Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 275:

Forslag til folketingsbeslutning om, at opholdstilladelse ikke automatisk bortfalder for mindreårige, der har været på genopdragelsesrejse.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først byder jeg velkommen til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, der handler om at afskaffe reglen om, at en opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding i mere end 3 måneder har opholdt sig i udlandet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration. Beslutningsforslaget skal sikre, at udenlandske børn, der på den måde udsættes for social kontrol, ikke mister deres opholdstilladelse.

Lad mig starte med at sige, at jeg er meget enig i de bemærkninger, som står i beslutningsforslaget. For børn, der sendes ud af landet på genopdragelsesrejse, skal opleve at blive hjulpet af Danmark, ikke at blive straffet af Danmark. For bor man i Danmark, kan man aldrig nogen sinde blive for dansk. Det er en helt absurd tanke, og de, der abonnerer på den, har komplet misforstået, hvad det vil sige at bo og leve i Danmark.

Den 3-månedersregel, som Enhedslisten foreslår afskaffet, skulle forhindre forældre og andre i at sende børnene af sted på genopdragelsesrejser. Det var så et forebyggende tiltag. Det skulle være en advarsel om, at så risikerede man ikke at kunne få børnene tilbage til Danmark. Men vi må nok være ærlige og sige, at reglen ikke virker efter hensigten. Den virker ikke helt efter hensigten. For der er stadig børn, der bliver sendt på genopdragelsesrejse, og hvis det så lykkes børnene at komme tilbage, har de ikke vished for, om de kan bevare deres opholdstilladelse.

I vinter behandlede vi regeringens lovforslag om en styrket indsats mod social kontrol. Det handlede mest om social kontrol i forbindelse med indgåelse af ægteskaber og fastholdelse i ægteskaber og lignende forhold. Men under behandlingen kom vi også ind på, hvordan vi kan forhindre genopdragelsesrejser, ikke mindst foranlediget af den bog, der hedder »Genopdragelsen«, om pigen Samia, som jeg håber at mange af jer har haft mulighed for at læse. Da jeg selv læste den bog, tog jeg et lille notat i margenen, da jeg læste om, hvordan hendes opholdstilladelse bortfaldt, da hun vendte tilbage til Danmark. Jeg skrev et lille »obs.« For her er noget, der ikke fungerer. I forlængelse af den bog og den diskussion, som bogen medførte, synes jeg, det er helt naturligt, at vi fra regeringens side meddeler, at vi godt kan støtte det her beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Men sagen er også den, at en gennemførelse af det her beslutningsforslag ikke kan stå alene, for det vil ikke alene løse den problemstilling, at en udlænding kan miste sin opholdstilladelse som følge af en genopdragelsesrejse. Derfor skal arbejdet imod de her genopdragelsesrejser også fortsætte. Jeg ser derfor frem til i næste folketingssamling at kunne præsentere et lovforslag, der indeholder det her forslag, hvis ellers der kan være enighed om det, og yderligere tiltag imod genopdragelsesrejser. Udgangspunktet for sådan en ny lov, sådan en ny politik må være, at vi skal hjælpe børnene. For det er ikke børnene, der er blevet fanget i et forkert verdenssyn. Det er ikke dem, der skal rammes. Vi må sørge for, at de får hjælp. Det er trods alt dem, der er ofrene i de her sager. Med de ord kan vi godt støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Tak for, at regeringen vil bakke forslaget op; det er vi meget, meget glade for i Enhedslisten.

Jeg vil bare tilføje, at vi er fuldstændig enige med regeringen i, at det her ikke er nok. Men lige præcis når det kommer til at ændre regler om opholdstilladelse, og når det kommer til regler om udlændingepolitik, er vores oplevelse med regeringen, at vi tit er nødt til at starte med laveste fællesnævner for at se, hvor langt vi kan komme. Det går jeg ud fra at ministeren har opdaget og i øvrigt også godt kan regne sig frem til.

Vi glæder os meget til at se de initiativer, som regeringen ellers måtte komme med. Allerhelst så vi jo, at man også afskaffede den regel, som gælder for voksne, altså at man mister sin opholdstilladelse, hvis man har været ude af landet i mere end 6 eller 12 måneder.

