Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 240:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Af Birgitte Bergman (KF), Jacob Jensen (V) og René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg har næsten lyst til med alt det historiske schwung, der har været i salen i dag, at vende blikket mod Thorvald Stauning, som var en af Danmarks første miljøpolitikere, og som jo tilbage i 1937 var med til at sikre de danske strande og kyster som frie og tilgængelige uden byggeri. Jeg skal nok lade være med at bruge mere tid på det, men det er jo dejligt at fejre, at vi i Danmark har passet så godt på vores kyster. Og det har jo også en parallel til det forslag, der ligger her i dag.

Det, som forslagsstillerne foreslår, er, at kommunerne får kompetence til at meddele tilladelse til indretninger på og ved bade- og bådebroer, der har umiddelbar tilknytning til bade- og bådebroernes formål. Det er staten, der varetager de overordnede interesser og afvejninger af hensyn i kystzonen. Sådan er det på land, hvor strandbeskyttelse og klitfredning beskytter de danske kyster, og sådan er det på vandet, hvor staten varetager højhedsretten over det danske søterritorium. Det er et grundlæggende princip, og det princip ønsker regeringen at fastholde. Statens varetagelse af højhedsretten over søterritoriet skal både understøtte rekreative udfoldelsesmuligheder og samtidig værne om de åbne kyster, som jeg indledte med at sige.

På land gælder der generelt et forbud mod at etablere byggeri, anlæg og faciliteter på stranden og de kystnære arealer bag stranden. Det følger af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelse og klitfredning. Det er vigtigt, at der ikke sker en omgåelse af det princip om at friholde kystzonen fra anlæg. Bænke, terrasser m.v., der ikke kan opnå tilladelse på land, skal jo selvfølgelig ikke i stedet flyttes ud på vandet. Placeringen af anlæg på søterritoriet kræver statens tilladelse efter reglerne i kystbeskyttelsesloven.

En undtagelse fra det er mindre bade- og bådebroer. Kompetencen til at meddele tilladelse hertil blev ved bekendtgørelse om bade- og bådebroer i 1981 delegeret til amterne, som dengang var regional fredningsmyndighed. Ved kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne så kompetencen fra amterne. De mindre broer, som kommunerne kan give tilladelse til, skal have en enkel og simpel opbygning uden unødige indretninger og skal derfor som udgangspunkt ikke forsynes med møbler eller andre fremmedelementer, som visuelt kan have en negativ indvirkning på de unikke danske kyster.

En bade- eller bådebro skal skabe adgang mellem land og vand og ikke fungere som et opholdsareal på vandet. Kystdirektoratet har derfor en restriktiv praksis for møbler på en bro og bådlifte m.v., som ikke er nødvendige for almindelig brug af en bro, og som kan fremstå meget synlige i kystlandskabet.

Lokale forhold inddrages i vurderingen af den enkelte sag, men lokale ønsker vil ikke altid kunne imødekommes. Kystdirektoratets praksis er stadfæstet af klagenævnet, og det tror jeg er lidt vigtigt også at få understreget. En ændring i kompetencefordelingen vil derfor ikke i sig selv udgøre et grundlag for en anden administration af reglerne, som det ser ud til at være præmissen fra forslagsstillernes side.

Jeg ser dog en risiko for, at den foreslåede overdragelse af kompetencen vil kunne føre til forskellig praksis på tværs af landet i strid med de nationale interesser for statens administration af kystzonen. Kommunerne kan tillade mindre, nødvendige indretninger, der naturligt hører til de broer, de selv kan give tilladelse til, f.eks. et gelænder af hensyn til sikkerheden, en mindre kajakplatform eller en badetrappe.

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at regeringen er ved at forberede en ændring af bekendtgørelsen om bade- og bådebroer, så kommunerne også overtager kompetencen til at udstede påbud om at lovliggøre ikke lovligt opførte bade- og bådebroer og til at tillade fortøjningspæle ved bådebroer, da fortøjningspæle anses for at være en naturlig del af en bådebros anvendelse og kan placeres uden at dominere kystlandskabet.

Det er i vores fælles interesse, at de åbne kystlandskaber bliver bevaret, samtidig med at vi kan bade, sejle, dykke, fiske og alt det andet, vi også gerne vil ved de danske kyster. Jeg mener, at de nuværende regler er med til at sikre en balance, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. René Christensen.

Det var kun lige det sidste, der var ærgerligt. Alt det andet var jeg nærmest enig med ministeren i. Vi skal passe på vores kyster, og vi skal ikke bare bygge det hele til. Nu har Danmark jo altså ret meget kyst, og det, vi taler om her, er jo ikke kæmpestore byggerier og hoteller og den slags ting nede ved kystlinjen; det er badebroer. Og jeg må bare sige, at det her forslag er blevet endnu mere aktuelt under corona. Hvis man bare har fulgt en lille smule med på Facebook, er man jo ikke et rigtigt menneske, hvis man ikke har været ude at vinterbade, og der er blevet lavet masser af klubber og andet, og det er jo folk i alle aldre, der gør det.

Hvorfor er forslaget her fremsat? Det er det jo, fordi det giver nogle udfordringer. For det kan godt være, at man har en badebro, men når der så er mange generationer, der gerne vil bade, så vil man måske gerne have en bænk, som man lige kan sidde på ude på badebroen, og man vil måske gerne lige have lidt ekstra gelænder. Man vil gerne lige have lidt mere sikkerhed, når man nu skal bruge sådan en badebro, hvis man eventuelt er handicappet eller man er ældre, oppe i årene. Og det er der, hvor man i nogle kommuner oplever, at kommunen egentlig gerne vil lave det, for det er godt for sundheden, og det er jo alt det her, som vi gerne vil, nemlig at vi skal være sundere – men så viser det sig bagefter, at man bliver underkendt, selv om man egentlig gerne ville give det.

Så jeg er sådan set enig med ministeren i, at det ikke bare skal være sådan, at alt er tilladt. Men tænker ministeren ikke, at der er behov for en justering et eller andet sted?

Ministeren.

Men det er dejligt, at vi i hvert fald er enige så langt, at vi skal passe på de danske kyster. Og ordføreren og forslagsstilleren kunne i virkeligheden være med på en stor del af den tale, som jeg indledte med. Og det er jo i hvert fald også det, der er hensynet her, nemlig at vi skal passe på de unikke danske kyster. Det er jo rigtigt, at vi har meget af det, men jeg tror også, at noget af det, som mange danskere sætter utrolig stor pris på, er, at vi igennem så utrolig mange år har fastholdt de åbne kyster, og det er jo det, som vi også gerne vil gøre her.

