddet, og som det er i dag, øges efterspørgslen efter økologi år for år. Sådan er det.

I forhold til størrelsen på landbrugene får en økologisk landmand lidt mere i tilskud end en konventionel landmand. Det er korrekt. Men det er ikke så sort-hvidt, som at vi bare skal afskaffe økologistøtten, for en stor del af økologernes tilskud gives jo, på baggrund af at de bliver pålagt en række restriktioner i forhold til dyrkningen. Men så kan man også sige, at de konventionelle landmænd får tilskud målrettet efterafgrøder på grund af nogle krav om etablering af efterafgrøder. Så det er ikke så sort-hvidt.

Vi skal passe på, at det ikke bliver sådan et enten-eller med konventionelt eller økologisk landbrug. Det skal være et både-og. Der skal være plads til det hele, og vi skal sørge for, at tingene følges ad. Udbuddet af økologiske varer skal følge den efterspørgsel, der er. Samtidig har vi jo også besluttet, at vi ville hjælpe det på vej. Det var vi med til som støtteparti for den tidligere regering, som den tidligere ordfører sagde, fordi der er nogle ting, vi også synes er vigtige. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Hr. Peter Seier Christensen.

Det er jeg da ked af at høre. Jeg synes da, det er helt rimeligt, at man også taler om dyrevelfærd og ikke kun klima. Der er jo mange elementer, der indgår i det her. Men ordføreren siger, at ordføreren og DF går ind for, at der skal være en fri og fair konkurrence. Hvorfor skal der så gives særlige tilskud til økologi? Det kan jo være markedsdrevet. Ordføreren siger, at produktionen skal følge med efterspørgslen, men det vil den jo automatisk gøre. Det vil så bare regulere sig i priserne.

Det forsøgte jeg faktisk at sige i min tale. Det største beløb går til omlægningsstøtte. Samtidig får de konventionelle også nogle tilskud, som økologerne ikke får. Ting går op og ned. Nogle gange er svinepriserne rigtig gode, og det gavner de konventionelle landmænd. Sådan er verden nu engang indrettet.

Hr. Peter Seier Christensen.

Men var det ikke bedre at lade markedet regulere det i stedet for at give en omlægningsstøtte? Så har økologerne jo også sværere ved at omlægge tilbage, hvis de ikke ønsker at fortsætte et økologisk landbrug. Så jeg forstår ikke, hvorfor det ikke bare kan foregå på frie markedsvilkår. Altså, det vil jo tilpasse sig efter den efterspørgsel, der er.

Det er så, fordi man de første år, man omlægger, ikke kan sælge det som økologiske varer. Derfor er der en økologistøtte, omlægningsstøtte, til det.

Tak til ordføreren. Der er ingen radikal ordfører. Så er der en SF'er, hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Normalt vil det være vores landbrugsordfører, hr. Rasmus Nordqvist, der tager sager som den her, men jeg har fået æren af at gå op og sige min uforbeholdne mening. Og den er, at jeg synes, det er helt åbenlyst, at det her er et drilleforslag, som skal genere økologer og sværte økologien til. Vi ved godt, at Nye Borgerlige generelt er relativt uinteresseret i at bekæmpe klimakrisen, og de står også uden for den klimalov, som vi har lavet i fællesskab her i Folketinget. Men her foregiver man så pludselig at være meget optaget af klimakrisen for at gå til angreb på landbruget.

Vi mener i SF, at der er rigtig god grund til at reformere landbrugstøtten. Men det giver ikke nogen mening at gå målrettet efter økologien.

Økologien bidrager positivt til vores sundhed; den bidrager positivt i forhold til den omkringliggende natur. Og nu har der været en debat om unfair konkurrencevilkår som følge af subsidiering, og der tror jeg bare, man skal huske på, at der faktisk er en unfair konkurrence i dag. Men den er altså ikke til økologernes fordel – den er i allerhøjeste grad til det konventionelle landbrugs fordel. For de konventionelle betaler ikke for den ekstra skade, de gør på vores natur; de betaler ikke for den ekstra skade, de gør på vores drikkevand; de betaler ikke for de konsekvenser, der potentielt kan være ved øget antibiotikaresistens som følge af det ekstremt høje antibiotikaforbrug i den konventionelle produktion. Og derfor bliver der skabt nogle unfair konkurrencevilkår som følge af de negative eksternaliteter, som økonomer ville kalde det, som der er ved konventionel produktion.