Ministeren, værsgo.

Jamen det er rigtigt, at det nok ikke er alle forslag om udlændingepolitik her i Folketingssalen, hvor regeringen og Enhedslisten ender med at stemme sammen, men jeg synes dog at have noteret mig, at der ikke bare mellem regeringen og Enhedslisten, men faktisk meget bredt i Folketinget er en erkendelse af, at de udfordringer, vi har med social kontrol, langtfra er håndteret, og at de tiltag, der er behov for, er nogle, der faktisk kan samle meget bred politisk opbakning.

Derfor håber vi selvfølgelig også på, at flest mulige partier vil bakke op om ikke alene det forslag, I har fremsat her fra Enhedslisten, men også de øvrige initiativer, vi har haft fra regeringens side imod genopdragelsesrejser. Vi har sådan nogle telefonhotlines, man kan ringe til, og der kommer stadig væk ret mange henvendelser fra børn og unge i Danmark, som frygter at blive sendt ud af deres forældre.

Værsgo, spørgeren.

Jeg har ikke så mange flere spørgsmål. Det er jo ikke så tit, at regeringen bakker op om udlændingepolitiske forslag fra Enhedslisten. Jeg har blot et enkelt spørgsmål til ministeren. Jeg er enig i de ting, ministeren siger om forebyggelse og om, at vi er nødt til at sætte ind mange steder. Og vi har jo også lavet en del fælles aftaler på det her område allerede, som ministeren også siger. Men anerkender ministeren, at opholdsgrundlag faktisk har en ret stor betydning i kampen mod negativ social kontrol?

Tak. Ministeren.

Ja, det gør jeg. Lad mig bare lige sætte et par ekstra ord på det der med, hvem der laver udlændingepolitik med hvem. Nu har vi også lige haft en diskussion i forbindelse med et andet beslutningsforslag om en aftale, som regeringen har lavet med Venstre, Liberal Alliance og Radikale Venstre, hvor selve det, at aftalen blev lavet med Radikale Venstre, blev problematiseret i sig selv. Altså, det var fra den her talerstol, at et parti her i Folketinget fik at vide, at de ikke var stuerene. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi også i udlændingepolitikken får bevæget os et sted hen, hvor vi lytter til argumenterne og substansen og interesserer os for det, og hvor alle de partier, der sidder i den her Folketingssal, er stuerene, når vi diskuterer med hinanden.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Med beslutningsforslaget foreslår Enhedslisten at fjerne bestemmelsen i udlændingeloven om, at mindreåriges udlandsophold af mere end 3 måneders varighed automatisk medfører bortfald af opholdstilladelse. Forslaget skal sikre, at mindreårige, der udsættes for negativ social kontrol, ikke mister deres opholdstilladelse.

I Socialdemokratiet vil vi gerne takke Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag, for genopdragelse og negativ social kontrol af børn og unge er alvorlige problemstillinger, som vi fra Folketingets side er forpligtet til at bekæmpe, og som Enhedslisten ved flere lejligheder har været gode til at bringe til torvs.

Vi er med andre ord også optaget af at styrke indsatsen over for genopdragelsesrejser. Det har markante negative konsekvenser for børn og unges trivsel, når de med tvang bliver sendt til deres oprindelseslande i en længere periode, fordi de er blevet for danske. Og derfor har vi for nylig vedtaget et lovforslag, hvor myndigheder bl.a. får mulighed for at inddrage rejselegitimation fra mindreårige, der er i risiko for at blive sendt til udlandet på genopdragelsesrejse.

Vi støtter Enhedslistens beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kan høre på ministerens tale, at vi har læst den samme bog. Da jeg læste bogen om Samia, som hun hedder i bogen – hun hedder noget andet i virkeligheden, og jeg har mødt den virkelige Samia – især den passus, hvor det bliver beskrevet, at hun er blevet sendt tilbage på genopdragelsesrejse, og at det går op for hende, at der ikke er tale om noget, hun i en kort periode skal være i, men at der er tale om noget, hun i flere år skal være i, vidste jeg, at vi bliver nødt til at kigge på det her igen. Og vi i Venstre vil jo meget gerne diskutere social kontrol. Det er en meget, meget vigtig problemstilling for os, ikke mindst de børn og unge, der bliver sendt af sted på genopdragelseslejre i udlandet af deres forældre. Og den lovgivning, vi har på området, er jo skræddersyet til, at den skal forhindre det her. Og det kan den jo tydeligvis ikke i virkelighedens verden.

