Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 210:

Forslag til folketingsbeslutning om implementering af et fuldt landevejsprincip.

Af Peter Juel-Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Venstre har fremsat et forslag, som giver regeringen til opgave at indføre fuldt landevejsprincip, altså over hele Danmark og hele året. I regeringen er vi enige i, at vi skal have mere sammenhæng og mere balance; Danmark skal hænge bedre sammen end i dag. Der er i flere år sket en løbende centralisering, hvor fokus har været på de større byer, og det har været på bekostning af landområder og mindre lokalsamfund i Danmark. Resultatet er, at mulighederne i vores land er skævt fordelt, alt efter om man bor i de store byer eller bor i provinsen. Det er en udvikling, der ikke har været styret af naturlove, men som vi mener har været styret af forkerte politiske beslutninger.

I 2018 fremlagde Socialdemokratiet derfor et udspil, der hedder »Nærheden tilbage«, hvor vi satte som mål at tage et opgør med den skæve udvikling, der har været i kølvandet på kommunalreformen i 2007. Det arbejde er vi i gang med, og jeg vil blot nævne, at vi har præsenteret en infrastrukturplan, vi har vedtaget en udligningsreform, vi er i gang med at oprette nye skattecentre rundtom i hele landet, og vi vil komme med flere initiativer, bl.a. forslag til en bedre og mere decentral placering af uddannelser i Danmark. Vi vil i det hele taget se på de negative konsekvenser, der har været af kommunalreformen. Derfor er vi også enige i, at det er vigtigt at skabe gode muligheder for at bo og leve på øerne uanset de udfordringer, som geografien selvsagt giver, når al transport skal ske hen over vand.

Kernen i beslutningsforslaget er landevejsprincippet, hvor prisen for en rejse med færge sænkes, så den svarer til at rejse den samme afstand på landevej. Formålet er at understøtte helårsbeboelsen og turismen på øerne. Landevejsprincippet er grundlaget for det tilskud, som staten i dag giver til økommuner og kommuner, til at sænke prisen på passagerbilletter. Der bliver som bekendt også givet betydelige tilskud til at nedsætte prisen på gods. Hvert år modtager kommunerne for de to ordninger til gods og passagerer knap 131 mio. kr. i øremærket tilskud.

Jeg synes, der er grund til at notere, at de tilskud, som vi over de seneste år har indført, er vedtaget med brede flertal. Vi har i Folketinget på tværs af partier bakket op om at gøre færgebilletterne billigere, og det er sket ad flere omgange, i takt med at der kunne skaffes finansiering. Der har også været en fælles opmærksomhed på, at man skal være forsigtig i forhold til højsæsonen. Derfor er ordningen oprindelig lavet sådan, at tilskuddet skal bruges til at nedsætte færgetakster uden for højsæsonen, så man ikke skaber flaskehalse og kapacitetsproblemer.

Men som forslagsstillerne nævner, var Folketingets partier i 2018 enige om at ændre modellen, så kommuner med små øer nu kan bruge tilskuddet til at nedsætte takster for passagerer hele året, altså også i højsæsonen. Dette var i erkendelse af, at forholdene varierer meget mellem de små øer, så ved at give frihed blev der givet mulighed for lokalt at eksperimentere med justeringer af priserne også i højsæsonen.

Regeringen kan dog ikke støtte dette beslutningsforslag, og det skyldes, at Venstre reelt ikke har anvist nogen konkret finansiering af udgifterne i forslaget. Som forslagsstillerne selv fremhæver, har regeringen tidligere anslået, at det vil koste ca. 45 mio. kr. årligt at indføre et fuldt landevejsprincip hele året og i hele landet, og Venstre ønsker her at finansiere forslaget med henvisning til partiets finanslovsprioriteringer under overskriften »Vækst i en grøn omstilling – med mennesket i centrum«, men det er Venstres oplæg fra november 2020 til sidste års finanslov, en finanslov, som er vedtaget.

I regeringen er vi ikke tilhængere af, at man fremsætter politiske forslag uden at svare på, hvor pengene konkret skal komme fra. En fremtidig diskussion om en eventuel udbygning af landevejsprincippet forudsætter altså, at vi også har et konkret forslag til en fremadrettet finansiering, en diskussion, som bedst hører hjemme i forbindelse med finanslovsdrøftelserne, hvor vi har en samlet diskussion af prioriteterne i det samlede budget. Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til dette konkrete forslag.

Samtidig tog aftalen fra 2018 om justering af de nuværende takster afsæt i en foreløbig evaluering. Her var konklusionen, at de to tilskudsmodeller for gods og passagerer generelt fungerede godt og efter hensigten. Her blev det samtidig aftalt, at der foretages en ny evaluering af de nuværende færgetilskud i 2022.

Jeg vil så gerne tilføje, at den kommende evaluering også kommer til at se nærmere på erfaringerne fra sidste års sommerpakke. På grund af coronasituationen blev der for at styrke øturismen indført gratis indenrigsfærger i juli for gående og cyklister, og der blev givet 50 mio. kr. ekstra til takstnedsættelser på de ikkestatslige færgeruter i august og september måned. Sommerpakken var helt overordnet en succes, men der var eksempler på, at kapaciteten ikke kunne følge med, så nogle borgere på øerne pludselig ikke kunne komme hjem eller på arbejde på grund af udsolgte færger. Det er derfor oplagt, at vi ved evalueringen i 2022 får sat fokus på, hvordan vi undgår kapacitetsproblemer, så færgetilskuddene også fremover kan være en succes.