Så spørger ordføreren til, om kommunerne ikke også skal have lov til at have kompetencer på nogle områder til nogle af de mere simple ting. Men det kan man allerede i dag i forhold til gelændere, badetrapper og nogle af de ting, der blev nævnt her. Og jeg kigger jo som sagt også allerede på bekendtgørelsen, men altså ikke så vidtgående, som der er lagt op til i beslutningsforslaget.

Hr. René Christensen.

Jeg synes alligevel, at ministeren jo godt kunne give den tilkendegivelse, at man ville kigge på reglerne engang. Altså, jeg har oplevet nede fra min egen kommune, at der er et lille badehus, som ligger i et parkanlæg, hvor der er buster og alt muligt andet, meget, meget tæt på stranden, hvor der er en badebro, og så ville man gerne have nogle omklædningsfaciliteter tæt på. Det tog jo en krig at få det igennem, og der var så meget modstand fra Kystdirektoratet i forhold til at få lavet det her lille omklædningshus, som der var denne store efterspørgsel på. Det lykkedes heldigvis til sidst. Men det er godt nok meget bureaukratisk.

Kunne ministeren ikke sige, at man egentlig gerne vil kigge på, hvordan man gør det mere smidigt, så vi også får glæde af den kystlinje, som vi passer så meget på?

Ministeren.

Jeg tror, at man skal huske på, at de dygtige embedsfolk, som vi har siddende i Kystdirektoratet og hos mange andre myndigheder i Danmark, kun gør det, de bliver bedt om af Folketinget. Og vi har bedt dem om, at de skal have en restriktiv praksis, fordi vi gerne vil passe på kysterne. Det er jo ikke det samme som, at der ikke skal være nogle muligheder, og forhåbentlig går de ting, der jo så kan være inden for reglerne, også igennem. Men det er klart, at man skal være opmærksom på sagsbehandlingstider og andet, og det er i hvert fald en af de ting, som vi kigger på, nemlig at det selvfølgelig skal være i orden.

Tak. Så er det fru Birgitte Bergman.

Tak, og tak til ministeren. Jeg er sådan set også meget enig med ministeren i, at vi skal passe på vores kyster – det skal der slet ikke herske nogen tvivl om. Og det synes jeg også vi gør. Men det her forslag handler om, at det i dag er kommunerne, der giver tilladelse til de store anlæg, altså en badebro, men er den lille part i det her, hvor det faktisk er Kystdirektoratet, som er den store part, og som giver tilladelse til de små installationer, altså et gelænder, en trappe osv., og der er meget forvirring derude. Og i forvejen ønsker den her regering – det gør vi sådan set også – at få mindre bureaukrati, altså at man samler tingene og kompetencerne hos kommunen. Så kan ministeren ikke se noget fornuft i, at vi samler det hele på et lokalt niveau, altså hos kommunale embedsmænd, som netop kender deres område? I dag er kommunerne jo også ansvarlige for kystsikring, så jeg kan ikke forstå den her argumentation fra ministeren.

Ministeren.

Jeg har sådan set rigtig stor tillid til de danske kommuner, og jeg oplever også, at dem, der selvfølgelig er optaget af at passe på de kyster, man har liggende rundt om kommunegrænsen, selvfølgelig er de kommunalpolitikere, man har. Men samtidig skal vi jo finde den balance, hvor vi dels sikrer ensartede regler på tværs af Danmark, dels sikrer det hensyn, som er statens hensyn, nemlig at sikre, at man ikke flytter anlæg ud på havet, som der er blevet sagt nej til på land, og at vi altså fastholder, at de her bade- og bådebroer er adgang til og fra havarealet.

Som jeg også var inde på før, har kommunerne allerede i dag kompetencen til at tillade de her mindre, simple og enkle bade- og bådebroer. De kan også give tilladelse til mindre, nødvendig indretning, og jeg tror også, ordføreren nævnte det her med gelændere eksempelvis, badetrapper osv. Det har kommunerne allerede mulighed for i dag, og det er jo også derfor, jeg synes, at man i virkeligheden har fundet en fin balance, med den tilføjelse, at jeg jo kigger på bekendtgørelsen.

Fru Birgitte Bergman.

Jeg er rigtig glad for, at ministeren vil kigge på bekendtgørelsen, for jeg kan bare sige – og nu har jeg dykket ned i de her sager – at det fungerer faktisk ikke i praksis på den måde, at det er kommunerne, der kan gå ind og give tilladelse til de mindre installationer på en badebro. Og for en hel del år siden var der en lille pige, der kom til skade, fordi badelauget havde valgt at sætte en låge op på en bro for netop at undgå, at børn kunne løbe ud på den bro. Det måtte man ikke for Kystdirektoratet. Der skete en frygtelig ulykke, pigen overlevede, men er desværre alvorligt skadet i dag. Så, altså, jeg synes, det her med at samle det hos kommunerne kunne give rigtig god mening, fordi det er kommunen, der har det lokale kendskab, så det ikke er en embedsmand fra Lemvig, der skal rejse ud i Danmark og i øvrigt bruge penge på det.

Tak. Ministeren.

Først og fremmest i forhold til den ulykke: Den er jeg ikke bekendt med, men det lyder selvfølgelig helt forfærdeligt, og man skal jo gøre alt, hvad man kan, for at passe godt på børn og unge i Danmark i forhold til det havareal, som vi har.

Når man så kigger på, hvilke muligheder kommunerne har, så synes jeg som sagt, vi har fundet den balance, men vi er i gang med at kigge på det her omkring fortøjningspæle, som jo ligger i forlængelse af, at kommunerne allerede i dag har kompetencen til nogle af de mere simple og enkle tilladelser, til nødvendige indretninger, som sagt, men hvor det jo samtidig er vigtigt at understrege, at vi gerne vil have den nationale interesse i at passe på de frie kyster. Og det er jo derfor, at vi har valgt den balance.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Som udgangspunkt er det da godt, at ministeren siger, at man vil se på bekendtgørelsen. Men når vi tager sagen op, er det også, fordi der jo kommer de her forskellige meldinger fra den virkelige verden, kan man sige. Man oplever, at man står ude på badebroen, og så skulle man egentlig have ordnet et gelænder, have det flyttet lidt – der kan være mange årsager til det – og så er det jo ikke godt nok, at ministeren siger, at det er noget med nogle balancer og sådan nogle ting. Så er der jo god grund til at få det til at virke i virkeligheden, inden der går bureaukrati i det og det så skal over Kystdirektoratet eller flere forskellige instanser.