Sikkert med de bedste intentioner i sinde har man fået lavet en lovgivning, der straffer de piger, der bliver sendt af sted. Derfor er det her en af de sjældne gange, hvor jeg har mulighed for at stå på Folketingets talerstol som Venstremand og omfavne et forslag fra Enhedslisten sådan helt og uforbeholdent. Jeg kunne selv have fremsat det. Det er vores ønske, at der kommer forhandlinger på det her område, sådan at vi kan få vendt hele den her problematik med genopdragelsesrejser på hovedet, så vi kan få gjort noget ved det her. Jeg har ikke sådan nogen idé om, hvordan vi kommer i mål med det. Jeg håber, at man vil indkalde en bred kreds af partier til forhandlinger, og så må udgangspunktet være, at uanset hvordan man skruer tiltag sammen for at forhindre genopdragelsesrejser, skal de ikke skrues sådan sammen, at det straffer de piger og drenge, der bliver sendt af sted på de her forfærdelige rejser. Med de ord kan Venstre altså støtte beslutningsforslaget og ser frem til, at vi i næste samling også kan få vedtaget lovgivning på det område, der ændrer ved den problemstilling, vi har i dag.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er en uskik med de såkaldte genopdragelsesrejser – det skal man for enhver pris undgå. Genopdragelsesrejser er jo, når forældre sender deres børn til forældrenes oprindelsesland for at sørge for, at børnene ikke bliver for danske. Det skal vi undgå. Hvis man tager til sit oprindelsesland, skal man tage af sted hele familien og blive dernede – så skal man repatriere. Man skal ikke sørge for, at den fremmede kultur fortsætter i Danmark og bliver styrket via sådan nogle genopdragelsesrejser.

Derfor har vi jo støttet, at en opholdstilladelse automatisk bortfalder for mindreårige, der bliver sendt på genopdragelsesrejse. Det er jo rigtigt, at det kan ses som en straf af barnet, men det kan jo også ses som en straf af familien og derfor have et præventivt formål, altså at man ikke gør det, fordi man så ved, at man ikke får mulighed for leve sammen som familie. Det er det ene, som er positivt ved den bestemmelse, som Enhedslisten ønsker at ændre.

Det andet er jo den ulykkelige situation, at genopdragelsesrejsen rent faktisk kan virke, og man f.eks. får et radikaliseret ungt menneske ud af det, som så får lov at beholde sin opholdstilladelse i Danmark.

Jeg er bestemt ikke overbevist om, at det er klogt at lempe udlændingepolitikken på det her område, sådan at man fastholder opholdstilladelsen for unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejser. Jeg kan godt forstå intentionen, og jeg synes sådan set, at den er sympatisk.

Nu har jeg så ikke læst bogen om Samira, som mange taler om, så den kan jeg ikke henvise til. Men jeg kan forstå, at problematikken er, at pigen er sendt på genopdragelsesrejse mod sin vilje og ikke kan komme tilbage. Og det er jo en forfærdelig situation. Men det er jo meget tit sådan, at straffe er ret trælse, men at den præventive effekt, de har, er meget positiv.

Så jeg tror ikke, det er klogt at lempe på udlændingepolitikken på det her område. Der skal i hvert fald betydelig flere sager til, før jeg synes, at vi bør overveje det. Det har, vil jeg tro, en præventiv virkning, at man ved, at man ikke kan samles som familie igen, hvis man sender sine børn af sted på genopdragelsestur; altså, at det simpelt hen er så forkert, og at det også kommer til at gå ud over en selv. Ja, det var ordene. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo enige så langt, at genopdragelsesrejser er en fuldstændig forfærdelig ting. Men det, der så undrer mig, er, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her forslag, når nu man kan se, at det ikke har en præventiv effekt. Der er jo stadig væk masser af unge, som bliver sendt på genopdragelsesrejser, og lige præcis den her regel betyder, at de unge bliver straffet. Altså, det er jo en dobbeltstraf – først bliver de straffet af deres forældre ved at blive sendt på genopdragelsesrejse; bagefter bliver de straffet af Danmark, fordi de mister deres opholdsgrundlag. Jeg tror ikke, vi hjælper dem på den her måde.