Jeg vil gerne runde af med at slå fast, at de nuværende ordninger med nedsættelse af færgetakster har været en succes, og det skal de blive ved med at være. Så jeg vil opfordre til, at vi f.eks. ikke kommer til at lave uhensigtsmæssige køproblemer i højsæsonen i vores fælles ønske om at skabe gode forhold for øerne. Regeringen vil meget gerne drøfte mulighederne for at forbedre de nuværende færgetilskud til øerne med alle Folketingets partier, men hvis det koster penge, skal der selvfølgelig være en reel finansiering af udgiften. Tak for ordet.

Tak til ministeren for besvarelsen. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for talen, minister. 45 mio. kr. skiller os ad. For jeg kan lytte mig til, at regeringen ikke agter at bakke det op. Men ministeren starter med at anskueliggøre, at der er masser af udfordringer ude i vores landdistrikter, og de er kommet over en lang årrække.

Nu står vi så midt i en anden udfordring, som vi kan være meget bekymrede for hvordan vores øer kommer igennem, og så kan man ikke finde 45 mio. kr. Er det, fordi regeringen har vedtaget den forkerte finanslov? Man kunne bare have fulgt Venstres finanslovsforslag, og så havde der jo været penge til at finansiere det her.

Ministeren.

Næh, vi vedtog god en god finanslov, og der har jo været masser af gode prioriteter i den, som også gavner landdistrikterne og øerne rundtom i landet. Så det synes jeg sådan set ikke. Men det er klart, at man ikke kan komme og sige, at man vil bruge 45 mio. kr. på noget, uden at anvise hvor man skal gøre det. Hvad er det så i den finanslov, som vi vedtog, som man vil rulle tilbage? Er det styrkelsen af folkeskolen? Er det minimumsnormeringer? Er det en bedre psykiatri? Hvad er det for nogle prioriteter, som vi vedtog, som man konkret vil fjerne 45 mio. kr. fra? Det er jo det mindste, man skal oplyse, hvis man gerne vil bruge de penge.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Ja, jeg synes jo, at vi har fundet pengene. Regeringen har bare valgt at bruge pengene på noget andet, bl.a. ved at give ekstra penge til folk, som går derhjemme og ikke bidrager. Vi havde en høring i Udvalget for Landdistrikter og Øer, og sammenslutningen af de små øer sagde, at sommerpakken selvfølgelig var fin, men at det bedste for at sikre vækst, udvikling og beskæftigelse ude på de små øer var, at man også vidste, hvad man havde i morgen. Man var selvfølgelig glad for sommerpakken, men man ville gerne fremadrettet have sænket priserne, man ville gerne have indført det fulde landevejsprincip, og det havde jo været billigere end en sommerpakke.

Bør regeringen ikke give tid til eftertanke og så få indført det her fulde landevejsprincip i stedet for at klatte pengene, når man nu gerne vil bruge dem?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige, at jeg er fuldstændig enig i, at en god planlægning er afgørende for, at man også kan tilrettelægge den sommer, man gerne vil have på småøerne, og der var nogle problemer sidste år, men der var selvfølgelig også rigtig meget, der fungerede godt. Det er jeg sådan set enig i.

Så vil jeg sige, at vi, da jeg var ung på venstrefløjen og i Socialdemokratiet, når vi manglede penge til et forslag, altid sagde, at forsvaret skulles skæres ned, og sådan er det efterhånden også blevet lidt med Venstre, altså at man, hver eneste gang der mangler penge til noget, siger, at det handler om de der 2.000 kr., eller hvor meget det er, som man får, hvis man er arbejdsløs. Altså, de penge kan jo ikke strækkes til alle steder. Hvis man gjorde op, hvor mange steder Venstre har brugt dem til at finansiere det, så tror jeg altså, det bliver et ret stort beløb, når det kommer til stykket.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Helt i forlængelse af, hvad min gode kollega Peter Juel-Jensen har spurgt ministeren om, vil jeg bare sige, at vi jo altid kan være uenige om, hvorfra pengene skal tages. Det er ikke interessant. Det, der er interessant, er: Har vi viljen til det? Vil vi virkelig gerne skabe den fulde trafikale ligestilling af øerne? Og det stod mig uklart i ministerens tale. Vil ministeren gerne være med til, at vi sikrer ørerne den fulde trafikale ligestilling? For så skal vi i Dansk Folkeparti nok hjælpe ministeren; så skal vi nok finde ud af, hvad vi så kan gøre for at skaffe pengene.

Ministeren.

Jeg synes, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at der er fuld trafikal ligestilling. Jeg synes, det er et princip, som vi skal arbejde efter, men jeg synes også, at det skal være sådan, at man tager det i den rækkefølge, der er finansiering til, og det ved spørgeren jo også godt. For man sad jo trods alt 4 år med fire finanslove, hvor der ikke blev indført en fuld trafikal ligestilling. Så det er jo trods alt noget, der sker i et vist tempo, og man indførte det jo heller ikke selv på det tidspunkt, hvor man sad og var med til at udforme de finanslove. Så der er jo en udfordring med at finde den finansiering, uanset hvilken side der sidder for bordenden.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Ja, vi sad i forbindelse med fire finanslove, og det er rigtigt, at vi ikke fik fuld trafikal ligestilling. Men vi fik i de fire finanslove gradvis mere og mere trafikal ligestilling, og det er den udvikling, som vi godt vil have fortsætter, og nu står vi med et i hvert fald relativt lille beløb, når man taler statskassen, som lige mangler.

