B 275 Forslag til folketingsbeslutning om, at opholdstilladelse ikke automatisk bortfalder for mindreårige, der har været sendt på genopdragelsesrejse.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh/Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-03-2021
1. behandlet/henvist til udvalg 10-05-2021
Betænkning afgivet 18-05-2021
2. behandlet/vedtaget 01-06-2021
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Resumé:
Formålet med folketingsbeslutningen er at fjerne bestemmelsen i udlændingeloven om, at mindreåriges udlandsophold af mere end 3 måneders varighed automatisk medfører bortfald af opholdstilladelse.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 82 (S, V, SF, RV, EL, KF, KD, Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 10 (DF, LA og 1 V (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 3 (NB).