Så jeg vil egentlig bare gerne høre, om Dansk Folkeparti så har nogle andre bud på, hvordan vi kan hjælpe de her unge mennesker.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo fuldstændig rigtigt, at det kan virke barokt, og som om man straffer den unge. Det, man kunne gøre, var, at man kunne tage opholdsgrundlaget fra hele familien – så kan de samles i oprindelseslandet. Det er heller ikke sjovt for den unge, som set med forældrenes øjne er blevet for dansk, i gåseøjne. Så der er jo ikke nogen løsning.

Men jeg vil så sige, at der jo heller ikke er nogen, der ved, hvor mange der afholder sig fra at sende deres børn på genopdragelsesrejse, fordi de ved, at der kan ske det her ved det. Altså, det er sådan et mørketal, som man jo ikke kan kende. Så derfor kan det jo godt være, at loven har en virkning, som vi bare ikke kan måle.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jo rigtigt, at der er et mørketal der. Vi ved ikke, hvordan det her virker præventivt, men det, vi ved, er, at det i hvert fald straffer de unge mennesker, som mister deres opholdsgrundlag i Danmark. Derfor synes jeg jo, at det burde ligge lige for at lave den regel om, sådan at vi kan hjælpe de unge mennesker, som bliver sendt på genopdragelsesrejse. De oplever det sikkert i øvrigt som en genopdragelseslejr – så på den måde var det en meget passende lille fortalelse.

Ordføreren, værsgo.

Altså, det kan godt være, at der er grund til at lave loven om, men jeg vil ikke lave den om i den retning, som fru Rosa Lund foreslår, fordi det så vil opfordre til, at man fortsætter sin praksis med genopdragelsesrejser, og det mener jeg er meget, meget forkert. Men man kunne jo så overveje at tage opholdsgrundlaget fra hele familien – det ville jeg synes var mere rigtigt. Så det kunne være et konstruktivt forslag, og det kunne man jo lige lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget om; det vil jeg opfordre forslagsstillerne til.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Næste ordfører er fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag om, at opholdstilladelser ikke automatisk bortfalder for mindreårige, der har været på genopdragelsesrejse. De af os, der har læst bogen »Genopdragelsen«, udgivet af Information, er blevet konfronteret med en dybfølt smerte over den ondskab, som forældre er i stand til at begå over for en datter, og efterfølgende ikke mindst en dybfølt smerte over det svigt, som den danske stat udsatte pigen i bogen for, vel at mærke helt i overensstemmelse med loven. Det drejer sig om en ung kvinde, der er født og opvokset i Danmark, og som efter mange års ydmygelse og tvangsægteskab finder vej til Danmark, men så får at vide, at hun ikke længere har en tilknytning til landet, fordi hendes opholdstilladelse er udløbet. Hun må søge om asyl i sit eget land.

Min partiformand og jeg har været ude at problematisere det her hul i lovgivningen, og vi har i den forbindelse også lavet et udspil om at hjælpe de her unge, så de ikke bliver straffet både af deres forældre og af den stat, der skal passe på dem. Jeg har endda ad flere omgange omtalt problemet over for ministeren, som har lovet at kigge på det. Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at Enhedslisten i dag fremsætter det her beslutningsforslag, så stor tak for det, og jeg er også rigtig glad for, at regeringen har lyttet og vil lave lovgivningen om.