Så det er derfor, at jeg er interesseret i at høre: Hvornår vil ministeren og regeringen prioritere, at vi fortsætter den gode procedure, som vi havde under den tidligere regering, altså at vi gradvis hvert eneste år lige giver mere og mere, så vi snart kan se, at vi er i mål med den fulde trafikale ligestilling? Hvornår fortsætter vi den?

Ministeren.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give et konkret svar, men det er jo sådan ved hver eneste finanslov, at vi har nogle ting, som vi rigtig gerne vil nå i mål med, som fuld trafikal ligestilling, og man kunne sige minimumsnormeringer, og man kunne sige mange andre ting, som vi arbejder hen imod, men hvor det kræver nogle ryk, fordi det selvfølgelig er penge, der skal prioriteres i forhold til en masse andre ting. Så jeg kan ikke svare på det helt konkret, men jeg er fuldstændig enig i ambitionen.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så tak til ministeren, og også tak for netop lige at gøre talerstolen klar til, at ordførerrækken kan begynde, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Lennart Damsbo-Andersen. Velkommen.

Tak, formand, og tak til Venstre for at give os mulighed for at få priser på færgefart ind til debat her i Folketingssalen. Jeg tror, vi var nogle stykker, der talte sammen lige her, kort inden mødet startede, om, at det faktisk er længe siden, at vi har diskuteret det her i salen, så det synes jeg faktisk er rigtig godt at det giver anledning til.

For i Socialdemokratiet ønsker vi, som jeg også opfatter at en lang række andre partier gør, at få gennemført landevejsprincippet fuldt og helt, men for os er det vigtigt, at det skal ske i et passende tempo med hensyntagen til de erfaringer, der er samlet, og i en rigtig god dialog med økommunerne og med småøerne. Processen med at gennemføre landevejsprincippet har jo stået på i nogle år efterhånden, og som forslagsstillerne sikkert husker fra vores studietur til Skotland for nogle år siden, er det vigtigt, at vi bruger den nødvendige tid og laver de nødvendige tilpasninger i dialog med øboerne for at ramme skiven rigtigt i forhold til landevejsprincippet.

Det har jo været – synes jeg i hvert fald – en kæmpesucces, at taksterne er sænket på færgerne til øerne, både i forhold til bosætning og i forhold til udvikling af erhvervsliv og turisme, og i princippet er landevejsprincippet alt andet lige indført på alle ruter bortset fra de 6 uger i sommerferien. Og så mangler vi et lille stykke.

Den sidste opgørelse, vi har fået fra ministeriet, siger 45 mio. kr., men vi skal jo handle klogt, og derfor giver det også mening at afvente den evaluering, der er aftalt i 2022, og så også drage nytte af de erfaringer, som vi har med sommerpakken fra sidste år. Derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. Ordføreren sagde i talen, at det her skal indføres, og at det skal gøres i et passende tempo, og at det havde været en bragende succes osv. Det er også det, vi hører, når vi tager ud og besøger især de små øer, altså at det lige netop er det, man efterlyser hele vejen rundt. Ordføreren sagde også, at det skulle ske i dialog med Sammenslutningen af Danske Småøer.

Vi havde tidligere på året en høring omkring sommerpakken og bl.a. effekterne af de billigere færgebilletter og de gratis færgebilletter, og der kunne vi høre, at det havde stor effekt. Der gav både kommuner og sammenslutningen udtryk for: Kom nu i gang, Christiansborg, vi går bare og venter. Hvad er det for en dialog, som ordføreren afventer?

Ordføreren.

Jeg husker glimrende den høring, som i øvrigt var rigtig fin. Desværre var der ikke så mange, der deltog i den. Men man har jo haft mulighed for at se den bagefter, og der kunne man jo netop høre, at det, som både økommunerne og sammenslutningen sagde, var, at hvis der skal være en sommerpakke i år, skal den meldes ud så hurtigt som muligt. Det var det, der ligesom var pointen, altså at det ikke skal komme som et lyn fra en klar himmel, 14 dage før det hele skal sættes i værk. Det skal komme i god tid, så man har mulighed for at planlægge det.

Det, vi taler om her, er jo, hvordan vi på lang sigt og i en endelig, kan man sige, tilpasning får lavet et fuldt gennemført landevejsprincip.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Men det, som man efterlyste, både fra de små øers side, men også fra kommunernes side, var jo, at man fik indført det fulde landevejsprincip, netop for at have muligheden for at kunne forudse tingene og få ansat folk og få gjort klar til det store rykind. Så det handler vel bare om, at vi kommer i gang, også fordi man faktisk kunne dokumentere fra evalueringen tilbage i 2018, at det her faktisk havde givet overskud hele vejen rundt, både til øerne, men også til staten.

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt. Men så vil jeg egentlig bare vende tilbage til min egen tale og også til ministerens og sige, at vi jo går ind for, at det her skal gennemføres; det skal bare ske i et passende tempo. Og i forhold til den evaluering, som så kommer, passer det jo rigtig fint at gøre det i dialog med øerne og øsammenslutningen.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg har bare undret mig sådan lidt over, at jeg har hørt flere socialdemokratiske ministre og nu også ordføreren fortælle om det her med, at sidste år så vi den og den udvikling – jamen sidste år, altså 2020, var et ganske særligt år, så selvfølgelig kan man ikke bruge det som eksempel. Danskerne kunne ikke komme ud at rejse, så derfor var man selvfølgelig også i langt højere grad på ferie i Danmark – hvilket også var utrolig dejligt, og jeg var også selv på ferie i Danmark.