I stedet tørrer det konventionelle landbrug regningen af på os andre, og så længe de gør det, er der rigtig god grund til at subsidiere det økologiske landbrug, så de også kan være med i konkurrencen. Hvis man er oprigtigt interesseret i at reformere vores landbrug og styrke vores kamp mod klimakrisen, er det oplagte jo ikke at gå til kamp mod økologien; så er det oplagte at satse på en langt mere plantebaseret produktion og sikre, at vi reducerer vores intensive animalske produktion, som optager kæmpestore arealer, som har kæmpe konsekvenser for vores klima.

Hvis Nye Borgerlige ønsker at komme ind i klimakampen i forhold til landbruget, synes jeg det vil være meget kærkomment. Men så håber jeg, at man vil kæmpe for at få reduceret vores intensive animalske produktion i stedet for at gå til angreb på økologerne. Det var i virkeligheden, hvad jeg havde. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Mange tak. Nej, det her er ikke et drilleforslag. Altså, vi mener jo rent faktisk, at når vi nu skal reducere vores CO2-udledning så meget, som vi skal, så skal vi skal gøre det på en fornuftig måde. Ordføreren nævner også det her med, at vi skal have mere plantebaseret produktion, men det har jo ikke noget at gøre med, om det er økologisk, eller om det er konventionelt. Det kan man jo producere på begge måder.

Og så ved jeg, at ordførerens parti er meget begejstret for, at der skal indføres en CO2-afgift, som skal lægges på alle varer. Er ordføreren så indstillet på, at CO2-afgiften på økologisk svinekød derfor bliver markant højere end på kød fra konventionelt opdrættede svin, al den stund at økologisk svinekød producerer ca. 20 pct. mere CO2 pr. kilo produceret kød?

Værsgo.

Ifølge de seneste opgørelser er der faktisk ikke nogen særlig stor forskel på klimapåvirkningen fra økologisk produktion og konventionel produktion, hvis man medregner den store sojaproduktion, som bliver lavet til at fodre konventionelt opdrættede svin med. Så det er jeg ikke nødvendigvis indstillet på, men vi er jo også meget for at afgiftsbelægge den økologiske produktion, når man laver en CO2-afgift. Det skal jo helst være en afgift på CO2-ækvivalenter, som er gældende i hele samfundet og på alle produktioner.

Værsgo.

Det er jo svært at diskutere, hvis vi er uenige om fakta. Jeg mener, at det er evident, og det tror jeg også at der er enighed om, nemlig at der er større CO2-udledning ved økologisk svineproduktion. Så mener ordføreren ikke, at det er lidt underligt, at man så giver tilskud med den ene hånd og derefter pålægger en CO2-afgift med den anden og dermed tager en større CO2-afgift tilbage? Man giver altså et tilskud og tager det tilbage igen. Er det ikke en ulogisk måde at gøre det på?

Værsgo.

Det er der måske noget ulogisk i, men jeg synes sådan set også grundlæggende, at vi skal reformere landbrugsstøtten og reducere den markant. Det er SF's gået ind for i rigtig mange år. Problemet er bare, at det, når vi nu har den landbrugsstøtte, vi har, og når det konventionelle landbrug ikke bliver beskattet for de negative eksternaliteter, som det har, skaber en unfair konkurrence til fordel for det konventionelle. Derfor giver det god mening at prioritere det økologiske og at subsidiere det for at sikre, at en produktion, som har rigtig mange fordele, bl.a. dyrevelfærd og bedre beskyttelse af miljø, også bliver fremmet.

Tak for det. Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det, der sådan set lige får mig op af stolen her, var hr. Carl Valentins udsagn om, at SF ønsker – beklager, hvis jeg ikke citerer helt korrekt, men så må Carl Valentin rette mig – at nedbringe eller formindske den animalske produktion i Danmark. Nu sad jeg forleden og læste SF's landbrugsoplæg, og jeg vil bare tilkendegive over for SF, at der er flere elementer, som jeg godt kan se mig selv i. Jeg synes faktisk, at der er nogle spændende visioner, men jeg synes ikke, at der i oplægget fra SF er nogle klare procenter på, hvor meget SF vil nedbringe den animalske produktion. Det kan selvfølgelig være, at jeg ikke har læst det grundigt nok. Men når nu hr. Carl Valentin selv nævner det, vil jeg bare spørge: Hvor meget ønsker SF at nedbringe den animalske produktion f.eks. frem til 2030?

Værsgo.