Grunden til, at jeg reagerer så dybfølt på de her genopdragelsesrejser, er mit personlige kendskab til en teenager, der blev sendt til et hul i jorden. Det drejer sig om en ung pige, født og opvokset i Vesten, utrolig smuk og mere end almindelig intelligent og med ambitioner om at tage sig en længere videregående uddannelse. Denne pige blev meget forelsket i en mand, som forældrene ikke ønskede hun skulle gifte sig med, og det afstedkom, at hun stak af hjemmefra. Men moren forsikrede hende om, at hun ville sørge for, at der blev holdt en bryllupsfest for hende med den pågældende mand, hvis hun kom hjem igen. Pigen troede på moren og vendte hjem, hvorefter hun blev mødt med massiv vold i hjemmet, der udartede sig til en hospitalsindlæggelse. Derefter sørgede forældrene for en enkeltbillet til en landsby i hjemlandet, hvor pigen blev frataget sit pas, id-kort og telefon. Beskeden fra hendes mor til den nye værge lød: Giv hende til den første og den bedste, der kommer og frier til hende, så vi kan få renset vores ære. Pigens tårer og tiggen om tilgivelse hjalp intet. Familien i Vesten ville ikke have med hende at gøre, og i landsbyen blev hun dagligt udsat for hån og nedladende ord, idet hun hele tiden fik at vide, at hun var beskidt.

Tænk, at en pige, der er opvokset i Vesten, skal opleve det her. De, der kom og friede til hende, matchede hende slet ikke på nogen måde, for kun de meget fattige og uuddannede mænd, der i mange tilfælde var på alder med hendes far, ville have hende. Pigen blev således gift mod sin vilje, og ingen tog hendes tårer og lidelser alvorligt. Genopdragelsen i landsbyen kom på den måde til at vare flere år, fordi man først ville sikre sig, at hun lærte af sine fejl og vænnede sig til den uønskede mand. Hendes fremtidsdrømme om uddannelse og et liv med den, hun elskede, blev dermed knust, og hun kunne derefter fortsætte sit liv i et andet europæisk land for ikke at risikere at møde sin tidligere kæreste. Det er disse unge, vi bl.a. vil beskytte med dette beslutningsforslag. Derfor er jeg meget glad for at behandle det her beslutningsforslag, hvor vi skal sikre opholdstilladelsen for de unge, der er blevet sendt på genopdragelsesrejse. Jeg kan kun sige, at vi i SF støtter hundrede procent op om dette beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Venstre. Undskyld, han er da fra Det Konservative Folkeparti. Undskyld.

Tænk, at jeg ikke engang selv studsede over det. Pinligt.

Jeg skal gøre det her kort. Negativ social kontrol og genopdragelsesrejser er et onde, vi skal komme til livs, men vores lovgivning skal selvfølgelig ikke ramme de børn, som er ofrene i sådanne situationer. Vi synes, det her er et rigtig fint forslag fra Enhedslistens side – et sjældent eksempel på, at vi godt kan finde fælles fodslag, i hvert fald i dette hjørne af udlændingepolitikken. Så forventer jeg selvfølgelig, at Enhedslisten som tak bakker op om vores nye rigtig gode aftale om statsborgerskab.

Nå, men i hvert fald håber vi, at vi kan lande en beretning på det her forslag, hvor vi er, tror jeg i hvert fald, rigtig mange partier, der gerne vil bidrage til at formulere forslag til, hvordan vi kommer forældrene bag negativ social kontrol og genopdragelsesrejser til livs uden at straffe børnene.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, der er en kort bemærkning, og den er indløbet netop nu. Fru Rosa Lund, værsgo.

Jeg vil bare sige tak for opbakningen og så oplyse hr. Marcus Knuth om, at det, vi i hvert fald bakker op om hos Det Konservative Folkeparti, er et hjørne af retsområdet, der handler om at give bedre behandling til stofmisbrugere. Jeg tror bare, det er lidt mere realistisk, at vi kommer til at bakke op om det forslag, end at vi kommer til at bakke op om den nye statsborgerskabsaftale.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg er da glad for, at der er to områder, hvor vi kan samarbejde. Det er jo en lavine, der er sat i gang her, så tak for det.