Det er jo helt lokalt, man ved, hvor skoen trykker, altså konkret i kommunen, hvor man kan sige, at jamen selvfølgelig, vi skal jo bruge gelænderet og have det sat på der, hvor der er brug for det, og er der grund til at flytte lidt rundt på tingene, sådan at det virker godt i praksis, er det jo det, der skal til. Det burde ikke være så forfærdelig svært. Så kan vi ikke komme en lille smule længere, minister? Det er godt, at der skal kigges på det, men kan vi ikke lige komme turen rundt om det her og få afdækket, hvad det er, indberetningerne fra virkelighedens verden handler om, sådan at vi får givet kommunerne en ordentlig, reel kompetence, så de kan agere i forhold til det og ikke kører fast i det?

Ministeren.

Jeg tror ikke, der er et eneste parti herinde i Folketinget, som gerne vil have mere bureaukrati, tværtimod oplever jeg, at vi vil præcis det modsatte. Jeg synes også, det er en lille smule forfejlet at sige, at der, fordi vi har et nationalt hensyn, altså at vi har bedt Kystdirektoratet om at have en meget restriktiv praksis i forhold til det her, fordi vi har nogle helt unikke kyster i Danmark, som vi gerne vil passe på, og som vi gerne vil fritage for byggeri, så er tale om bureaukrati. Faktisk passer de jo bare deres arbejde. Så kan der være nogle ting, hvor man siger, at vi skal kigge på sagsbehandlingstiden. Ja, det ligger politisk at sikre, at den ikke er for lang. Så ligger der noget i forhold til den helt rigtige balance, og det er jo der, hvor jeg siger, at jeg er i gang med at kigge på bekendtgørelsen i forhold til det her med fortøjningspæle, som ligger meget i tråd med det, kommunerne allerede kan i dag. Men vi ønsker jo ikke, at vi får de her store anlæg, som er til gene i forhold til det visuelle, og det er derfor, vi mener, at der er fundet en god balance her.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg er helt sikker på, at kommunerne generelt også vil overholde den lovgivning, som man har. I de kommuner, hvor man har nogle flotte kyststrækninger – dem er der mange af – er det også min klare opfattelse at dem vil de selvfølgelig passe på. Men når man så også har en badebro, som der skal ordnes nogle ting på, det kan være gelændere osv., som jeg har været inde på, så synes jeg godt nok, det er at skyde gråspurve med kanoner, hvis man siger, at det med gelændere og den slags ting skal vi altså lige have en tur omkring Kystdirektoratet, altså for at se, om et gelænder er lidt for bredt eller lidt for langt. Altså, giv nu lige kommunerne kompetencen til det her, så vi kan komme videre.

Ministeren.

Jeg tror allerede, jeg fik understreget før, at kommunerne allerede i dag har kompetence til nogle af de mere simple, enkle ting, eksempelvis det her med gelændere, og at jeg kigger på bekendtgørelsen omkring fortøjningspæle. Men det bliver jo en lidt mere principiel diskussion, altså om vi skal sikre ensartede regler på tværs af Danmark. Det er jo det, vi gerne vil, og der mener vi også, vi har fundet en balance, og oveni det er det jo også sådan, at klagenævnet allerede har stadfæstet den restriktive praksis, der er. Jeg hører ikke, at forslagsstillerne efterlyser lovændringer her.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

I tirsdags havde jeg en diskussion med statsministeren i spørgetimen om decentraliseringstanken, hvor jeg fremlagde nogle tanker til decentralisering, og det var tydeligt, at statsministeren syntes, det var lige godt grow nok, og det var nok lige meget nok. Men hun erkendte, at hver eneste gang vi snakker decentralisering, og hver eneste gang vi snakker om tilliden til, at kommunerne kan administrere efter loven og kan administrere lokalt uden at gøre ubodelig skade på Danmark økonomisk og miljømæssigt osv., så blokerer vi det herindefra. Og vi var enige om, at vi har talt om det i 20 år, fordi vi begge to har siddet i Folketinget i 20 år, og det er den samme mekanisme hver eneste gang.

Kunne regeringen ikke bare prøve at vise en anden vej, f.eks. ved at støtte op om det her forslag?

Ministeren.

Til det første spørgsmål, om regeringen ikke kunne vise en anden vej, vil jeg sige: Jo, og det gør vi også. Til den anden del af det, altså om jeg vil støtte op om det her forslag, vil jeg sige: Nej, for det er vi jo så ikke enige om. Men vi har allerede taget en lang række skridt for at tage et opgør med den centralisering, som jeg er enig i at der har været for meget af i for mange år. Jeg er jo selv bornholmer, og jeg har oplevet, hvordan rigtig meget er blevet centraliseret, og nu vil jeg ikke opliste alle de ting, som vi allerede har haft fat på i regeringen, men udligningsaftalen er et godt eksempel; så er der det infrastrukturudspil, der er blevet lagt frem, og som er vigtigt i forhold til sammenhængen i Danmark; politiaftalen med flere politistationer i hele Danmark; skattecentrene, som er placeret ude i resten af Danmark; og de naturnationalparker, som også ligger rundt i hele Danmark. Så vi er jo i gang med at sige: Det, som før har været en naturlov i Danmark og her i Folketinget, nemlig at centraliseringen bare fortsætter og fortsætter, tager vi et opgør med.

Hr. Jens Rohde.

Ej, det er simpelt hen for letkøbt, og det der forsamlingshustrick falder jeg simpelt hen ikke for, minister. Dertil har jeg også været her for længe. Altså, det har jo intet at gøre med strukturelle beslutninger i forhold til kompetencer, at man udflytter statslige arbejdspladser. Det var lidt det samme bluff, VLAK-regeringen også lavede, hvor man sagde: Jamen bare vi udflytter statslige arbejdspladser, har vi decentraliseret. Det er slet ikke det, jeg taler om. Jeg taler om kompetencer. Jeg taler om tillid til, at mennesker lokalt, regionalt er i stand til at træffe beslutninger på helhedens vegne og på lokale civilsamfunds vegne. Det er der, jeg vil hen, og det er der, man altid møder muren . Det gælder ikke kun for den her regering – det skal jeg så sige.