Så hvorfor er det, at man bliver ved med at bruge 2020 som et, hvad skal man sige, benchmarkår, når vi ved, at det var så atypisk?

Ordføreren.

Det er jo sådan to forskellige diskussioner, der er gang i. Den ene handler om gennemførelse af landevejsprincippet; at sikre, at øboere og dem, der er inde på land, kan komme nemt og billigt frem og tilbage mellem øerne. Og så handler det om, at 2020 er atypisk, i forhold til at der kom rigtig, rigtig mange mennesker på én gang ud på øerne. Og der har løbende været en diskussion om, hvad kapaciteten er, og hvor meget man kan klare. Og der var 2020 jo med til at trykprøve, hvor meget man egentlig kan klare, fordi der kom rigtig mange mennesker på samme tid.

Fru Mette Thiesen.

Ja, og som min kollega sagde lige før, vil et fuldt indfaset landevejsprincip gøre, at det her bliver spredt mere ud og man har bedre mulighed for at forberede sig ude i de her områder. Og det er jo sådan set det, de selv siger. Så hvad er det, man bliver ved med at vente på fra regeringens side? Det her er et beløb på, var det 45 mio. kr., det drejede sig om? Det er jeg rimelig sikker på. Og jeg kommer i hvert fald meget gerne med rigtig mange anvisningsforslag til, hvor vi kan finde de penge. Det er et forholdsvis lille beløb i forhold til det store billede.

Hvorfor er det, at regeringen bliver ved med at vente på det her, når det er det, der er så bred enighed om ønskes?

Ordføreren.

Tak for det. Jamen det synes jeg ministeren har forklaret ganske glimrende. Der er to årsager. Den ene er, at man er nødt til at skulle have en evaluering, og det plejer også at være måden at arbejde på, også her i Folketinget, altså at man følger op på de erfaringer, der er draget, både dem på den lange bane og også der, hvor der er blevet, hvad skal man sige, trykprøvet sidste år, i forhold til at der var gratis adgang for cyklister og fodgængere. Og den anden er, at pengene rent faktisk også skal stå på finansloven.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og tak for lige at gøre talerstolen klar. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Året var 2012 – det kan jeg huske, fordi jeg var forholdsvis nyvalgt her i Folketinget, jeg havde mindre end 1 års anciennitet, idet jeg blev valgt i 2011 – og jeg kan huske, at den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, lige var kommet med så den første fadæse ud af en senere lang række fadæser, men hun var lige kommet med den første, og det var det her med, at hun syntes, at der skulle være en betalingsring rundt om København, altså, selvfølgelig lige indtil hun så med ordene der kommer en god løsning i morgen alligevel ikke mente det. Jeg kan huske, at Københavns Kommune og især omegnskommunerne var rasende over det her, og det kunne jeg jo godt forstå, for det var jo rigtigt, at det var et tåbeligt forslag.

Men debatten blev fulgt af andre i alle andre egne af landet, og især var der tre steder i landet, hvor de fulgte den med undren, og det var på Ærø, og det var på Læsø, og det var på Samsø. På de tre øer sad de og sagde: Hvorfor er det her egentlig en kæmpe sag i medierne, at der måske kommer en betalingsring rundt om København, når der ikke er nogen politikere, der interesserer sig for, at vi på øerne har en betalingsring rundt om vores øer? Og jeg kan huske, at jeg tænkte: Det skal bare være løgn, det her. Det skal bare være løgn, at der ikke er nogen politikere, der interesserer sig for, at der er en betalingsring rundt om hver eneste ø i Danmark. Det vil jeg være den politiker der interesserer sig for, det vil jeg være den politiker der kæmper for at ophæve. Og det gjorde jeg så som den første politiker nogen sinde.

Jeg stillede en forespørgsel, som udmundede i et forslag til vedtagelse, der pålagde regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle afdække, hvordan man kunne sikre trafikal ligestilling af øerne, og det var en vedtagelsestekst, som jeg er dybt taknemmelig for at de borgerlige partier inklusive forslagsstilleren i dag bakkede op om. Regeringen havde jo så selvfølgelig lavet en tilsvarende vedtagelsestekst, hvor der bare stod, at alting var fint, som det var nu, og at der ikke skulle ændres noget. Så var det, der skete noget interessant.

En række partier, dvs. alle borgerlige partier i Danmark, der bakkede op om trafikal ligestilling, bakkede op om mit forslag. Så kom hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten og sagde til mig: Det er et rigtig godt forslag, det støtter jeg også. Og så var regeringen lige pludselig bragt i mindretal, og det havde de svært ved. Så i stedet for bare at erkende, at den var i mindretal, og så stemme for mit forslag, gjorde den det, at den rettede et ord i mit forslag og der, hvor jeg havde skrevet »Folketinget pålægger regeringen«, skrev de »Folketinget opfordrer regeringen«, og så fremsatte regeringen mit forslag, som om det var dens eget, sådan at vi kunne stemme om det, og det blev så vedtaget. Men sådan er politik jo. Jeg var jo ikke ulykkelig over det, tværtimod. Jeg var lettet over, at mit forslag nu var vedtaget, og at øerne nu endelig kunne se frem til at blive ligestillet med fastlandet.