Tak til ordføreren. Der ikke flere korte bemærkninger nu. Den næste taler er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Når man har en lovgivning, som sådan set umiddelbart ser ud til at straffe børn for forældrenes gerninger, er det helt instinktivt naturligt at sige, at her er noget galt. Sådan har jeg det også umiddelbart. Når vi så alligevel i Nye Borgerlige er betænkelige ved at gå hele vejen med det her beslutningsforslag, er der to årsager. Dels frygter vi, at de unge mennesker, som er rejst ud, og som rent faktisk bliver islamiseret, får lov til at komme hjem med alle de problemer, det måtte have, dels frygter vi, at vi sender et signal til forældrene om, at det her kan man gøre, uden at det har de store konsekvenser.

Som vi forstår lovgivningen i dag, er det allerede nu en individuel vurdering, der ligger til grund for, om man mister sin opholdstilladelse. Hvis det f.eks. kan påvises, at den unge, det barn, der er sendt på genopdragelsesrejse, har forsøgt at komme hjem, før rejsen reelt skulle udløbe, er der en mulighed for, at man ikke inddrager opholdstilladelsen. Tilsvarende er der jo rejser til hjemlande, som man sagtens kan foretage, uden at det overhovedet er et problem, og uden at man taler om genopdragelse i den forstand, som vi gør, når vi taler om den islamiske indoktrinering.

Vi ville rigtig gerne sørge for, at det her problem bliver løst, og som tallene ser ud nu, ser det ikke ud til, at det bliver løst. Vi har som sagt ikke nogen ønsker om at straffe børn unødvendigt, men vi har et ønske om, at man ikke kan sende sit barn på genopdragelsesrejse, og vi bliver nødt til at tage et opgør med det og med de unge, som er sendt på genopdragelsesrejse, og som kommer tilbage til Danmark, for dem er der jo også nogle af, og som altså synes, at de har fundet den eneste sandhed i verden i en radikaliseret form for islam. Så vi støtter i virkeligheden intentionerne bag beslutningsforslaget her, men håber også, at vi i udvalget ligesom kan nå frem til, hvad det er, vi har af fælles hensigt med det her. For hvis hensigten bare er at slække på rammerne, er vi ikke med, men hvis hensigten er at sikre en mere målrettet indsats og i virkeligheden straffe dem, som jo er forbryderne her, forældrene, der sender deres børn af sted, vil vi gerne være med til det. Men vi må se i udvalgsarbejdet, hvor vi lander.

På den måde er der måske til og med bygget bro mellem Enhedslisten og Konservative via et parti, som trods alt deler andre synspunkter med Enhedslisten også. Så tak for det.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og dermed vil jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at sige, at jeg ved, at Radikale Venstre også bakker op om forslaget. Det er jo flere gange inden for de sidste par år lykkedes Enhedslisten at lave aftaler med de andre partier i det parlamentariske grundlag og regeringen, hvor vi har forsøgt at gøre en indsats for at bekæmpe negativ social kontrol.

For der er desværre i Danmark mange sager med unge mennesker, som udsættes for lige præcis negativ social kontrol, men der har ikke været meget hjælp at hente. Nu er psykisk vold, som jo ofte er en stor del af negativ social kontrol, selvstændigt kriminaliseret. Vi har fået flere midler til organisationer, der arbejder imod negativ social kontrol. Vi har fået krisecentre til unge med dobbeltminoritsbaggrund, som desværre alt for ofte er ekstra udsat for den her type overgreb fra dem, der er omkring dem.

Selv om jeg er rigtig ked af, at det her fænomen eksisterer i Danmark, er jeg rigtig glad for, at vi kan samarbejde om at gøre noget ved det. Og derfor vil jeg også rigtig gerne rose regeringen i dag. Det sker jo ikke så tit, hvilket mange af jer, jeg normalt er i den her sal med, godt ved, men jeg vil gerne gøre det i dag, for lige præcis i de her sager om negativ social kontrol synes jeg faktisk, at vi er gode til at lægge uenighederne fra os og kigge på substansen – og hjælpe de unge mennesker, som vi i virkeligheden alle sammen gerne vil hjælpe.