Ministeren.

Men jeg prøver hverken at lege forsamlingshus eller bluffe mig vej igennem besvarelsen. Jeg prøver bare at sige, at jeg faktisk er enig i, at centraliseringen er gået for vidt i Danmark. Men det betyder jo ikke, at jeg af den grund er enig i hver eneste forslag, som der kunne komme fra mine gode kolleger i den her del af Folketingssalen, for der kan også være andre hensyn, og det er der jo lige præcis her i forhold til de nationale kyster. Men vi har jo annonceret, at vi vil lave en nærhedsreform. Vi har jo også allerede sat gang i, at man skal have lov til at udvikle velfærden i en række kommuner i Danmark for netop at sætte fagligheden fri. Så jeg er ikke helt enig i analysen.

Tak for det. Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er der gjort klar til den første ordfører i ordførerrækken, og det er fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg holder uendelig meget af vores kyster, og det tror jeg vi er rigtig mange der gør. Med det her beslutningsforslag mener forslagsstillerne, at man skal ændre på kompetencen, så kommunerne i højere grad skal give tilladelser til f.eks. bænke på broer og bådlifte og den slags.

Man kan sige, at det da egentlig lyder meget fornuftigt, men der er jo faktisk grunde til, at myndighedskompetencen er fordelt, som den er i dag – gode grunde. For helt grundlæggende varetager staten jo hensynet til de mange interesser, der er i vores kystzoner. Det gælder både muligheden for at udfolde fritidsaktiviteter og hensynet til at passe godt på naturen langs kysterne, som vi har gjort siden Staunings tid, for at undgå, at kysterne og kystområderne bliver ødelagt. Derfor er det også vigtigt, at de regler, vi har, bliver forvaltet ens på tværs af hele landet, og det sikrer vi jo faktisk ved, at kompetencen ligger hos staten.

Jeg kan godt forstå, at Dansk Folkepartis ordfører f.eks. siger: Det er jo bare lidt her og så lidt der. Ja, så er der lige lidt her og lidt der og lige lidt mere. Nej, siger jeg, for så kører rumlen. Og jeg synes også, at det er vigtigt at understrege ministerens pointe i den sammenhæng, nemlig at vi ikke er interesserede i, at badebroer og bådebroer langs vores kyster bliver opholdssteder, hvor man flytter opholdet fra land til vand. Og vores kyster skal ikke plastres til med alle mulige anlæg.

Som bekendtgørelsen er i dag, og det synes jeg også er vigtigt at understrege, kan kommunerne jo allerede give tilladelse til de der mindre gelændere på en badetrappe, som der bliver talt om her. Men der er altså også forskel på en badetrappe og en bådlift i forhold til udseendet af kystlandskabet; det er det, der følger med. Og når kommunerne allerede har muligheden for at lave indretninger af broer, som det hører sig naturligt til, så kan jeg ikke rigtig se, hvorfor man skulle ændre ved den myndighedskompetence. Jeg synes måske også lige, at vi skal have understreget, at bare fordi man ændrer myndighedskompetencen, ændrer man jo ikke nødvendigvis grundlaget, altså den administration af reglerne, der er.

Jeg synes, at det, jeg læser i forslaget, er, at forslagsstillernes hensigt er, at de faktisk gerne vil have ændret lidt på administrationen af reglerne. Det mener jeg ikke vi skal. Vi skal have en skrap overholdelse af reglerne, og det er det, vi beder Kystdirektoratet om, og det er vi fra Socialdemokratiets side enig i. Derfor kan vi ikke bakke op om det her beslutningsforslag. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra gode venner i Radikale Venstre og Enhedslisten og sige, at de er enige i den position.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Når forslaget bliver fremsat, er det, fordi der er problemer derude i virkeligheden. Som borger oplever man jo lige præcis det her bøvl, og de opfatter det jo egentlig også som nogle små ting, som man plejer at sige bare skal ordnes, og at det skal bare være nu, så man ligesom kan komme videre. Og det er jo da egentlig også i den – med al respekt – lidt lille afdeling, når man taler om gelændere til bådebroer osv. osv., så derfor undrer det mig da lidt, at den socialdemokratiske ordfører midt i sin ordførertale siger, at man er nødt til at sikre, at det er staten, der administrerer det her, fordi det skal være ens over hele landet.

Så er det bare, jeg tænker, at når man siger det om badebroer, gelændere osv., så frygter jeg næsten for det næste, der skal komme, for så skal man vel nærmest nedlægge kommunerne og overtage resten. Der vil jeg lige opfordre ordføreren til lige at vende sine overvejelser om det en gang til og så begynde at vise kommunerne lidt mere tillid, for de kan sagtens administrere det her. Vi skal fastsætte reglerne og så lade kommunerne administrere det.

Tak. Ordføreren.

Jeg forstår ikke, hvad problemet er, for kommunerne administrerer det jo i forvejen – det er netop gelændere og badetrapper. Det har kommunerne jo mulighed for. Det er, som om forslagsstillerne gør virkeligheden til noget andet end det, der står i reglerne. Reglerne er jo, at kommunerne godt kan administrere i forhold til gelændere og badetrapper. Det er jo kun, når det kommer til større anlæg, når det kommer til at stille bænke, huse, saunaer og andre spændende ting ud på at broerne, at det begynder at blive en statslig opgave. Så jeg forstår ikke, hvad problemet er.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg har forstået, at Socialdemokratiet ikke vil give sig på det her område, og sådan er det jo, men det er jo fint nok, at vi diskuterer det. For hvis det at tage stilling til gelændere og flytning af en låge, som blev nævnt som et eksempel før, pludselig bliver gjort til store, voldsomme ting, som man i hvert fald ikke tør overlade til kommunerne, så synes jeg godt nok, at det er kommet godt og grundigt ud af balance, og det er derfor, jeg opfordrer til at få set på det her en gang til. Og når det her bliver bragt op, er det jo, fordi man oplever problemerne ude i virkeligheden. Det er jo derfor, vi kommer med det. Så kære ordfører: Tænk lige over det en gang til. Ministeren vil se på bekendtgørelsen – lad os få alle de her problemer på bordet, så vi kan få det ordnet.