Vi har faktisk ikke nogle klare mål for, hvor meget vi vil reducere den animalske produktion, men vi har bekræftet, at vi ønsker at reducere landbrugsarealet markant, og i den forbindelse er det ret vigtigt at reducere den animalske produktion, fordi der er så stor en del af vores landbrug – 80 pct. – som går til produktion af foder til dyr. Så hvis man skal reducere landbrugsarealet, skal man også reducere den animalske produktion, og det mener jeg er helt centralt.

Værsgo.

Men så havde jeg læst SF's oplæg helt korrekt. Jeg er bare på linje med SF i, at vi skal have mindre landbrugsareal i Danmark. Det er vi allerede i gang med, og der er afsat million- og milliardbeløb i finansloven til at udtage f.eks. lavbundsjorde. Men jeg vil bare høre hr. Carl Valentin, om han ikke er bange for det tab af arbejdspladser, hvis man skal til at nedbringe den animalske produktion markant, som det f.eks. kan betyde for Produktionsdanmark?

Værsgo.

Nej, det er vi ikke synderlig bekymret for, fordi planteproduktion sådan set også kan bidrage med yderligere arbejdspladser, så den omstilling, der skal foregå – ikke bare i Danmark, men globalt – fra animalsk produktion til mere planteproduktion også kan betyde langt flere arbejdspladser. Så det er vi egentlig ikke så bekymret for.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det her forslag fra Nye Borgerlige om at afvikle økologistøtten er nok et af de allerdårligste forslag, jeg har set i Folketinget. Det er jo ikke kun, fordi man ønsker at afskaffe støtten til økologien. Det er sådan set, fordi der er nogle urigtige påstande i forslaget.

Den første påstand er: »Økologisk landbrug har i mange år været anset som en bæredygtig produktionsmetode, der kan medvirke til at opnå målet om at reducere de danske CO2-udledninger.«

For os, der har været med til at dyrke økologisk siden starten af 1990'erne, var CO2-reduktioner slet ikke noget, der var på dagsordenen dengang, og det er heller ikke nu det bærende argument for at prioritere økologien. Økologisk landbrug bidrager med mange fordele: Fødevarer uden rester af sprøjtegift, et vandmiljø og drikkevand uden giftrester, en rigere natur i landbrugsarealet med en lang rigere biodiversitet. Økologiske landmænd bruger ikke kunstgødning og bekæmper ikke skadedyr og ukrudt og sygdomme i marken med syntetiske pesticider og hormonstoffer. Det er en af de væsentlige grunde til, at der er 30 pct. flere vilde planter og dyr, insekter og mikroorganismer på og omkring økologiske marker end på de konventionelle. Det er en markant forskel.

På den lange bane er der ikke alle mulige regninger til den næste generation som f.eks. at rydde op efter pesticidlandbruget, som når man nu står over for, at Cheminovagrunden skal oprenses for 250 mio. kr. Det er jo en af de regninger, som ligger efter pesticidlandbruget, som vi med finanslovsaftalen er på vej til at rydde op efter.

Så er der andre væsentlige ting: Det økologiske landbrug bruger mindre gødning og forurener dermed mindre med fosfor og kvælstof i vores vandmiljø. Og så er der det, at økologerne arbejder seriøst med bedre dyrevelfærd på de økologiske landbrug, og at dyrene har rettigheder. Kvæg kan komme på græs 150 dage om året, og fjerkræ har fået et areal udendørs og indendørs.

Så er der en anden påstand i forslaget: »Men økologisk landbrug medfører ikke lavere CO2-udledninger end konventionelt landbrug. Det fremgår bl.a. af et svensk forskningsstudie.«

Ja, der må man bare sige, at det er én kilde, og at det er en kilde, som forholder sig til hvede- og ærtedyrkning i Sverige. Hvis man så ser på, hvad der er af danske forskningsresultater, så er der jo nyere resultater fra Aarhus Universitet, som viser, hvis man går ind og kigger på det og ser på, hvad det er for en opbygning af kulstof i jorden, der sker, at vi så er i en situation, hvor det økologiske landbrug er bedre end det traditionelle.