Men det i sig selv var jo ikke fyldestgørende. Jeg vidste jo godt, at jeg hvert eneste år skulle kæmpe og kæmpe, indtil vi kom i mål med den trafikale ligestilling, så det er, hvad vi har gjort i Dansk Folkeparti, lige siden 2012, da det blev vedtaget, har vi bare kæmpet for at få det på finansloven, og vi er kommet langt, vi er kommet rigtig langt, men vi mangler endnu to ting: 1) trafikal ligestilling af øerne året rundt, også i skolernes sommerferie, og 2) den endelige ligestilling, for det skal ikke koste mere at sejle til en dansk ø, end det skal koste at køre samme strækning på landevejen. Det koster altså ikke noget at gå på landevejen, og det koster heller ikke noget at cykle på landevejen, så derfor skal det heller ikke koste noget at sejle til en ø, hvis man er gående eller cyklist. Så det skal vi også have med. Det er de to ting, som vi mangler.

Når de to ting er implementeret, kan vi alle sammen herinde kigge os selv i spejlet og sige: Yes, vi lykkedes med det! Vores fælles kamp for ligestilling af øerne lykkedes!

Jeg glæder mig til, at vi er nået i mål med det, men indtil da bifalder Dansk Folkeparti ethvert skridt i den rigtige retning i forhold til trafikal ligestilling, og derfor støtter vi naturligvis også Venstres forslag i dag, og tak for at have fremsat det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til næste ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Det er hr. Jacob Mark.

Tak til Venstre for at fremsætte et beslutningsforslag, som har til formål at indføre det fulde landevejsprincip. Det bakker SF op om. Vi bakker dog ikke op om forslaget, da der ikke er angivet finansiering, som vi er enige i.

Når vi bakker op om at indføre et fuldt landevejsprincip, er det jo, fordi det skal være attraktivt at bo og være på øerne i Danmark. Der har det været sådan i en årrække, at dem, der boede ude på øerne, har været sådan nogle, der blev lidt glemt i den politiske debat. De blev ikke prioriteret, hverken lokalt eller nationalt, og der synes jeg, at vi er i en bevægelse, hvor, når der er finanslovsforhandlinger, eller når vi laver hjælpepakker, man ligesom har blik for, at alt, hvad der er vigtigt i det her land, ikke er, hvad der foregår inde i storbyerne. Det er også i provinsen. Det er også på øerne. Det er også i landdistrikterne. Derfor er det også godt, at vi nu diskuterer det her igen.

Man så jo også, at det havde en reel effekt for øerne, da vi gav billigere eller gratis færgebilletter sidste sommer. Jeg har udsigt til orøfærgen og sidder hver aften, når jeg spiser aftensmad, og kigger ud på, at den sejler forbi. Ved denne færge såvel som ved så mange andre færger var der jo lange køer af mennesker for at komme over at besøge vores smukke danske øer, og det var selvfølgelig også en særlig sæson, fordi det var coronasæson, men ikke desto mindre tror jeg bare, at ganske mange har fået øjnene op for både det at besøge øerne på ferier, men også det at leve og bo på øer med alt det, der hører med af fred og ro og fællesskab og natur og vand. Så vi synes, det er en spændende debat, og vi vil meget gerne arbejde videre med idéen om at indføre det fulde landevejsprincip.

Som jeg sagde indledningsvis, kan vi ikke bakke op om Venstres finansiering. For det første baserer Venstre deres finansieringsforslag på et finanslovsforslag, som er ved at være lidt forældet, men hvis man læser ned i forslaget, er der bl.a. et forslag om, at man skal tage nul kvoteflygtninge. Nu har vi så besluttet at tage kvoteflygtninge. Det vil sige, at pengene reelt allerede er brugt til det, men vi mener ikke, det er verdens mest udsatte borgere, der skal betale for, at der skal være fuldt landevejsprincip. Det må vi kunne finde på andre måder, og det diskuterer vi meget gerne med Venstre.

Så er der jo også en evaluering i gang af det her landevejsprincip og af, om det bør udvides. Vi mener egentlig, at den høring, der har været i Folketinget, og de erfaringer, vi allerede nu har, er nok for os til at sige, at det her er noget, vi skal arbejde hen imod. Det er blot for at sige, at hvis det havde været meget vigtigt for Venstre eller for Dansk Folkeparti eller de andre partier, som lavede f.eks. finansloven i 2018, så havde man jo indført det allerede der.

Vi glæder os dog til den fortsatte debat, og jeg føler mig ret overbevist om, at det her er noget, vi kommer til at indføre i fremtiden. Jeg mener også, det er en mere intelligent måde at gøre det på end den måde, vi gjorde det på i sommerpakken sidste år. Det var en mega god sommerpakke, som gjorde en stor forskel for det ganske land, men det, der er fordelen ved det fulde landevejsprincip og økonomien, der følger med der, er jo, at det er mere fleksibelt, hvordan man kan bruge pengene. Nogle øer vil gerne have biler over, andre kan ikke holde til det. Nogle vil gerne lave særlige ordninger for gående og cyklister. Nogle vil gerne strække det ud på en smartere måde. Derfor mener vi også, at det er den her vej, man skal gå.