Ordføreren.

Jo, men altså, uanset hvor mange gange ordføreren siger, at det her handler om gelændere, så vil jeg bare sige, at som bekendtgørelsen er i dag, så kan kommunerne allerede give tilladelse til mindre indretninger, f.eks. gelændere og badetrapper. Så kan vi jo ændre bekendtgørelsen nok så meget, men det står der jo i forvejen. Så jeg forstår ikke, at vi skal blive ved med at diskutere det. Det står sort på hvidt, og hvis det sorte er bogstaverne, og det hvide er papiret, så kan vi vel blive enige.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman.

Jeg lytter mig lidt til, at det her beslutningsforslag bliver tolket og misforstået, og det er jeg rigtig ked af. For det, som det handler om, er jo i virkeligheden den store installation, altså det at opføre en badebro, hvilket jo i dag ligger hos kommunerne. Det er kommunerne, der afgør det, og det er det store. Så når der her fra både ministeren og fra ordførerens side bliver indikeret det med de store byggerier, der skal være på en badebro, må jeg sige, at det slet ikke er det, som vi snakker om. Vi snakker for det første overhovedet ikke om, at der skal laves om i lovgivningen, men vi snakker om, at det er kommunerne, fordi de er tætte på deres borgere, de er tætte på kysterne, og de kender hver en krog, hver en lille drejning, der er på kysten, og de har i øvrigt også ansvaret for kystsikringen.

Så kan det virkelig passe, at Socialdemokratiet mener, at staten er bedre end kommunerne til at passe på vores natur og vores kyster?

Tak. Ordføreren.

Jamen kommunerne kan allerede i dag give tilladelse til broerne, til de mindre indretninger, til gelændere og badetrapper, til alt det, som man grundlæggende har brug for, for at komme fra land til vand på en ordentlig måde. Det er det, som vi har besluttet her i Folketinget. Jeg ønsker ikke, at vi skal give tilladelse til alt muligt andet, og derfor beder vi Kystdirektoratet om at have en meget, meget restriktiv stillingtagen til det. Og der er vi måske så bare uenige.

Fru Birgitte Bergman.

Jeg vil godt understrege, at jeg også rigtig gerne vil passe på vores kyster. Så det her handler overhovedet ikke om, at vi skal plastre alting til, men det her handler bare om den sidste lille afgørelse, altså de små ting på en badebro. Det handler ikke om at etablere en eller anden sauna ude på en badebro eller noget andet, men det handler om en lettere tilgængelighed for ældre borgere, men også for badelav. Altså, folk skal også have mere glæde af vores kyster. Så det handler ikke om at etablere store huse eller noget i den stil, og jeg kan altså bare sige, at der i dag er en forvirring i den lovgivning, der er mellem de to myndigheder. Det fungerer simpelt hen ikke i praksis, og der er det bare, jeg appellerer til, at Socialdemokratiet og regeringen også vil kigge noget mere på, at vi kan arbejde med det i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er det ordføreren.

Jeg tænker, at vi, hvis der er nogen, der har misforstået noget om, hvordan reglerne og sådan noget er derude, jo så må få det udredt. Selvfølgelig skal vi udrede alt, hvad udredes kan, og det har jeg ikke noget problem med. Tværtimod, det kan jo kun være i vores alle sammens interesse. Men det ændrer jo stadig væk ikke ved, at kommunerne har kompetencen til broerne, til gelænderne, til badetrappen, men nej, de har ikke kompetencen til bådelifte og større anlæg eller bænke og borde-bænke-sæt og den slags. Nej, det har de ikke, og det er med vilje.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Tak til fru Mette Gjerskov, og velkommen til til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Tænk sig, at gelændere kan få en sådan diskussion op at stå, men det må vi jo så have sendt i udvalg, eller hvad det nu kan blive til. I hvert fald tak for ordene, og i Venstre kan vi selvfølgelig støtte det her forslag.

I Danmark kan vi mange ting. Udadtil er vi kendt for at være tillidsfulde og være et land med en lav korruption, og vi er blandt de allerbedste til digitalisering og grøn omstilling, men så er vi desværre også kendt for bureaukrati, og det er sådan set det sidstnævnte, som det her også kommer til at handle en hel del om. Jeg tror, at alene ordet bureaukrati for de fleste sådan leder tankerne hen på papirstakke og indviklede processer med lange ventetider og ikke rigtig nogen klarhed, og det er jo det scenarie, som vi kan sige at vi må beklage, og det er så desværre ikke helt fremmed for mange danskere, sågar heller ikke i den her situation omkring badebroer m.v. Borgere med ejendomme, som støder ud til kysterne, oplever i hvert fald det her tæt på i for mange situationer. De bliver mødt af en masse regler og procedurer, når de eksempelvis ønsker at etablere en bådebro eller foretage ændringer på en allerede etableret bade- eller bådebro, og det skal jeg komme tilbage til.

Efter de gældende regler er det helt rigtigt, at det er kommunerne, der skal give tilladelsen, og som har kompetencen til det, men når det så kommer til ændringerne af det, så er det, at der nogle gange går alvorligt bureaukrati i den, og det er det, som vi skal have set nærmere på. For som jeg i hvert fald får det forklaret og oplever det, så er det, når der skal til at ske ændringer, at man skal have de statslige myndigheder og Kystdirektoratet ind over til at sige, at hov, hov, nej, den går så ikke. Og det er denne kompetencefordeling mellem – kan vi sige – det statslige niveau, Kystdirektoratet, og det kommunale niveau, som mildt sagt ikke er optimal. Det bliver simpelt hen for rigidt og for bøvlet, og det mener vi skal kunne gøres bedre, og det kan gøres bedre. Kommunerne ved, hvor det er, skoen lokalt trykker, og de har også kompetencerne til det, og hvis man har tillid til det lokale selvstyre, er jeg også helt sikker på, at de kan håndtere det her.