Enhedslisten prioriterer økologien, og det har vi bl.a. gjort i den finanslovsaftale, vi har indgået med andre partier. 4 gange 45 mio. kr. ekstra til økologien kan forhåbentlig være med til at bidrage til en fortsat udvikling. Og i forståelsespapiret med regeringen står der sådan set, at vi vil fordoble økologien, både med hensyn til arealet i Danmark, eksporten og hjemmemarkedet. Det, der er status lige nu, er, at vi har et økologisk landbrug, som dækker 10 pct. af arealet. Vi har et salg af økovarer i Danmark på godt 11 pct., og der er en eksport på 3 mia. kr., som er stigende. Vi har en lang tradition – 30 år – med det danske statskontrollerede Ø-mærke. Vi er et foregangsland på økologi. Og vi kan overhovedet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Så vil jeg sige, at det her nu er talt ind i, at det skulle være en del af en klimakamp, og der må man sige, at når man konfronterer landbrugene med, at de skal have mere fokus på klima, så er modtagelsen i det økologiske landbrug: Ja, vi vil gerne lave klimahandlingsplaner på bedriftsniveau. Og det er jo sådan set der, vi skal hen, for samtlige landbrug i Danmark kan jo sådan set forbedre sig CO2-mæssigt, og der er økologerne traditionelt nogen, som er åbne over for forandringer, og som gerne vil gøre det endnu bedre. Hvis man ser på økologernes sædskifte, deres dyrkning af markerne, så er der sådan set et potentiale for at lære af økologerne – og lære meget af dem, i forhold til hvor meget kvælstof der kan lagres i jorden.

Så synes jeg også, at det er vigtigt at have et godt fokus på vores drikkevand. Altså, hvad er det, vi kommer ud for, når vi skal til at rense drikkevand for diverse pesticidrester. Det kommer til at koste. Og det er jo de der ekstraregninger, som der er ved det traditionelle landbrug, der gør, at økologien er det sikre valg, for der er en bred palet af samfundsmæssige fordele ved at prioritere det økologiske landbrug. Det er jo derfor, at vi i Enhedslisten har en klar politik om, at vi faktisk skal have omlagt hele vores landbrug til økologi.

Der er ikke en forskelsbehandling ved det her. Der er nogle ordninger, og alle landbrug kan modtage støtte, en omlægningsstøtte, hvis de vil gå fra pesticidlandbrug over til økologisk landbrug, og det vil jeg opfordre alle traditionelle landmænd til at gøre.

Tak. Peter Seier Christensen.

Jamen tak for det. Jeg er da ked af, at ordføreren synes, det er det dårligste forslag, han har set i sin tid. Men hvis vi omlægger hele det danske landbrug til økologisk landbrug, vil produktionen jo falde. Er ordføreren ikke enig i, at der så vil blive flyttet noget produktion til udlandet, og at der så vil blive produceret under nogle forhold, hvor der bliver udledt mere CO2, sådan at der ikke er en effekt på globalt plan? Og det er vel det, som det handler om i den sidste ende, i hvert fald når vi taler CO2 og klima.

Værsgo.

Når vi taler CO2 og klima, og når man ser på, hvad dansk landbrug har nu, så har vi en ekstrem overproduktion af kød, som simpelt hen ikke kan fortsætte. Altså, vi kan ikke brødføde verden med svinekoteletter. Vi er i en situation, hvor der er 800 millioner mennesker i verden, der får for lidt at spise hver eneste dag. Vi er altså i en situation, hvor de mennesker, der spiser mest kød, skal spise mindre kød. De lande, der producerer meget kød, skal producere mindre kød. Og vi kan sagtens brødføde hele verden med en mere vegetabilsk produktion. Så det er jo sådan set det, vi skal gå efter.

Så er der det der med, om produktionen flytter ud af landet. Jamen der må vi sige, at er man økolog, har man jo sådan set gode vilkår i Danmark, for der er kolleger at sparre med. Der er et hjemmemarked, som prioriterer det. Der er en offentlig sektor, som prioriterer bespisning med økologisk mad i skoler osv. Så vi er sådan set et foregangsland på økologien, og de traditionelle landmænd kan trygt omstille sig til økologi, fordi der er opbakning til det. Jeg kan også se i Folketingssalen i dag, at der er en meget stor politisk opbakning til økologien.

Værsgo.

Jamen hvis vi holder op med at producere kød Danmark, vil det jo bare blive produceret et andet sted. Nu vil ordføreren så omlægge til 100 pct. økologi i Danmark. Mener ordføreren så også, at vi skal omlægge til 100 pct. økologi på verdensplan? Hvad ville det medføre? Ville der være føde nok til alle de mennesker, der er på jorden, hvis vi gennemfører det på verdensplan? Altså, tredjeverdenslandene bygger jo kunstgødningsfabrikker i stor stil for at kunne brødføde deres befolkninger.