Så vi kan ikke bakke op om forslaget, men glæder os til det videre arbejde hen imod at indføre det fulde landevejsprincip i Danmark.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg køber ikke argumentet om, at det enten er en implementering af det fulde landevejsprincip, eller også er det kvoteflygtninge. Jeg kan forstå, at ordføreren lægger op til at skrive en eller anden form for en beretning, for ordføreren tager jo forslaget positivt ned. Det er kun finansieringen, der er en udfordring. Den hurdle skal vi jo så bare komme over i fællesskab

Ordføreren er så lidt polemisk og har som et argument, at det ikke var på finansloven i 2018, men det var, fordi der ikke lå nogen evaluering. Den kom jo i august 2018. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke fuldstændig nede i materien, sådan som ordføreren er, men det er vel rigtigt, at man valgte ikke at indføre det fulde landevejsprincip, og at man så igangsætte en ny evaluering med henblik på at finde ud af i 2022, om man skulle indføre det fulde landevejsprincip. Nu beslutter Venstre sig så for, at det vil man ikke vente på. Det er fair nok, men det var Venstre selv, der traf den beslutning.

I SF har vi det sådan, at vi også gerne vil indføre det fulde landevejsprincip. Vi mener egentlig, at det, vi hører ude fra øerne, er stærkt nok. Men det er bare for at sige, at det jo er Venstre selv, der ligesom har valgt den fremgangsmåde.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Jeg prøvede jo blot at sige, at der kom en evaluering i 2018, som netop viste, at det er en utrolig god forretning økonomisk for både øerne og for samfundet at have tilskud til færgebilletter og det fulde landevejsprincip. Men nok om det. Medlemmet kan jo gå hjem og læse på tingene.

Jeg skal lige spørge: Synes medlemmet, at det er god politik, at det er billigere at drive virksomhed i Slagelse end på Samsø? Er det god politik?

Ordføreren.

Jeg vil først sige, at jeg har læst på tingene. Det er jo ret enkelt: Hvis Venstre mente, at der i 2018 lå det grundlag for at indføre det fulde landevejsprincip, som ordføreren giver udtryk for her, kunne Venstre jo bare have indført det i 2018. Jeg forstår det ikke, for det var ikke os, der havde regeringsmagten på det tidspunkt. Det var Venstre. Så hvis man dengang var fuldt oplyst, hvorfor indførte man det så ikke dengang?

Nej, vi mener ikke, at der skal være forskel på at kunne drive virksomhed i Slagelse, på Samsø og i hovedstaden. Vi vil gerne have, at det er attraktivt at drive virksomhed alle steder i landet. Det er også derfor, vi siger, at vi meget gerne vil arbejde videre med det her forslag. Det skal bare finansieres på en ordentlig og solidarisk måde.

Tak til hr. Jacob Mark. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Kathrine Olldag. Velkommen.

Tak for det, formand. I Radikale Venstre vil vi også sige mange tak for forslaget. Det giver os jo en rigtig god mulighed for at diskutere den her vigtige sag igen her i Folketingssalen. Jeg vil også rigtig gerne kvittere regeringen for at lægge ud med at tale om det større strukturelle og strategiske træk for at få skabt bedre balance i Danmark.

Nu er jeg jo stadig væk relativt nyvalgt, og for mig at se var udligningsreformen, som vi landede tidligt i 2020, med til at skabe en god bund for det samarbejde, som jeg i hvert fald forventer at vi kommer til at se mellem regeringen og Folketingets partier i denne periode. Jeg vil også rigtig gerne kvittere regeringen for at have, hvad der i hvert fald ser ud til at være nogle temmelig ambitiøse planer for, hvordan vi skaber bedre balance i Danmark. Der er det rigtig, rigtig vigtigt for mig at sige, at Radikale Venstre altså er med på den dagsorden, og vi glæder os utrolig meget til de drøftelser. Det er også muligt, at vi kommer med nogle idéer selv, men det må vi jo så tage hen ad vejen.

Så langt, så godt. For landevejsprincippet er jo naturligvis også noget, vi tilslutter os som alle andre partier, men vi er nok også der, hvor vi ikke er klar til bare lige sådan at nikke ja til Venstres forslag i den her runde. Der er naturligvis noget med finansieringen, men som Venstres og Nye Borgerliges ordførere helt realistisk siger, er de 45 mio. kr. jo et greb i lommen, i hvert fald i en finanspolitisk sammenhæng, så hvis man ville finde pengene, ville man nok også kunne gøre det.

Der, hvor vi nok er, er, at vi rigtig, rigtig gerne vil vente på den evaluering, der kommer i 2022, for den kommer jo til at have et bredere perspektiv og vil kunne indhente flere holdninger, end hvad der måske bare lige ligger hos Venstres ordfører, eller hvem Venstres ordfører lige taler med. Det er jo en evaluering, der kommer hele vejen rundt – den kommer også ud til øboerne og til kommunerne, for hvem det jo også er interessant, hvem der skal finansiere den her færgedrift, vil jeg lige sige.

Så for os at se er det et spørgsmål om lige at slå koldt vand i blodet. Det er rigtig fint, at vi lige kan tage den her runde om det i dag, men kan vi ikke blive enige om måske at vente til 2022 og tage den der? For jeg er sikker på, at vi sammen godt kan finde en løsning på det her. Sådan lyder det i hvert fald i mine ører. Det er jo ikke det store, der skiller os ad på den måde. Det var egentlig det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg kan forstå, at der er stor sympati for forslaget, men da det er stillet af Venstre, kan man ikke bakke det op. De strukturelle forskelle, som ordføreren nu mener er det store dyr i åbenbaringen, altså det, der besværliggør, at man har en bedre balance mellem land og by, må jo handle om kommunalreformen, som ministeren nævnte. Er det radikal politik at ændre i kommunalreformen netop for at løsne op i forhold til den her store ubalance, som ordføreren nævner?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg nævnte kommunalreformen, for vi er jo sådan set stadig væk fortalere for, at vi har lagt kommuner sammen, og vi har gjort det på fornuftig vis. Det, jeg talte om, var udligningsreformen, som Venstre jo var med til, og tak for det. Det var en stor gave, at det faktisk lykkedes at få lavet en stor og bred reform. Det kommer til at skabe en rigtig, rigtig god bund for alt det, vi skal i gang med. Det skaber en mulighed for ude i kommunerne rent faktisk at levere velfærd på nogenlunde samme niveau – så langt, så godt.