Blandt forslagsstillerne ønsker vi os derfor, at beslutningskompetencerne rykker helt tættere på borgerne, og det vil være den lokale kommune, og det vil sige at få den del, der så i øjeblikket ligger i Kystdirektoratet, flyttet over til kommunerne. Og det sker så bedst gennem en decentralisering, således at kommunerne – kan vi sige – får det fulde ansvar og kompetencen på det her område. Men tak til initiativtagerne til forslaget og for samarbejdet om at få det op at stå, og vi kan som sagt støtte det og håber, at vi kan påvirke det i den efterfølgende behandling hos ministeren. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren og til Venstre for at støtte op om forslaget og være med til at sørge for, at vi kan få afbureaukratiseret netop sådan en lille ting, som det her er, så vi kan komme tættere på borgerne og give det lokale demokrati en større stemme. Så tak for det.

Ordføreren.

Velbekomme. Og tænk, at der kan gå så meget snak og bureaukrati bare i et gelænder til en badebro. Så må vi sige, at vi er ude på dybt vand – men det må vi så tage ved en anden lejlighed, vi knokler videre med det. Tak.

Tak for det, og tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen.

Tak for det. Og tak til ministeren for ikke bare sådan at feje det helt af bordet, men sige, at man egentlig gerne lige vil give det en gennemgang for at se, hvad det er for nogle udfordringer, der er. Jeg forstår egentlig godt, at vi får den her sådan lidt blandede debat. Og det er nok heller ikke helt forkert, for det er nok sådan en kombination af begge dele – en frustration over, at tingene ikke kan lade sig gøre, og en frustration over, at der skal bruges mange kræfter på noget, der egentlig også godt kan lade sig gøre, når det i den sidste ende alligevel sker. Altså, kommunerne skal selv have lange skrivelser og skal bruge meget tid på at kommunikere med Kystdirektoratet, før det kan lade sig gøre eksempelvis at lave nogle mindre tilretninger eller tilbehør i forbindelse med bade- og bådebroer. Og derfor har vi jo lavet det her forslag.

Det er jo ikke som udgangspunkt for at klistre hele Danmark til med bade- og bådebroer. Det tror jeg ikke der er nogen der ønsker, og det ønsker vi selvfølgelig heller ikke i Dansk Folkeparti. Men vi ønsker jo trods alt alligevel, at der ikke bare – hvad skal jeg sige – er status quo i forhold til det, vi ser i dag. Altså, som jeg sagde i mit spørgsmål til miljøministeren, må man jo bare sige, at der har været stort fokus på bevægelse, der har været stort fokus på at bruge naturen. Vi har lige haft en lang debat på to timer om naturnationalparker – hvorfor har vi det? Det er jo, fordi det også er noget, der optager befolkningen. Befolkningen vil gerne komme ud, befolkningen vil gerne ud at røre sig, befolkningen vil gerne ud i naturen, og befolkningen vil også gerne bruge vandet.

Derfor tror jeg altså bare, at man skal indstille sig på, at der vil komme flere ansøgninger om badebroer fremadrettet, og så er det jo bare ærgerligt, at man med det frie, gode initiativ om at lave en badeforening og andet oplever det her voldsomme bureaukrati for at få sine ting igennem. Der tror vi bare på, at der skulle være én instans, som ligesom skulle afgøre det. Derfor vil der jo stadig være klagemuligheder, og kommunen kan blive underkendt. Alle de her ting skal selvfølgelig være på plads, det er ikke det, vi vil. Vi tror bare, at der er sådan et momentum nu, hvor det der gode gamle Foreningsdanmark er vågnet op her under corona, og så er det lidt ærgerligt, at det sådan er stat og kommune, der skal slå det ned igen.

Så tak til ministeren for ikke bare at bagatellisere det, men egentlig også at tage det fornuftigt ned. Det håber vi så der kan komme noget ud af. Men kig på sagsbehandlingstider, kig på det bureaukrati, der er; og prøv også at kigge på nogle af de sager, hvor projektet reelt er gået igennem, og se, hvor lang tid der er gået med at skrive frem og tilbage, før projektet alligevel lykkes. Der skal man altså være standhaftig, hvis man er almindelig borger eller foreningsmand.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman.

Jeg vil også bare sige tak til ordføreren og tak til Dansk Folkeparti for at støtte forslaget og ikke mindst for at belyse og sætte spot på lige præcis de lokale udfordringer, der er rundtomkring. For det her handler jo ikke om at ændre i lovgivningen, men det handler om at give kommunerne den mulighed for at kunne udføre deres arbejde lokalt sammen med borgerne.

Som ivrig vinterbader kan jeg bare sige, at jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at lysten til at kunne komme ud og komme til vandet jo er steget eksplosivt under corona. Det giver bare en glæde, og jeg håber, at flere kan få lov at opleve den glæde at komme i vandet, også når man er over 80 år og må støtte sig til gelænderet. Tak.

Ordføreren.

Vi oplever jo desværre tit, at lovgivningen – som også den socialdemokratiske ordfører sagde – skal være stram. Og vi skal passe på kysterne. Ja, det er vi enige i, men vi skal også have en lovgivning, der fungerer, både i forhold til at vi passer på, men jo også sådan at det virker i forhold til det initiativ, som vi kan se vokser ude i befolkningen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra SF, og det er hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Nogle gange, når man får et beslutningsforslag på bordet, sidder man lidt og tænker: Hvad vil dem, der har fremsat det her forslag, med det – hvad er meningen med det? Og jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet klogere. Nogle gange bliver man klogere, når man sidder her til førstebehandlingen og hører de forskellige ordføreres taler, men det har faktisk ikke hjulpet mig den her gang, for man bliver ved med at spørge ind til noget med et gelænder og en trappe ned fra en badebro. Og som jeg kan se det, er der allerede bemyndigelse hos kommunerne til det. Så hvad er det så, det drejer sig om? Det er stadig væk et spørgsmål fra min side.

Hvis det handler om yderligere ting end det, mener vi sådan set, det er godt, at det ligger et andet sted end hos kommunerne. Nogle gange er der behov for et blik udefra og oppefra, når man ser på de her ting, og det er ikke nødvendigvis altid bedst helt lokalt at tage beslutninger om sådan noget her. For det handler også om, hvordan vores samlede kyst ser ud. Så der skal nogle gange et blik på det udefra, og vi mener egentlig, det er meget fornuftigt fordelt, som det er nu.

Så kan vi høre, at ministeren er i gang med at se på det i forhold til fortøjningspæle ved bådebroer, og det er fornuftigt, for igen: Det er jo den mindre installation ligesom trappen eller gelænderet, som kommunerne allerede kan give tilladelse til.