Værsgo.

Hvis man ser på globale erfaringer med økologi, er der sådan set nogle ekstra gode resultater i nogle varme lande, f.eks. i Uganda, hvor man sådan set kan opnå en væsentlig større produktion, når man dyrker økologisk med et varieret afgrødevalg, frem for at man dyrker nogle monokulturer til eksport. Så der er rigtig gode erfaringer med økologi ude i verden, og der er også mange fattige mennesker, som simpelt hen ikke har råd til pesticider og kunstgødning, og som dermed udvikler det økologiske landbrug helt fra bunden af. Det er sådan set muligt at brødføde verden med økologi.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Enhedslistens ordfører sagde, at det var et af de dårligste forslag, han havde oplevet i sin tid i Folketinget – jeg kan supplere med at sige, at jeg har været her i godt nok kun 5½ år, og jeg tror, jeg har stået på den her talerstol 250 gange og behandlet lov- og beslutningsforslag, og det her beslutningsforslag om at droppe støtten til økologisk landbrug i Danmark er det absolut ringeste, jeg nogen sinde har oplevet i den her sal.

Jeg har selv boet på landet, dybt inde mellem markerne, hvor jeg har haft marker på alle sider af mit hus og haft lejlighed til at se, hvordan det fungerede hos den konventionelle bonde på den ene side, som sprøjtede med gift og gødede. Her stod al kornet stod ganske vist lige højt, men der var kun kornmarker – kornørkener, vil jeg næsten kalde det – der var ingen fugle, ingen blomsterfluer, ingen biller, ingen sommerfugle, ingenting andet end korn.

På den anden side af huset hos den økologiske landmand så det lidt mere rodet ud, der var lidt mere forskel i højden på kornet, der var lidt kamille i kornet, og så var der fluer, blomsterfluer, sommerfugle, viber, lærker og i det hele taget biodiversitet. Og det har da gjort indtryk på mig ved selvsyn at se forskellen mellem konventionelt og økologisk landbrug set ud fra et biodiversitetsperspektiv.

Men nu ved jeg selvfølgelig godt, at det ikke er mine personlige oplevelser, man skal lave lovgivning ud fra, så hvis man skal gå lidt mere videnskabeligt til værks over for Nye Borgerliges beslutningsforslag om at fjerne støtten til økologisk landbrug, så viser det sig hurtigt, at selve præmissen for Nye Borgerliges forslag er forkert. Det økologiske landbrug udleder ikke generelt set mere CO2 end det konventionelle.

Ministeren har forklaret, hvordan flere forskere på Aarhus Universitet har slået det fast, og man kan også få det bekræftet fra Landbrug & Fødevarer, hvor Anders Klöcker for nylig har slået det fast i en artikel.

Ydermere er der jo andre effekter af økologisk landbrug end den klimaeffekt, som jeg oplever at Nye Borgerlige for første gang bekymrer sig om i dag. Altså, 60 pct. af Danmark er jo dækket af landbrug. Vi er det land i hele verden, der sammen med Bangladesh forholdsmæssigt har mest landbrug, og derfor betyder det ufattelig meget, om det er økologisk landbrug, hvor der er plads til biodiversitet, hvor der er plads til blomsterfluer, sommerfugle osv., eller om det er kornørkener, hvor der kun er plads til korn.

Det betyder også meget for dyrevelfærden, hvorvidt landbruget er økologisk eller ej. Der er nogle krav til økologisk landbrug, som jo gavner dyrevelfærden ganske kraftigt. Og da de økologiske markeder er i vækst, synes jeg også, det økonomisk set giver mening at støtte det økologiske landbrug.

Så det er klart, at vi i Alternativet stemmer nej til Nye Borgerliges forslag om at fjerne støtten til økologisk landbrug.

Hr. Peter Seier Christensen.

Tak for talen. Nu er det jo ikke rigtigt, at Nye Borgerlige ikke interesserer sig for CO2-udledning. Det interesserer vi os meget for. Når vi har vedtaget den her 70-procentsmålsætning, er vi meget optaget af, at vi gør det på den mest hensigtsmæssige måde. Nu taler ordføreren meget om biodiversitet, og det er rigtigt, at der selvfølgelig er en forskel på biodiversiteten i konventionelt og økologisk landbrug, men et økologisk landbrug optager jo mere plads, som man så i stedet for kunne udlægge til fri natur. Det ville da give mere biodiversitet, hvis man gjorde det. Er ordføreren ikke enig i det?