Lige det her forslag, vi behandler i dag, og som regeringen bakker op om – og det er jeg jo virkelig, virkelig glad for – vil gøre en kæmpe forskel for de unge, det drejer sig om, altså med hensyn til at hjælpe dem. Og jeg ved ikke, om det er første gang, men jeg tror, at det kan tælles på én hånd, hvor mange udlændingeforslag og forslag til ændringer i udlændingeloven fra Enhedslisten regeringen har støttet. Det sker ikke så tit, så jeg føler også lidt, det er en form for mærkedag i dag. Det er heller ikke så ofte, at jeg får ros af både hr. Mads Fuglede, ministeren og hr. Rasmus Stoklund i en og samme debat. Det sker sjældent, må jeg sige, så jeg vil sige, at det alligevel er en begivenhedsrig mandag i dag.

Men tilbage til forslaget: Den her bestemmelse, som vi foreslår ændret nu, blev jo i sin tid indført for at forsøge at forhindre negativ social kontrol i form af genopdragelsesrejser. Og det, vi har fundet ud af, er jo, at den har præcis den modsatte effekt. Den straffer de unge; den straffer dem, som bliver sendt af sted. Først får de her unge mennesker en straf ved at blive sendt på genopdragelsesrejse af deres forældre, og bagefter får de en straf af den danske stat, som lige hapser deres opholdstilladelse. Det synes jeg simpelt hen ikke på nogen måde kan være en hjælp eller en løsning på de ting, vi gerne vil løse.

Så vil jeg også sige, at træerne jo ikke vokser ind i himlen, og jeg vidste jo nok godt lidt på forhånd, af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke ville støtte det her forslag. Men jeg vil sige, at i Enhedslisten betragter vi faktisk ikke det her som en lempelse på udlændingeområdet. Hvis regeringen gerne vil have idéer til lempelser i udlændingeloven, har vi selvfølgelig masser i bagkataloget; så skal udlændinge- og integrationsministeren og hr. Rasmus Stoklund bare sige til. Men lige præcis det her forslag opfatter vi faktisk ikke som en lempelse i udlændingeloven. Det her forslag handler om at beskytte de mennesker, som er ofre for den negative sociale kontrol, vi alle sammen så ofte står herinde og taler om og forbander langt væk.

Derfor kan jeg selvfølgelig være ærgerlig over, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke vil støtte det, men ligesom de respektive ordførere lytter til vores intentioner, vil vi også lytte til jeres. Jeg håber i hvert fald, at vi med det her beslutningsforslag kan få taget et opgør med den dobbeltstraf, som unge mennesker, der bliver sendt på genopdragelsesrejse, bliver udsat for, ligesom jeg håber, at vi kan opnå at holde fast i den brede enighed, der er på det her område, hvor det netop handler om substansen. Og jeg synes faktisk, at det er lærdom, vi må tage med os videre, når vi ellers diskuterer udlændingepolitik: at holde øjnene på bolden.

Jeg vil i hvert fald bare sige, at jeg er rigtig glad for, at der er opbakning til det her forslag. Vi glæder os til at se, hvad regeringen kommer med til efteråret, og det ville jo ligne os dårligt, hvis vi ikke havde en masse indspark og idéer til det. Så tusind tak for opbakningen til det her forslag. Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og til, at vi skal stemme om det hernede i salen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par stykker, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det kan godt være, at min ordførertale var uklar, for jeg synes, at der er nuancer i det her, som man er nødt til at have med, når man diskuterer det. Vi er sådan set enige i, at der er noget skævt i, at man straffer barnet, at man straffer den unge. Det svarer jo til, at man har en gidseltagning, og så siger man til det gidsel, som har været frihedsberøvet, og det er reelt det, der sker her: Det er dig, vi straffer nu. Det, vi bare spørger til, er: Hvis man ikke sætter noget andet i stedet, hvad gør vi så? Hvis man ikke sørger for, at der er en særlig straf til forældrene eller gør noget andet, får vi jo ikke modvirket det, vi gerne vil modvirke.

Vi kan også være bekymrede for, at hvis der så alligevel finder genopdragelsesrejser sted, kan de unge mennesker, der er rejst ud, komme radikaliserede tilbage, for hvad gør vi så? Vi ser gerne, og det er også derfor, at jeg siger det, at vi i udvalgsarbejdet kan komme ind på, hvad man sætter i stedet, når man nu tager det her ud.