Som forslaget ligger her, kan vi ikke støtte det. Og jeg glæder mig egentlig til i udvalgsbehandlingen at blive klogere på, hvilke intentioner der ligger bag, for jeg synes, det står uklart. Sådan som jeg læser det, og det, som jeg også hører, er, at det jo også er andre installationer end det, man allerede kan fra kommunernes side, og så er det, jeg bliver bekymret for, hvor store installationer det er. Er det borde og bænke-sæt ude på broerne, som man begynder at få ind i indretningen? Er det omklædningsfaciliteter osv. osv.? Og det mener vi ikke er kommunerne der skal tage stilling til.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman.

Tak for det. Jeg kan bare sige, at i praksis fungerer den her lovgivning ikke. Der er stor forvirring mellem de to myndigheder, så det er ikke så simpelt. Derfor glæder jeg mig til, at vi kan arbejde mere med det i udvalget, og til, at jeg forhåbentlig kan gøre ordføreren klogere på det, for det her handler for mit og Konservatives vedkommende ikke om, at vi skal plastre kysterne endnu mere til. Det handler simpelt hen om at komme tættere på borgerne og kommunerne i de lokale beslutninger. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren ikke går ind for mere decentralisering i det offentlige.

Ordføreren.

Jeg glæder mig også til det, og jeg tænker, at vi kan få en eller anden form for redegørelse fra ministeren om, hvordan problematikken er i forvaltningen, og hvis der er den udfordring, så lad os se på det. Det er vi selvfølgelig villige til. Vi siger ja til det om decentralisering, men jeg synes bare også, at der er niveauer. Decentralisering er jo ikke altid bare af det gode. Nogle gange er der behov for et blik oppefra, når vi ser på planlægning på tværs og på, hvordan det er med vores kyster, og så er det ikke nødvendigvis altid bare godt, at alle beslutninger bliver truffet lokalt. Så jeg synes ikke, at det er en måde at anskue tingene på, at fordi vi ikke støtter det her forslag, sådan som vi forstår det, er vi imod decentralisering. Det er jo ikke det, det handler om.

Fru Birgitte Bergman.

Jeg vil bare gerne understrege, at det ikke er, fordi loven skal laves om. Det handler om et lille komma – skulle jeg til at sige – i bekendtgørelsen.

Ordføreren.

Jeg glæder mig til, at vi kan have en diskussion også med ministeren om det komma, så vi bliver klogere sammen. Det synes jeg det virker som om vi har behov for.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. Decentralisering og samling af kompetencer hos én myndighed kan vi godt lide i Nye Borgerlige. Så vi støtter beslutningsforslaget.

Tak for det. Det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger. Så er den næste, der får ordet, hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. I KD har vi fremlagt en 2030-plan, og i den frisætter vi kommunerne, fjerner serviceloftet og fjerner skattestoppet for kommunerne. Vi giver regionerne skatteudskrivningsret. Det kompenserer vi så for på bundskatten. Og for at vi nu ikke skal have en højere marginalskat, sænker vi generelt skatten på arbejde for borgerne. Hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi vi vil flytte penge og dermed magt og beslutningsstrukturer herindefra og ud til de lokale og regionale led. Og hvorfor siger jeg det? Ja, det siger jeg, fordi når jeg kigger på det her forslag og vi snakker om, hvorvidt kommunerne kan håndtere sådan noget som beskyttelse med gelændere, og hvad ved jeg, så må jeg nok erkende, at der saftsuseme er langt igen, til at vi får decentraliseret det her land, både i ånd og i handling. For det er sådan, at hver eneste gang vi taler om det her i huset, så støder vi ind i, at man siger, at det kan kommunerne ikke håndtere, for så hæver de bare skatten. Det var det, som vi altid hørte fra VLAK-regeringen. Og når det handler om miljø og andre ting, siger man altid: Nej, vi er bedre til det herinde; vi er bedre til at træffe beslutningerne og vurdere helheden herindefra. Og ethvert decentralt tiltag følges altid nøje af en særlig styring, sjovt nok. Vi skal også bestemme, hvilke kommuner der nu allernådigst får lov til lige at lave nogle forsøg med decentralisering. Og sådan kunne jeg jo blive ved.

Det gode er, at statsministeren i tirsdags indrømmede over for mig, at vi har haft den her diskussion i 20 år. Og strukturelt – ikke i forhold til udflytning af statslige arbejdspladser osv., men strukturelt – når det kommer til magtkompetencerne, går det altid den forkerte vej. Ældremilliarden er et godt eksempel. Jeg kan godt huske, da vi fik den i kommunerne og jeg sad i Viborg Kommune. Så skulle vi ændre alt, hvad vi havde nedskrevet om ældrepolitikken, for at få del i den ældremilliard. Og sådan følges enhver check eller ethvert tilbud af nogle klare regler, hvor man så ude i kommunerne får lov til at spise nådsensbrød af Finansministeriets hænder, som jo er dem, der typisk styrer den biks og den del i Danmark.

Det skal vi simpelt hen have lavet om på. Det kræver, at vi tør slippe angsten og leve livet og give andre lov til at leve livet og tør vise tillid til de mennesker, som vi jo i vores demokrati vælger til at træffe beslutninger på vegne af de lokale fællesskaber; at vi har tilliden til, at de også er i stand til at håndtere det ansvar. Og som fru Birgitte Bergman siger, er der jo ikke engang tale om et forslag til en ændring af lovgivningen. Vi taler om, hvorvidt vi har tillid til, at kommunerne er i stand til at administrere den lovgivning, der er i dag. Kom nu, for pokker! Slip det fri. Sæt kommunerne og dermed de stærke lokale fællesskaber fri. Det kan der komme så meget godt ud af.

Jeg er jo halvt tysker. I Bayern, som jeg elsker, og hvor der er masser af naturbeskyttelse, er der ca. 12,9 millioner mennesker, og de har syv regeringskredse – det er endda en delstat – og så har de 71 landkredse, og de har 2.056 kommuner. Alle sammen har de store beslutningskompetencer inden for den delstat, som Bayern er. Og hvis man spørger dem i Bayern, hvad det er, der har gjort dem rige, så tror vi alle sammen, at svaret er BMW og autoindustrien. Men spørger man dem dér, siger de, at det er, at de har et meget decentralt land og en meget decentral struktur, som skaber meget stærke lokale civilsamfund. De er så stærke, at man i Tyskland har ca. 26.000 brandmænd og kun de 1.000 får løn; resten er frivillige. Det er det, man kan se, når man skaber stærke civilsamfund ved at udvise mennesker tillid. Derfor støtter vi det her lille, men principielt meget vigtige forslag fra Det Konservative Folkeparti. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren og tak til Kristendemokraterne for netop også at understrege, at det her handler om afbureakratisering og det handler om at komme dobbeltadministration til livs. Så tak for at støtte forslaget.