Værsgo.

Vi skal have begrænset landbruget i Danmark. Vi har for meget landbrug. Begrænsningen skal ikke være på det økologiske. Selv om det fylder en lille smule mere, er det meget fint for Alternativet. Det, vi skal have begrænset, er det, vi kalder kornørkener. Vi skal hjælpe landbruget til at omlægge til økologisk produktion, men vi vil også gerne have begrænset landbruget generelt. Vi håber, vi kan gøre det i forbindelse med at lave et mere plantebaseret landbrug.

Værsgo.

Hvis vi begrænser landbruget i Danmark, flytter vi det jo bare til udlandet. Er det så det, der er ordførerens løsning?

Det der med at flytte landbruget til udlandet har jeg studset lidt over. Hvordan gør man det? Altså, vil ordføreren tage jorden på en mark trillebør for trillebør og flytte den til Tyskland? Lige præcis landbruget er jo rimelig stationært. Det er ikke sådan noget, man bare flytter. Jeg ved ikke, om ordføreren vil få lov til at begynde at flytte landbrug i lastbiler, eller om landmænd vil få lov til at begynde at flytte deres landbrug, deres jord, til udlandet. Så jeg har ikke helt gennemskuet, hvordan i alverden man skal flytte en mark til Polen.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Statsstøtte til erhverv er grundlæggende noget skidt. Statsstøtte til økologi er ingen undtagelse. Det er politisk indblanding for skatteborgernes penge, som saboterer de sunde markedsmekanismer og skævvrider erhvervet, ødelægger den fri konkurrence og dermed gør varerne dyrere og dårligere for forbrugeren. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Nye Borgerlige ønsker at give dansk landbrug bedre produktionsvilkår, mere frihed, lavere skat og færre afgifter.

Men der skal altså heller ikke herske tvivl om, at vi ønsker at give bedre produktionsvilkår, og den større frihed, den lavere skat og de færre afgifter, som vi vil give til landbruget, skal bruges til at frisætte erhvervet fra den statsstøtte, som i dag kanaliseres via EU til dansk landbrug.

Forslaget, som er fremsat af Nye Borgerlige, og som vi behandler i dag, er mere begrænset. Det handler om den ekstra støtte, der gives til økologien. Den ønsker vi at afskaffe, dels af ovennævnte grunde, dels af tre andre grunde. For det første vil det være godt for forbrugerne, at de får et mere frit forbrugsvalg og ikke tvinges til at betale for noget, de ikke efterspørger. For det andet vil det være godt for landbrugsproduktionen og dansk økonomi, hvis støtten til økologi bliver fjernet, for så vil produktionen samlet set stige. For det tredje vil det være godt for miljøet, fordi man på et mindre areal kan producere det samme konventionelt og dermed frigøre mere natur til gavn for biodiversitet, CO2-absorbering og kvælstofoptag.

Klima har i de senere år været et trylleord i politik. Ved at henvise til klimaet kan man i medier og i politik finde opbakning til ret mange skøre påfund. Regeringen har forsøgte sig for nylig med kødfrie dage i statslige kantiner. Det faldt for lattergrænsen – heldigvis. Men i det store og hele er klima et ord, der åbner både offentlige kasser og vejen til tilskud, restriktioner, afgifter og forbud. Klimaordet er blevet et effektivt værktøj i hænderne på især venstrefløjen og Radikale Venstre, som higer efter at bestemme så meget som muligt og overlade så lidt som muligt til danskerne selv. Det vil jeg som borgerlig selvfølgelig være inderligt imod. For mig er danskernes frihed vigtigst.

Men også støtte til økologi bliver i dag af venstrefløjen forsvaret med klimaordet, i forventning om at det så stopper al modstand. Jeg vil dog tillade mig at fremsætte den kætterske påstand her fra talerstolen, at økologi ikke er til gavn for klimaet – nok snarere tværtimod. Økologisk landbrugsproduktion i Danmark vil i de fleste tilfælde belaste klimaet mere end konventionelt landbrug. Så lad være med at bruge klimaet som forklaring på, at skatteyderne skal betale for, at I gerne vil bestemme, hvordan jorden skal dyrkes. Det er der ikke belæg for at påstå.

Så kan jeg jo konstatere, at der ikke var den store opbakning til vores forslag, men jeg takker for en interessant debat.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)