Kommunerne har fået noget luft. De har lige fået hovedet oven vande, men nu skal vi altså til at kigge på nogle af de andre strukturelle uligheder, og det kan f.eks. være statslige arbejdspladser; men en radikal mærkesag er jo helt klart uddannelsesområdet, altså at få skabt flere uddannelsespladser ude i mellem- og yderkommuner.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Venstre deler selvfølgelig ambitionen om, at vi får vores uddannelser spredt mere ud, end vi har gjort tidligere. Men det hjælper jo ikke, altså det er jo lige fedt, ordfører, at vi får spredt uddannelserne ud, hvis man ikke har råd til at transportere sig derhen, fordi vi ikke har landevejsprincippet. Landevejsprincippet er jo en forudsætning for at sikre, at vi har en bosætning, og at vi har arbejds- og jobmuligheder ude på vores øer. Hvorfor så ikke bide til bolle nu? Hvorfor vente til 2022, når der ligger en fin evaluering fra 2018 på alt i alt 160 sider, tror jeg, lavet af Social- og Indenrigsministeriet? Hvorfor ikke bide til bolle nu? Hvad er det, man venter på?

Ordføreren.

Landevejsprincippet er ikke i vejen for, at man kan etablere uddannelsespladser, heller ikke ude på småøerne. På Ærø er der f.eks. en søfartsuddannelse, hvor de reelt ikke har problemer med at rekruttere, fordi det er så god en uddannelse. Der får man i øvrigt også transporttilskud for at tage ud, hvis man er på su. Så for os at se er det sådan set ikke noget problem.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Velkommen.

Tak. Enhedslisten er store fortalere for det fulde landevejsprincip. Vi har i den grad brug for at gøre det nemmere og ikke mindst billigere at komme til og fra vores øer. Det vil i den grad skabe bedre sammenhæng i Danmark. For øerne er det af afgørende betydning, at færgetransporten bliver gjort til en så lille barriere som muligt, og her er prisen altså et vigtigt skridt. Derfor giver det også rigtig god mening at indføre det fulde landevejsprincip, som forslagsstillerne lægger op til, og det vil jeg gerne takke forslagsstillerne for.

Men når det er sagt, er det, som flere allerede har nævnt, ret uklart, hvordan forslagsstillerne har tænkt sig at finansiere det her forslag. Der henvises til Venstres udspil til finanslovsprioriteringer, men uden at forslagsstillerne kommer med et helt konkret bud på, hvordan forslaget skal finansieres.

Enhedslisten kan altså fuldt og helt støtte op om, at vi hurtigst muligt får indført landevejsprincippet til de danske øer, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, uden en konkret finansiering.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak. Og tak for talen. Jeg er jo godt bekendt med, at ordføreren er standin. Ordførerens kollega, det ærede medlem hr. Henning Hyllested, som jeg har stor respekt for, har altid kæmpet for det her hele vejen igennem. Vi var på en fin tur her i efteråret til Årø og til Mandø, og der husker jeg tydeligt, at hr. Henning Hyllested gjorde sig til talsmand for, at hvis man stemte på Enhedslisten, skulle landevejsprincippet nok meget, meget hurtigt komme i mål.

Tænker ordføreren, at det er ordentligt af Enhedslisten at stå på de to øer og sige, at landevejsprincippet er lige rundt om hjørnet, men at det så, fordi Venstre foreslår det, ikke længere er Enhedslistens politik?

Ordføreren.

Det her har skam ingenting at gøre med, at det er Venstre, der har fremsat forslaget. Det her handler om, at Venstre ikke har vist en klar finansiering. Enhedslisten har hele vejen igennem, helt tilbage fra 2011, som fru Mette Hjermind Dencker så fint kunne fortælle før, ved hr. Henning Hyllested kæmpet for at få indført landevejsprincippet, og det står også til troende, når jeg står på talerstolen.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det. Mener ordføreren, at det er rimeligt, at det er dyrere at drive virksomhed på Samsø, end det er i Slagelse?

Ordføreren.

Nej, og derfor er det jo også, som jeg sagde i min ordførertale, helt afgørende, at vi får sænket den barriere, som færgeafgifterne er.

Tak til hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

Danmark er et lille, men dejligt land med lyse bøgeskove og bølgende korngule marker, med anemoner i skovbunden, fuglesang fra oven, med øer og med fastland, et land, der på trods af de små afstande er præget af forskellighed fra den jyske hede til Bornholms klipper – alt sammen dansk og dejligt. Jeg er selv kommet på Bornholm i mange år, fordi mine børns fars familie stammer derfra. Jeg har nydt naturen, solen, maden og den helt særlige stemning hver eneste gang, selv turen på færgen har jeg lært at holde af – bortset fra prisen. Jeg har været på Samsø for mange år siden, og jeg har mange flere dejlige danske øer til gode, for danske øer er noget ganske særligt.

Derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at Danmark hænger bedre sammen – bedre, end det gør i dag. En bedre og mere udbygget infrastruktur skal sikre, at vi binder landet sammen og gør det nemmere og mere attraktivt at bosætte sig i de yderste dele af vores dejlige land. Herved kan man nyde alt det, som den del af vores dejlige land kan tilbyde. Det sikrer vi ved at forbedre og udbygge vejnettet og samtidig sikre, at danske familier har råd til en sikker og rummelig bil og gerne flere, hvis de har det behov – og helt ærligt, det har de fleste børnefamilier.

Men med en udbygning af infrastrukturen følger også trafikal ligestilling. Vi skal sikre, at det ikke er dyrere at sejle 1 km end at køre 1 km. Derved binder vi vores dejlige danske øer bedre sammen med de brofaste og landfaste dele af vores dejlige lille plet på jorden: Danmark. Som Adam Oehlenschläger så smukt formulerer det i vores nationalsang, »Der er et yndigt land«:

»Det land endnu er skønt,/ thi blå sig søen bælter,/ og løvet står så grønt,/ og løvet står så grønt/ og ædle kvinder, skønne mø'r/ og mænd og raske svende/ bebo de danskes øer/ bebo de danskes øer.«

Tak.

Tak for talen til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Også tak for at gøre klar til den næste ordfører, som er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg selvfølgelig gerne takke både ministeren og ordførerne for deres taler. Jeg kunne dog godt have ønsket mig et noget andet indhold, men landevejsprincippet, altså princippet om, at billetprisen for at sejle med en færge fastsættes, så det svarer til omkostningerne ved at køre en tilsvarende strækning på landevej, har vi dog altid været enige om. Folketinget vedtog den 3. juni 2016 en ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne. Med loven fik 30 øer mulighed for at få lavere færgetakster for passagerbefordring.

Ordningen er målrettet den turistmæssige lavsæson i foråret og i efteråret, hvor der er størst potentiale for at øge turismen på øerne. Der var taget et meget stort skridt, men man var ikke i mål. Så vidt jeg husker, var alle partier med til at tage ansvar for yderligere midler og målet om en trafikal ligestilling, ikke mindst fordi en evaluering satte tal på. Evalueringen viste bl.a., at på Læsø kunne landevejsprincippet direkte aflæses i færgetrafikken, hvor der særlig havde været en stigning før og efter højsæsonen, altså i den såkaldte skuldersæson, det, som vi politisk gerne ville. På Læsø har man modtaget 2,6 mio. kr. i støtte, men det har genereret 9,2 mio. kr. i ny nettoomsætning på øen – man har modtaget 2,6 mio. kr. i støtte, men man har genereret 9,2 mio. kr. i ny nettoomsætning.

Tilskuddet har således haft en markant effekt på den økonomiske aktivitet, og der er fremgang at spore på tre afgørende parametre for øerne, nemlig turisme, bosætning og ikke mindst erhvervslivets konkurrenceevne. På Læsø, Samsø og Ærø pegede evalueringen på, at takstnedsættelserne havde budt på forbedringer for erhvervslivet på øerne, f.eks. beretter Samsø Kommune, at godsstøtteordningen havde været en markant medvirkende faktor til, at der er bevaret cirka 100 helårsarbejdspladser i landbruget og inden for produktion, forarbejdning og pakning af frugt og grønt.

Øturismen er opblomstret på grund af takstnedsættelserne. Læsø, Fanø, Samsø, Ærø melder alle om øget turisme i forårs- og i efterårsmånederne, den såkaldte skuldersæson. På Samsø har man nogle måneder oplevet op imod 30 pct. flere turister, og på Fanø har det været muligt at tiltrække store idrætsarrangementer med helt op til 1.200 deltagere – noget, der før det her initiativ var ganske utænkeligt.

Tallene fra Danmarks Statistik og evalueringen fra ministeriet viser således tydeligt, at livet på øerne i høj grad er afhængig af tilknytningen til fastlandet, hvor færgetakster og trafikal ligestilling spiller en afgørende rolle, ikke kun for turisme og erhvervsliv, men også for bosætningen på øerne. Faktisk er affolkningen på Fanø og Ærø stoppet, takstnedsættelserne har haft en positiv effekt på bosætningen på Fanø og Ærø, som har oplevet en decideret fremgang i bosætningen, mens det er lykkedes at sætte en stopper for faldet i befolkningstallet på Samsø.

Jeg har valgt at holde Bornholm udenfor, og det var ikke nemt for en bornholmer, men her tegner effekten af billigere færgebilletter samme billede, vækst og beskæftigelse, fremgang og øget bosætning. Jeg køber derfor ikke argumentet om, at vi skal afvente en ny evaluering i 2022, for evalueringer har vi rigeligt af. Hver eneste gang, vi i Udvalget for Landdistrikter og Øer taler sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer, fremfører man fra sammenslutningens side ønsket om en fuld implementering, og indtil i dag har dette aldrig været modsagt af nogen. Vi har også selv af flere omgange evalueret de billigere færgebilletter i udvalget, og billedet var det samme. Billigere billetter giver vækst, beskæftigelse og øget bosætning.

Det kommer helt bag på mig, at mit forslag ikke nyder fremme. Hvert år tager vi på besøg til de små øer, og hvert år er det et enigt udvalg, der bakker op.

Igen vil jeg sige tak for behandlingen. Jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de selvfølgelig bakker op om de billigere færgebilletter og om forslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører.

Der er ikke ønske om kort bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.