Tak til spørgeren. Værsgo til ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at den her debat fortjener at have nuancerne med. Jeg synes bare, at vi har sat noget i stedet for. Vi har kriminaliseret psykisk vold, og vi har lige vedtaget andre lovforslag, som skærper straffen, hvis man udsætter nogen for negativ social kontrol. Så jeg mener sådan set ikke, at det er uden konsekvenser, overhovedet faktisk, at sende sine børn på genopdragelsesrejse.

Til den anden del, der handler om radikalisering og spørgsmålet om, hvordan man bedst bliver afradikaliseret, om det er ved at være i det land, som ens forældre har tvunget en til at være på genopdragelse i, og hvor man måske også er blevet tvangsgift, eller om det er ved at komme til Danmark, hvor vi har noget af det dygtigste fagpersonale inden for netop afradikalisering: Jeg tror på det sidste. Derfor tror jeg sådan set, at det her forslag ligesom er et led i en større indsats, som vi er i fuld gang med.

Værsgo, spørgeren.

Det er rigtigt, at vi har skærpet straffen for social kontrol, men mig bekendt er der ikke skrevet ind i udlændingeloven, at det skal medføre, at man mister sin opholdstilladelse. Dermed går man fra noget, der er ret vidtgående, til noget, der er mindre vidtgående. I virkeligheden så jeg jo hellere, at man sagde, at det er de forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser, der straffes. Man skal altså stadig huske, at det er forældrenes ansvar at have børn, og de sender dem til et land, der er deres eget, og hvis man vender det lidt om, ville vi jo også synes, at det var rimeligt, at vores børn kunne komme til Danmark. Men med alle de gener, som det har for børnene og det danske samfund, burde det jo være sådan, at forældrene blev straffet hårdere end den straf, vi giver børnene i dag.

Værsgo, ordføreren.

Nu er der jo andre måder at udmåle en straf på end ved at fratage mennesker opholdstilladelsen. Fru Pernille Vermund har jo fuldstændig ret i, at det ikke er skrevet ind i udlændingeloven, at opholdstilladelsen bliver frataget en, hvis man udsætter nogen for negativ social kontrol, men vi har jo oplistet alle mulige andre muligheder for at skærpe straffen, så det at fratage nogen opholdstilladelsen er ikke den eneste straf, vi har.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at fru Rosa Lund har ret i, at udlændingepolitikken ikke behøver at være så binær, altså stram-slap, som det ofte bliver her i salen, og jeg synes også, det er rigtigt, at det her ikke er et spørgsmål om det. I Socialdemokratiets optik er det her et godt forslag fra Enhedslisten, fordi de her børn er blevet svigtet en gang af deres forældre, som har gjort noget utilgiveligt, altså, det er jo næsten ikke til at forestille sig, at man kan finde på at rejse langt væk, efterlade sine børn hos nogen, de ikke kender, og så tage af sted igen. Det er et kæmpe svigt af de her børn, og derfor skal samfundet jo så ikke svigte dem efterfølgende, og derfor vil jeg egentlig bare kvittere for forslaget fra Enhedslisten, som jeg synes er både vigtigt og sympatisk. Ja, det var sådan set bare det, der var ikke noget spørgsmål i det.

Tak. Ordføreren.

Tak for det, og jeg må også være ærlig og indrømme, hr. Rasmus Stoklund, at det her også giver mig en lille smule håb for den næste tid, hvor vi jo nok skal have nogle flere diskussioner på udlændingeområdet, og ikke håb om, at vi nødvendigvis bliver enige – jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at Enhedslisten og regeringen er meget langt fra hinanden på udlændingeområdet – men mere et håb om, at det hele ikke behøver at være sort-hvidt, og at vi ikke behøver at have sådan en strammer-slapper-diskussion, men mere en diskussion om substansen og om, hvad vi synes der giver mest mening. Så bare rolig, hr. Rasmus Stoklund: Inden jeg lægger dig ord i munden, så er det det, mit håb går på.

Jeg skal advare mod direkte tiltale.

Men i øvrigt er der ikke flere, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til i Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.