Ordføreren.

Selv tak. Det er en fornøjelse.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Kristendemokraternes ordfører, og så er vi igennem alle ordførere, bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Tak for en god debat i dag, og tak til ministeren, og tak til alle de partier, som støtter op om det her lille, men principielle forslag. Jeg vil også gerne takke ministeren for, at ministeren gerne vil se på bekendtgørelsen, og at vi kan drøfte det yderligere, også i udvalget. Jeg lytter mig til, at der er nogle bekymringer, som jeg håber vi kan komme til livs i netop udvalgsarbejdet.

Det her forslag handler om at forenkle arbejdsgange, så vi undgår dobbeltadministration og unødvendigt bureaukrati. Det handler om at skabe love og regler, der er til at forstå for borgerne. Det drejer sig om at lægge beslutninger tæt på borgerne – de beslutninger, der berører borgerne – nemlig ude i kommunerne, i stedet for hos det statslige Kystdirektorat. Forslaget handler ikke om at ændre på det grundlæggende og de kriterier, de konkrete beslutninger træffes på. Det handler ikke om at ændre loven.

Kommunerne har allerede vist, at de har kompetencerne, når det gælder kysterne, hvor de i dag har ansvaret for tilladelse til opførelse af kystsikring, til opførelse af bade- og bådebroer, påbud ved ulovligt opførte bade- og bådebroer, og på vej er også kompetencen til at behandle ansøgning om fortøjningspæle i tilknytning til bade- og bådebroer.

Vi ønsker at samle det hele én gang for alle, alle spørgsmål vedrørende bade- og bådebroer, ét sted, så vi undgår unødvendigt bureaukrati, så vi får en logisk opgavefordeling, og så almindelige borgere tydeligt kan finde frem til, hvem der bestemmer, når det gælder bade- og bådebroer. I Danmark kan vi nemlig rose os af meget gennemsigtig administration, meget gennemsigtige beslutningsprocesser med love og regler, der er til at forstå. Som lovgivere vil vi også gerne sørge for, at beslutninger træffes tæt på borgerne, og vi er i mange spørgsmål lykkedes med at decentralisere beslutninger og flytte dem ud i kommunerne, som kender til de lokale forhold – et arbejde, der er stor opbakning til fra alle sider i Folketinget. Det er sundt for demokratiet, og de gode intentioner lykkes for det meste, men ikke altid. Det er netop på baggrund af det, forslaget til folketingsbeslutning om at ændre bekendtgørelsen om bade- og bådebroer er fremsat.

Konkret er det nemlig sådan, at et badelav med en stor gruppe borgere som medlemmer eller borgere, der selv har et fritidshus eller en bolig ud til kysten, oplever et uforståeligt bureaukrati og regelsæt, når de søger tilladelse til at etablere en bade- eller bådebro eller ændre på eksisterende bade- og bådebroer. Der er nemlig to myndigheder involveret, og magtfordelingen mellem dem er i høj grad uklar. Efter de gældende regler er det altså kommunen, der har kompetencen til at meddele tilladelsen til etablering af de helt almindelige bade- og bådebroer, som vi kender dem ud for huse og sommerhuse ved de danske kyster. Men så kommer uklarheden, for hvem skal så behandle eventuelle ændringer, som et badelav eller en ejer af en bade- eller bådebro ønsker at foretage? Det er kommunen, der ifølge bekendtgørelsen administrerer bade- og bådebroer, så det er naturligt at forestille sig, at det er kommunen, der vil træffe afgørelsen, om et gelænder, trappe, lift må være der eller ej – ikke mindst fordi kommunen jo kender forholdene i området og allerede har givet tilladelse til selve broen. Men nej, her oplever badelavet, at Kystdirektoratet går ind i sagen og træffer afgørelse om, at gelænder eller låge ikke må være der.

Så vi har altså den lille myndighed, kommunen, der administrerer og træffer afgørelse om den store indretning, nemlig selve broerne, mens det i flere tilfælde er den store myndighed, Kystdirektoratet, der administrerer og træffer afgørelse om de mindre indretninger på selve broen. Det er lidt uforståelig dobbeltadministration. Så hvis ministeren fastholder, at det er fornuftigt, at kompetencen er delt, altså at det er den lille myndighed, kommunen, der administrerer afgørelsen om den store indretning, nemlig broen, men den store myndighed, Kystdirektoratet, der administrerer og træffer afgørelse om de mindre indretninger ved selve broen, kan vi konstatere, at det betyder et unødvendigt bureaukrati, at der skal kræves to myndigheder i forhold til selve opgavefordelingen. Det er uforståeligt, at mindre indretninger på og ved private badebroer skal afgøres af en statslig myndighed, når indretningen vedrører det, som broen er bygget til.

Derfor er dette beslutningsforslag om at få ændret bekendtgørelsen om bade- og bådebroer fremsat. Hermed får kommuner kompetencen til at meddele indretning på selve bade- og bådebroerne, der umiddelbart har tilknytning til bade- og bådebroernes formål som et gelænder, en trappe i vandet, en lift til en jolle eller en båd, et skilt om lav dybde eller låge. Dermed lægger vi administrationen og myndigheden der, hvor det giver mening, nemlig tæt på borgerne, hos kommunerne, der kender de lokale forhold, og dermed gør vi det tydeligt for både myndigheder og borgere, hvem der gør hvad, mens vi som lovgivere gør, hvad vi kan for at bekæmpe uforståeligt bureaukrati og dobbeltadministration.

Jeg håber, at vi kan finde en fælles tekst til beretning i udvalget, som lægger op til at smidiggøre arbejdsgange, og jeg håber, at vi kan se nærmere på det og få ændret i bekendtgørelsen. Tak for ordet, og tak for debatten.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Det Konservative Folkepartis ordfører.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)